Warwolf
Warwolf, War Wolf eller Ludgar (Loup de Guerre, dansk: krigsulv) antages at være den største blide, der nogensinde har været bygget. Den blev bygget i Skotland på kong Edvard 1. af Englands ordre under hans belejring af Stirling Castle, som endte Den skotske uafhængighedskrig.
Warwolf ved Stirling
Før den var samlet, fyldte den 30 vogne. Det tog fem tømrermestre og 49 arbejdere mindst tre måneder at samle den.[1]
En samtidig kilde skriver om våbnet, at "Under dette forløb havde kongen fået tømrere til at konstruere en frygtelig maskine kaldet loup-de-guerre, og når den skød, ødelagde den hele muren."
Allerede inden den var samlet, fik synet af det enorme våben skotterne på Stirling Castle til at overgive sig. Men Edvard sendte fredsforhandlerne tilbage til borgen og erklærede: "I fortjener ingen nåde, men må overgive jeg til min vilje."[1] Edvard besluttede at forstætte med belejringsmaskinen og med egne øjne se det magtfulde våben demonstreret. Warwolf kastede med præcision projektiler, der vejede op mod 136 kg (300 pund), og den ødelagde en stor del af ringmuren.
Kilder til Warwolf
Der er bevaret pergamentruller om belejringen. Der er to referencer til Warwolf i den latinske tekst:
Domino Alexandro le Convers, pro denariis per ipsum datis,..., carpentariis facientibus ingenium quod vocatur Lupus Guerre, et aliis operaris diversis operantibus, ... mensibus Maii et Junii anno presenti (1304), viio die Junii, .... 10 s.
Thome de Viridi Campo, valleto regine, de dono regis in recompensacionem laboris quem sustenit circa facturem Lupus Guerre quem rex fieri ordinavit pro insultu castri de Stryvelyn, ..... xl li.
"Til mester Alexander le Convers, for de penge han gav til tømrere for at bygge maskinen kaldet 'War Wolf' og andre for forskellige andre arbejder i månederne maj og juni i dette år, 10 shillings den 7. juni 1304."
"Til Thomas de Viridus Campus, dronnings kammertjener, kompenseret ved kongens hånd for sine arbejdere i at fremstillt 'War Wolf', som kongen beordrede bygget til at ødelægge Stirling Castle, £40."[2]
Reginald the Janitor blev betalt for at passe på bjælkerne i 40 nætter i juni og juli 1304.[3]
Referencer
- ^ a b Prestwich, Michael, Edward I, University of California, (1988), 502
- ^ Bain, Joseph, ed., Calendar of Documents Relating to Scotland, vol. 4, (1877), 476, 477.
- ^ Calendar of Documents relating to Scotland in the PRO and British Library, vol. 5 supplementary, SRO (n.d.), p. 201, no. 472 (k).
Litteratur
- Bain, Joseph, ed., Calendar of Documents relating to Scotland, vol. 4, HM Register House, Edinburgh, (1877)