Kalcedon

Kalcedon er et mineral, der ligesom kvarts består af kiselsyreanhydrid (SiO2) og i det væsentlige forholder sig som en yderst fintrådet eller tæt varietet af kvarts; dog er kalcedontrådene optisk negative, ligesom også kalcedonen i andre fysiske forhold er noget afvigende fra kvartsen. Den typiske kalcedon er halvgennemsigtig eller gennemskinnende, hvidliggrå, sjældnere brun eller blålig og forekommer som skorper og drypsten på sprækker og i hulrum i vulkanske bjergarter, især på Færøerne og Island. Farvede varieteter af kalcedon er karneol med smuk, gullig rød indtil rød farve og sarder, som er brun, men ved gennemfaldende lys blodrød; begge fås især fra arabiske lande og Indien; endvidere chrysopras (æblegrøn, fra Kosemiitz i Schlesien) og plasma (grøn, fra Kina og Indien). Disse varieteter slibes alle til kaméer, perler og smågenstande af forskellig art og var i oldtiden eftertragtede.
Også agat, heliotrop og onyx består væsentlig af kalcedon.
Eksterne henvisninger
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at . Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |