Spiritus (spirituosa)
- For alternative betydninger, se Spiritus. (Se også artikler, som begynder med Spiritus)
Spiritus eller spirituosa (fra latin spirituosus, afledt af spiritus 'ånd').[1] er alkoholiske drikkevarer med en alkoholprocent på over ca. 25%.
Eksempler på betegnelser, som dækkes af begrebet spiritus, er finsprit[2], akvavit som stammer fra latin, aqua vitae, "livets vand". Samme betydning har det franske eau-de-vie og det skotske whisky og det irske/amerikanske whiskey. Spiritus baseret på vin kaldes spiritus vini (vinens ånd eller vinånd).
Spiritus baseret på gærede produkter, kan kun opnås den høje alkoholprocent på over ca. 25%, ved rektifikation eller destillation. Herved opnås en alkoholprocent på henimod 100%. Dog indeholder gæringsproduktet også det uønskede stof metanol i større eller mindre mængder, som er giftigt. Indholdet af metanol kan holdes nede ved at anvende de rette gærbakterier, eller ved rektifikation.
Ren spiritus med en alkoholprocent på henimod 100% kan ikke drikkes, da sandsynligheden for maveskader[3] og alkoholforgiftning[4] er stor. Ren spiritus blandes derfor fx med drikkevand ned til 80% (fx Stroh Rom 80%) eller typisk 40% eller endda helt ned til ca. 25%. Herudover tilsættes smagsstoffer fx ved at lagre spiritus i udvalgte trætønder, som ved opbevaringen af spiritus heri, giver smag via opløste træstoffer. Andre smagsstoffer fås fra bær eller krydderurter.
Fx indeholder drikkene drink, likør og bittere fortyndet spiritus - og drikkene aperitif og digestif indeholder typisk fortyndet spiritus.
Eksempler på spiritus
Råvare | Gæringsprodukt | Destilleret produkt (spiritus) |
---|---|---|
byg | øl | skotsk whisky, gin |
rug | rugøl | rugwhisky, vodka |
majs | chicha | bourbon-whisky |
hvede | hvedeøl | whisky, Korn (Tyskland), vodka |
ris | sake, sonti, makkoli, tuak | shochu (Japan), soju (Korea), Huangjiu og Baijiu (Kina) |
druer | vin | brandy, cognac/armagnac (Frankrig), Branntwein (Tyskland), ouzo (Grækenland/Mellemøsten), raki (Balkan/Tyrkiet/Mellemøsten), pisco (Peru/Chile) |
æbler | cider, | calvados (Frankrig), obstler (Tyskland), trebern (Østrig), batzi (Schweiz), applejack (USA), Pommeau (Nordfrankrig) |
pærer | perry, pærecider | pærebrandy |
kirsebær | - | kirschwasser (Østrig/Tyskland/Schweiz) |
kokosnødder | - | arrack (Asien) |
sukkerrør eller melasse | - | rom, cachaça, guaro, cane spirit (Sydafrika), arrack (Indonesien), basi (Filippinerne), pinga (Brasilien) |
agave | pulque | tequila, mezcal |
blommer | blommevin | slivovitsj (Østrig/Østeuropa/Balkan), ţuică (Rumænien), palinca, rakia (Bulgarien), szilva (Ungarn) |
dadler | - | arak (Asien/Nordafrika) |
vandmeloner | - | kislav (Rusland) |
ensian | - | Enzianschnaps (Tyskland/Østrig/Schweiz) |
pomace (drueskal) | - | grappa (Italien), trester (Tyskland), marc (Frankrig), tsipouro (Grækenland), komovica (Balkan), bagaceira (Portugal), zivania (Cypern) |
Honning | mjød | mjødbrandy/honningbrandy |
kartofler | - | vodka (Finland, Ukraine), snaps, akevitt dansk akvavit, brennivín (Island), poitín (Irland) |
mælk | kumys | awein (Rusland), skhou (Kaukasus) |
Referencer
- ^ spirituosa — Den Danske Ordbog
- ^ ordnet.dk: Finsprit
- ^ da.livingorganicnews.com: Sundhedscheck: Dræber alkohol alkohol de bakterier, som det kommer i kontakt med? Citat: "...Jo større koncentration af alkohol, desto større skade blev observeret i maven. Erosioner ledsaget af blod var den typiske skade, der blev observeret i maven. Der blev ikke observeret nogen skade i tarmene. Maveskade forårsaget af højere alkoholkoncentrationer (over 10%) tog mere end 24 timer at helbrede...", backup
- ^ sundhed.dk: Etanolforgiftning Citat: "...Død kan indtræde ved koncentrationer fra 3-7 ‰. Overlevelse er set ved >11 ‰...", backup