Langbahn Team – Weltmeisterschaft

William McKinley

William McKinley
25. præsident i USA
Embedsperiode
4. marts 1897 – 14. september 1901
VicepræsidentGarret A. Hobart (1897-1899)
Ingen (1899-1901)
Theodore Roosevelt (1901)
ForegåendeGrover Cleveland
Efterfulgt afTheodore Roosevelt
39. guvernør i Ohio
Embedsperiode
11. januar 1892 – 3. januar 1896
StedfortræderAndrew Lintner Harris
ForegåendeJames E. Campbell
Efterfulgt afAsa S. Bushnell
Personlige detaljer
Født29. januar 1843
Niles, Ohio
Død14. september 1901 (58 år)
Buffalo, New York
DødsårsagSkudsår
GravstedMcKinley National Memorial
Fulde navnWilliam McKinley, Jr.
Politisk partiRepublikaner
Højde1,70 m
Ægtefælle(r)Ida Saxton McKinley
MorNancy Campbell Allison
FarWilliam McKinley Sr.
Uddannelses­stedAllegheny College
Albany Law School
BeskæftigelseAdvokat
ReligionMetodist
Underskrift
Militærtid
TroskabDe Forenede Stater
Unionen
VærnUnited States Army
Union Army
Tjenestetid1861-1865
RangKaptajn (brevet major)
Enhed23rd Ohio Volunteer Infantry Regiment
Slag/krigeAmerikanske borgerkrig
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

William McKinley (29. januar 184314. september 1901) var USA's 25. præsident (18971901). Han vandt præsidentvalget i både 1896 og 1900. McKinley blev skudt og alvorligt såret af metalarbejderen og anarkisten Leon Czolgosz den 6. september 1901. Han døde derefter af sine sår den 14. september 1901.

Udenrigspolitik

McKinley var initiativtageren til Den spansk-amerikanske krig og den første amerikanske præsident, som gennem krigshandlinger gjorde USA til en regulær kolonimagt.

Den 15. februar 1898 skete der en eksplosion om bord på det amerikanske krigsskib "Maine", mens det lå ved kaj i Havanna, og et hundrede matroser og officerer blev dræbt. McKinley gav den spanske kolonimagt på Cuba skylden for eksplosionen og fik støtte i Kongressen til at gribe ind i uafhængighedskrigen, som rasede på Cuba mellem den spanske kolonimagt og cubanske oprørere. Hvorvidt eksplosionen skyldtes en fejl i et af skibets ammunitionslagre, eller om cubanske oprørere eller Spanien stod bag, var uvist. Uanset tvivlen blev McKinleys krigserklæring mod Spanien vedtaget i Kongressen 25. april, og dermed var den spansk-amerikanske krig et faktum.

Efter en sejrrig krig for USA's overlegne land- og søstyrker, blev fredsaftalen med Spanien indgået 10. december 1898. Spanien måtte trække sig ud af Cuba og afstå Puerto Rico og Guam til USA. I tillæg måtte Spanien afgive Filippinerne til USA for 20 mill. dollar.

USA var dermed med ét slag blevet en kolonimagt ved overtagelsen af tidligere spanske kolonier og McKinley den første amerikanske præsident, som gennem krigshandlinger skaffede USA et større og oversøisk indflydelsesområde. Det var også under McKinley, at Hawaii formelt blev annekteret af USA den 12. august 1898. De første angreb blev imidlertid gjort under præsident Grover Cleveland.

Øvrige ekspansionsfremstød og interventioner under McKinley var:

  • Kina (1898 – 1900) – Soldater ilandsættes for at slå den kinesiske opstand mod udenlandsk dominans ned, kaldet Bokseropstanden.
  • Filippinerne (1898 – ) – Skib og soldater sendes af sted for at slå et oprør efter USA's køb af øgruppen ned ved fredsslutningen af Den spansk-amerikanske krig. Oprøret på Filippinerne fortsatte imidlertid frem til 1910.
  • Nicaragua (1898) – Marinesoldater ilandsættes i havnebyen San Juan del Sur
  • Nicaragua (1899) – Marinesoldater ilandsættes ved Bluefields.

Indenrigspolitik

I 1899 satte McKinley hæren ind mod strejkende arbejdere ved flere miner i Idaho i mineregionen Coeur d'Alene. Regionen forblev under militær kontrol i perioden 1899-1901. I 1901 satte han også hæren ind for at slå en opstand blandt Creek-indianerne ned.

Litteratur

  • Aschehougs Verdenshistorie (1986) "Vesten erobrer verden, 1870 – 1914", Oslo 1986

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:


Foregående:

USA's 25. præsident
1897-1901
Efterfølgende:
Grover Cleveland
1893-1897
Theodore Roosevelt
1901-1909


Spire
Denne artikel om en amerikansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .