Sion (Schweiz)
For alternative betydninger, se Sion (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sion)
Sion | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() | |||||
Overblik | |||||
Land | ![]() | ||||
Borgmester | Philippe Varone ![]() | ||||
Postnr. | 1950 ![]() | ||||
Telefonkode | 027 ![]() | ||||
Nummerpladebogstav(er) | VS ![]() | ||||
UN/LOCODE | CHSIR ![]() | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 34.708 (2018)[1] ![]() | ||||
- Areal | 29,8 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1.164 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Højde m.o.h. | 515 m ![]() | ||||
Hjemmeside | www.sion.ch | ||||
Oversigtskort | |||||
Sions beliggenhed i Schweiz 46°14′N 7°22′Ø / 46.233°N 7.367°Ø |
Sion (fransk, tysk: Sitten, wallisertysk: Sittu, latin: Sedunum) er hovedbyen i kantonen Wallis i Schweiz. Byen har 34.708(2018)[1] indbyggere.
Historie
Arkæologiske udgravninger har vist, at området har været beboet siden stenalderen. Da det keltiske Wallis blev erobret af romerne i år 15 f.Kr., opstod kolonien Sedunum. I 580 blev Sedunum sæde for biskoppen af Martigny, og fra 999 blev biskoppen også verdslig hersker over området.
Demografi
Selv om byen traditionelt var tosproglig (fransk/tysk), og over 50 % talte tysk i 1870, har det franske sprog i stor grad fortrængt tysk i nyere tid. Omkring 70 % af indbyggerne taler i dag fransk, 5 % tysk og 5 % italiensk, de øvrige er udlændinge.
Kultur og seværdigheder
Museer
I Sion findes flere museer, deriblandt et naturhistorisk museum, et arkæologisk museum, og Musée de Valère, som udstiller bl.a. våben og uniformer.
Bygninger
Karakteristisk for Sion er det middelalderlige bybillede, omgivet af klipperne Valère (621 m) med valfartskirken Notre-Dame de Valère (12./13. årh.) og Tourbillon med ruinen af det tidligere biskoppelige slot fra det 13. århundrede.
I gamlebyen ligger den seværdige katedral Notre-Dame-du-Glarier fra det 15. århundrede, med et romansk tårn fra det 12. århundrede.
Sydvest for katedralen ligger kirken St-Théodule. Den blev påbegyndt 1516 i sengotisk stil, men først færdig to århundreder senere. Betydelig længere i øst ligger rådhuset, bygget mellem 1657 og 1665 i renæssancestil. I trappeforhuset kan romerske indskrifter ses.
Vintersport
Fra Sion er flere af de vigtigste vintersportssteder i Wallis tilgængelig, og Sion har flere gange konkurreret om at få de olympiske vinterlege til byen. Til legene i 2006 blev byen regnet som favorit, men tabte.
Vindyrkning
Sion har et mildt klima, og er efter Satigny og Chamoson det vigtigste vinområdet i Schweiz. Kendte vine fra Wallis er den hvide Fendant og den røde Pinot Noir samt Dôle. Den største vindyrkersammenslutning i Schweiz, Provins, har sit hovedsæde i Sion.
Transport
Sion ligger ved jernbanelinjen Lausanne-Brig og ved den engang vigtige alpe-transitstrækning Lausanne-Simplon-Domodossola. Byen har en lille lufthavn, som ligger lidt vest for byen.
Galleri
- Notre Dame de Valère, Sion
- Valère slot, Sion
- Sion i Wallis, postkort
- Notre Dame du Glarier
- Tourbillon
Referencer
- ^ a b www.pxweb.bfs.admin.ch, hentet 2. juni 2020 (fra Wikidata).
Eksterne henvisninger
- Officielle hjemmeside (fransk) (tysk)