Musikdrama
Musikdrama, dramma per musica, var den betegnelse der blev anvendt om de første forsøg på at danne et lyrisk drama i Florens i 1600-tallet.
En ægte renaissancebevægelse, idet man dermed tilstræbte en genfødelse af den græske antiks tragedie, hvor musikken uden al tvivl må have spillet en vigtig rolle. Efterhånden som imidlertid musikkens udvikling i denne renaissancetid mere og mere tog fart i løbet af det 17. århundrede og dermed mere og mere fjernede sig fra det oprindelige florentinske musikdrama – idet søde melodier afløste musikdramaets spartanske former – blev det almindeligt at kalde disse senere udgaver af musikdramaet i Italien for opera. I operaen blev da musikken målet og dramaet kun midlet.
Først Richard Wagner fik tingene lagt til rette som de var i musikdramaets første tider i Florens: Dramaet kom atter til at indtage hæderspladsen for denne dualisme, og den gamle benævnelse, musikdrama, kom på ny til ære og værdighed i Bayreuth-mesterens senere store værker ligesom hos hans efterfølgere.
Se også
Kilde
- Opslag af professor Angul Hammerich i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 17, s. 460)
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at . Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
 | Spire |  |