Jebjerg
Jebjerg | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() Byparken | |||||
Overblik | |||||
Land | ![]() | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Skive Kommune | ||||
Sogn | Jebjerg Sogn | ||||
Postnr. | 7870 Roslev | ||||
Demografi | |||||
Jebjerg by | 1.051[1] (2024) | ||||
Kommunen | 44.739[1] (2024) | ||||
- Areal | 690,7 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.jebjerg7870.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Jebjergs beliggenhed 56°40′18″N 9°0′56″Ø / 56.67167°N 9.01556°Ø |
Jebjerg er en by på halvøen Salling med 1.051 indbyggere (2024)[1], beliggende 5 km sydøst for Roslev, 23 km sydøst for Nykøbing Mors, 4 km sydvest for Breum og 14 km nord for Skive. Byen hører til Skive Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Jebjerg hører til Jebjerg Sogn. Jebjerg Kirke ligger i byen.
Faciliteter
- Jebjerg Børnehus og Skole har 106 skoleelever, fordelt på 0.-6. klassetrin i ét spor. Eleverne kan tage 7.-9. klasse i Roslev eller Breum. Skolen har 10 ansatte. 34 elever går i SFO'en for elever i 0.-3. klasse.[2] Børnehuset har foruden SFO'en en børnehave for børn i alderen fra 2 år og 11 måneder til skolestart.[3]
- Salling Efterskole er en almen grundtvigsk efterskole med 166 elever i 9. og 10. klasse.
- Jebjerg Ældrecenter blev indviet i 1976 som et amtsplejehjem. I 2005–2009 blev det ombygget, tilbygget og moderniseret. Der er 3 enheder med 12 lejligheder i hver samt en fløj med 5 ældreboliger. En af enhederne fik i 2010 status som demensafsnit.[4]
- Byen har købmand og pizzeria/grillbar.
Historie
Jernbanen
Jebjerg fik station på Sallingbanen (1884-1971).[5] Ved banens åbning havde Jebjerg størst trafik, men den blev senere overhalet af Nykøbing Mors og Roslev.
Efter persontrafikkens ophør i 1971 blev stationsbygningen solgt til privat bolig i 1976, men den forfaldt og stod tom i 1990 hvor udhusene og en tilbygning blev fjernet. Hovedbygningen på Jernbanealle 10 blev omdannet til andelsboliger. Den grusbelagte cykel- og vandresti "Salling Natursti", der er anlagt på banens tracé næsten hele vejen mellem Skive og Glyngøre, passerer byen.
Stationsbyen
I 1901 blev Jebjerg beskrevet således: "Jebjærg (1390: Idebærgh) med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Folkehøjskole (opr. 1884), Forsamlingshus (opf. 1881), Sparekasse for J.-Lyby Past. (opr. 11/12 1874...Antal af Konti 377), Andelsmejeri. Mølle, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition;"[6]
Grundtvigsk vækkelse
N.K. Glud, der var sognepræst for Jebjerg-Lyby 1873-1920, fik stor betydning for den folkelige og politiske udvikling i Salling.[7] Salling Højskole blev oprettet i byen i 1884. I 1921 blev højskolen omdannet til Salling Ungdomsskole, nu Salling Efterskole, som blev den første efterskole, der havde drenge og piger på samme elevhold.

Jeppe Aakjær
Forfatteren Jeppe Aakjær boede om sommeren på Jebjerg Mejeri fra 1899 til 1907, hvor han sammen med sin 2. hustru Nanna Aakjær flyttede til deres kunstnerhjem Jenle 5 km øst for byen, hvor der nu er museum. 7. november 2009 blev der rejst en statue af forfatteren foran efterskolen over for mejeriet.
Kommunen
Lyby Sogn var i 1800-tallet anneks til Jebjerg Sogn og havde altså ikke egen præst. Jebjerg-Lyby pastorat blev grundlaget for Jebjerg-Lyby sognekommune, der fungerede frem til kommunalreformen i 1970 med Jebjerg som hovedby. Ved dannelsen af Sundsøre Kommune i 1970 var Jebjerg den største by i den nye kommune. Men byens vækst blev hæmmet af at den lå i kommunens sydlige udkant. Og de kommunale myndigheder ønskede at Breum, hvor rådhuset lå, skulle vokse.
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Jebjerg Børnehus og Skole (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Jebjerg Børnehus
- ^ Jebjerg Ældrecenter: Om centret
- ^ EVP (Erik V. Pedersen): Stationerne: Skive-Glyngøre
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 610
- ^ Sundsøre Lokalhistorisk Forening
Eksterne kilder/henvisninger
- Jebjergs hjemmeside
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.
- Mogens Duus: Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors, bane bøger 2009, s.144-148