Oda Christensen
Oda Christensen | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 30. oktober 1945 – 28. oktober 1947 | |
Valgkreds | Østre Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | 17. august 1901 |
Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Oda Marie Christensen (født 17. august 1901 i Hvalsø, ukendt dødsdato) var en dansk politiker. Hun var medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti fra 1945 til 1947 og medlem af Københavns Borgerrepræsentation i en årrække fra 1943.[1] Oda Christensen blev rådmand for magistratens 3. afdeling i 1966.[2]
Oda Christensen var datter af stationsmester J.P. Petersen.[1] Hun tog præliminæreksamen i 1918[3] eller 1919[1] og arbejdede i Forsikrings-Aktieselskabet Absalon fra 1920 til 1924. Hun var gift med arkitekt Carl Albert Christensen (født 1898).[3]
Christensen blev medlem af repræsentantskabet for Det Konservative Folkeparti i 1939[1] og havde en lang række tillidsposter.[3] Hun blev indvalgt i Københavns Borgerrepræsentation i 1943[1] og blev rådmand i magistratens 3. afdeling i Københavns Kommune i 1966.[2][4]
Ved folketingsvalget 1945 var hun opstillet i Ravnsborgkredsen i Østre Storkreds. Hun fik 3.670 stemmer (heraf 2.754 personlige) og blev valgt til Folketinget som nummer 3 ud af 3 valgte konservative folketingsmedlemmer i storkredsen.[5] Ved valget i 1947 fik hun 6.361 stemmer (heraf 5.526 personlige). På trods af det øgede stemmetal mistede hun sin plads i Folketinget, idet der kun blev valgt 2 konservative folketingsmedlemmer i Østre Storkreds ved det valg.[6] Hun blev landstingsvalgt første stedfortræder for Lisbet Hindsgaul i Landstinget efter landstingsvalget 1947.[7]
Ved folketingsvalget 1950 gik hendes stemmetal tilbage til 3.430 (heraf 2.139 personlige), og hun opnåede ikke valg.[8] Ved valget i april 1953 fik hun 3.587 stemmer (heraf 2.226 personlige)[9] og i september 1953 2.679 stemmer (heraf 1.215 personlige).[10] Ved folketingsvalget 1957 fik hun 2.372 stemmer (heraf 1.024 personlige),[11], ved valget i 1960 2.070 stemmer (heraf 1.007 personlige),[12] ved valget i 1964 2.082 stemmer (heraf 824 personlige),[13] Oda Christensen blev ikke valgt ved nogen af disse valg. Hun stillede ikke op ved folketingsvalget 1966 hvor i stedet skoleinspektør Gudrun Haages opstillede for de konservative i Ravnsborgkredsen.[14]
Referencer
- ^ a b c d e Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 36
- ^ a b Kongelig Dansk Hof- og Statskalender, 1967, 1967, s. 427-428
- ^ a b c "Christensen Oda", Kraks Blå Bog 1957 – via rosekamp.dk
- ^ Beretning 1965-1969, Thorvaldsens Museum, 31. maj 2017
- ^ Danmarks Statistik: Rigsdagsvalgene i Oktober og November 1945, Statistiske Meddelelser 4. række, 126. bind, 3. hæfte, Det statistiske Departement, København 1946, side 150
- ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 28. Oktober 1947, Statistiske Meddelelser 4. Række, 132. Bind, 2. Hæfte, Det statistiske Departement, København 1948, side 151
- ^ Danmarks Statistik: Landstingsvalget April 1947, Statistiske Meddelelser 4. Række, 129. Bind, 4. Hæfte, Det statistiske Departement, København 1947, side 28
- ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 5. september 1950, Statistiske Meddelelser 4. række, 142. bind, 3. hæfte, Det statistiske Departement, København 1951, side 155
- ^ Danmarks Statistik: Rigsdagsvalgene og folkeafstemningerne i april og maj 1953, Statistiske Meddelelser 4. række, 154. bind, 1. hæfte, Det statistiske Departement, København 1953
- ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 22. september 1953, Statistiske Meddelelser 4. række, 155. bind, 1. hæfte, Det statistiske Departement, København 1954, side 149
- ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 14. maj 1957, Statistiske Meddelelser 4. række, 169. bind, 3. hæfte, Det statistiske Departement, København 1957, side 148
- ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 15. november 1960, Statistiske Meddelelser 1961, Det statistiske Departement, København 1961, side 168
- ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 22. september 1964, Statistiske Meddelelser 1965, Det statistiske Departement, København 1965, side 188
- ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 22. november 1966, Statistiske Meddelelser 1967:5, København 1967, side 224