Ph.d. Cup
Ph.d. Cup er en dansk formidlingskonkurrence, der opstod med ønsket om at formidle forskningens resultater og idéer ud til en bredere befolkning.[1] Målet er at bygge bro mellem de forskere, der gennem flere år har fordybet sig i et emne, og dem, der er interesseret i viden, som normalt ikke bliver en del af den offentlige samtale.
Konkurrencen er udviklet i samarbejde mellem Dagbladet Information, DR og Lundbeckfonden.[1] og er blevet afholdt årligt siden 2013.
Forskere, der har fået afleveret og godkendt deres Ph.d. i det forgangne år, kan deltage. Blandt tilmeldingerne udvælger en gruppe af journalister og kommunikationsfolk de 25 bedste.[2]
Dommerkomitéen vælger herefter fem finalister, som skal formulere deres forskning live i en udsendelse på DR. Det tilstræbes, at de finalisterne vælges, så alle hovedområder er repræsenteret; humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab.[2]
Vinderen modtager et skattepligtigt honorar på 50.000 DKK[2]
Vindere
- 2013: Stine Lindahl Jacobsen fra Aalborg Universitet om musikterapi
- 2014: Eva Greibe fra Aarhus Universitet om det tætte bånd mellem moderen og det nyfødte barn
- 2015: Johan Andersen-Ranberg fra Københavns Universitet om naturstoffer
- 2016: Lars Boesen fra Københavns Universitet om prostatakræft
- 2017: Louise Klinge fra Københavns Universitet om lærernes relationskompetence
- 2018: Anders Rehfeld fra Københavns Universitet om sædceller
- 2019: Eline Palm Meldgaard fra Københavns Universitet om parasitter
- 2020: Pernille Bødtker Sunde fra VIA University College om regnestrategier i 1.-4. klasse
- 2021: Andreas Sommerfeldt fra Aarhus Universitet om nedbrydelig plastik
Kilder
- ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. marts 2021. Hentet 18. februar 2021.
- ^ a b c Ph.d. Cup