William Ramsay
William Ramsay | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. oktober 1852 Glasgow, Storbritannien |
Død | 23. juli 1916 (63 år) High Wycombe, Storbritannien |
Dødsårsag | Kræft |
Nationalitet | Skotsk |
Ægtefælle | Margaret Johnstone Marshall |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Eberhard Karls Universität Tübingen (1871-1872, 1878), University of Glasgow (1868-1871), The Glasgow Academy |
Medlem af | Royal Society of Edinburgh, Royal Society, Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi med flere |
Beskæftigelse | Professor, historiker, arkæolog, kemiker |
Fagområde | Kemi |
Arbejdsgiver | University of Strathclyde, University of Glasgow, University College London, University of Bristol |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Knight Commander of the Order of the Bath, Elliott Cresson-medaljen (1913), Matteucci-medaljen (1907), Pour le Mérite for videnskab og kunst, August Wilhelm von Hofmann-medaljen (1903) med flere |
Nobelpris | Kemi 1904 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker. Han opdagede ædelgasserne, og modtog Nobelprisen i kemi i 1904 "for sin opdagelse af ureaktive gasformede grundstoffer i luft, og bestemmelsen af deres plads i det periodiske system" (sammen med Lord Rayleigh som modtog Nobelprisen i fysik samme år for sin opdagelse af argon).
Ramsey blev i 1872 doktor ved universitet i Tübingen, og arbejde derefter som assistent for sin tidligere lærer ved Anderson College. Han blev udnævnt til professor indenfor kemi ved universitetet i Bristol i 1879.
Han opdagede argon i 1894 sammen med Lord Rayleigh, og fremstillede året efter helium, som tidligere var blevet opdaget på solen ved hjælp af spektralanalyse af sollys. Sammen med Morris William Travers opdagede han i 1898 grundstofferne neon, krypton og xenon.