Bispevisitats kaldtes de regelmæssige besøg, som biskopperne skulle gøre i menighederne i deres stifter for at føre tilsyn med kirke og skoler. Det var foreskrevet i Danske Lov men er også kendt tidligere. Den foretoges så ofte, at ingen af kirkerne var ubesøgt inden for tre år.

Ved visitatsen hørtes en prædiken og menighed og konfirmanderne overhørtes i katekismus; ligeledes overhørtes undervisningen i skolerne og menigheden kunne fremføre klager og lignende.

Om de i årets løb afholdte visitatser skulle biskoppen efter hvert landemode gøre indberetning til ministeriet og udtale sig om præsters og læreres forhold og embedsførelse, særlig også om, hvorvidt ministerialbøgerne og præsternes embedsbøger er rigtig førte.

Den kendeste kilde til bispevisitatser er Peder Palladius' visitatsbog fra kort efter reformationen.

Bispevisitatser afholdes stadig lejlighedsvis i den danske Folkekirke, oftest under uhøjtidelige former.

• Bispevisitats i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)