Parlamentsvalget i Grønland 2025

← 2021 11. marts 2025
Alle 31 pladser i Inatsisartut 16 mandater for et flertal
Parti Leder Mandater Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede Siumut Erik Jensen Partii Naleraq Pele Broberg Demokraterne Jens Frederik Nielsen Atassut Aqqalu Jerimiassen Qulleq Karl Ingemann
Siddende formand for Grønlands regering Múte Bourup Egede Inuit Ataqatigiit

Parlamentsvalget i Grønland 2025 afholdes 11. marts 2025,^[1] hvor de 31 medlemmer af Inatsisartut (Grønlands parlament) skal vælges. Der er opstillet seks partier til valget. I valgkampen spiller både forholdet til Danmark og større grønlandsk selvstændighed samt økonomiske og sociale spørgsmål som rammerne for Grønlands erhvervsliv, boligforhold og indretningen af sundhedsvæsenet en rolle.

Valget skulle senest afholdes den 6. april, 4 år efter landstingsvalget i Grønland 2021.^[2] Den 4. februar 2025 foreslog formanden for Grønlands regering, Múte B. Egede, at afholde valget 11. marts. Normalt skal der gå mindst 6 uger mellem et valg udskrives og dets afholdelse. Da valgdatoen 11. marts ikke ville overholde den tidsfrist, skulle valgdatoen godkendes i Inatsisartut, som enstemmigt godkendte forslaget samme dag som det blev fremlagt.^[1]

Partier, som ikke var repræsenteret i Grønlands parlament, skulle indsamle 856 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettigede, og kandidater uden for partierne skulle have 40 underskrifter fra stillere for at stille op. Sidste frist for at anmelde partier var 11. februar 2025, og kandidater skulle anmeldes senest 18. februar.^[3] Partiet Qulleq, der blev stiftet i 2023 og ikke tidligere havde stillet op til noget valg, blev erklæret opstillingsberettiget 13. februar efter at have fået godkendt sine vælgererklæringer.^[4]

I valgperioden 2021-2025 var Múte Bourup Egede, leder af Inatsisartuts største parti Inuit Ataqatigiit (IA), Grønlands regeringschef, først i 2021-2022 i koalition med Naleraq i Regeringen Múte Bourup Egede I, og efterfølgende 2022-2025 i koalition med det næststørste parti Siumut i Regeringen Múte Bourup Egede II. Denne regering havde over to tredjedeles flertal i det afgående Inatsisartut.^[5] Valget kom, efter at Grønland var blevet centrum i en udenrigspolitisk krise mellem Kongeriget Danmark og USA som følge af den amerikanske præsident Donald Trumps udtalte ønske om at erhverve Grønland. Den store udenlandske, ikke mindst amerikanske, opmærksomhed på øen medførte også, at det afgående Inatsisartut umiddelbart inden valgets udskrivelse vedtog et lovforslag, der forbød både udenlandske og anonyme donationer.^[5]

De grønlandske partier kan traditionelt placeres langs to forskellige akser: en traditionel venstre-højre-akse i økonomiske og sociale spørgsmål samt en anden akse, der afspejler partiernes forhold til Rigsfællesskabet og spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed.^[6]

Blandt andet som følge af den amerikanske opmærksomhed på Grønland er spørgsmålet om større grønlandsk selvstændighed og forholdet til Danmark et af de vigtige temaer i valgkampen. Bortset fra partiet Atassut går alle partierne ved valget ind for selvstændighed fra Danmark på et tidspunkt, selvom de har forskelligt syn på, hvor hurtigt processen henimod selvstændighed skal foregå.^[7] Partiet Naleraq og det nyopstillede Qulleq går ind for hurtig selvstændighed, mens de to regeringspartier IA og Siumut samt oppositionspartiet Demokraterne står for en mere pragmatisk linje.^[6]

Andre temaer i valgkampen er en ændring af rammerne for det grønlandske erhvervsliv for at styrke landets økonomi. Grønlands forhold til de internationale klimaaftaler, problemer i sundhedsvæsenet og sociale problemer med høje huspriser og flere hjemløse spiller også en rolle.^[8]

I økonomiske og sociale spørgsmål er Grønland traditionelt overvejende venstreorienteret. Af de fem partier i det afgående Inatsisartut bliver kun de to små partier Demokraterne, der har en samarbejdsaftale med Liberal Alliance, og Atassut, der betegnes som borgerligt-liberalistisk og er søsterparti til Venstre, placeret til højre for midten. Det historisk set dominerende Siumut er et søsterparti til det danske Socialdemokrati, mens Inuit Ataqatigiit ligger til venstre for Siumut i den økonomiske politik. IA ønsker således en mere progressiv beskatning og betegnes som søsterparti til Socialistisk Folkeparti. Vælgermæssigt har Siumut generelt været partiet for fiskerne, mens IA og Demokratiit har en mere akademisk vælgerbase.^[6]

De 31 medlemmer af Inatsisartut skal vælges ved et proportionelt valgsystem og fordeles efter d'Hondts metode. Der er ikke nogen opdeling i valgkredse.^[9][10] Alle personer med dansk statsborgerskab, der er fyldt 18 år og har haft fast bopæl i Grønland de sidste seks måneder, har stemmeret. Grønlændere, der opholder sig midlertidigt i Danmark eller andre lande, kan også stemme, eksempelvis de omkring 500 grønlandske studerende i Danmark og beboerne på det grønlandske patienthjem i København.^[6]