US Open 1972 var den 92. udgave af US Open gennem tiden og den femte udgave af mesterskabet i tennissportens åbne æra. Turneringen blev spillet i West Side Tennis Club i Forest Hills , New York City , USA i perioden 30. august - 10. september 1972 .
Herresinglemesterskabet blev vundet af Ilie Năstase , som i finalen besejrede Arthur Ashe med 3-6, 6-3, 6-7(1-5), 6-4, 6-4, og som dermed vandt den første af sine to grand slam-titler i herresingle , og det skulle blive hans eneste singletitel ved US Open . Han blev samtidig den første rumænske vinder af en grand slam -titel i single . Năstase var i sin tredje grand slam-finale i single efter at han tidligere havde tabt French Open-finalen i 1971 og Wimbledon-finalen tidligere på året . Ashe var i sin sjette grand slam-finale i single, men det var hans første US Open-singlefinale , siden han vandt titlen i 1968 . Finalen blev overværet af 14.696 tilskuere. Som noget nyt blev der også spillet om tredjepladsen, og kampen blev afviklet i form af ét sæt. I en kamp mellem de to tabende semifinalister vandt Cliff Richey med 6-4 over Tom Gorman og sikrede sig dermed en bonus på $ 1.000.[ 2] Dette var den første tennisturnering i et år , hvor de professionelle spillere på kontrakt hos World Championship Tennis , herunder de tidligere US Open-mestre Ken Rosewall , Rod Laver , John Newcombe og Arthur Ashe , mødte de øvrige professionelle tennisspillere, eftersom WCT-spillerne havde været udelukket af International Lawn Tennis Federation og derfor ikke deltog i sæsonens tre første grand slam -turneringer.[ 1]
Damesingletitlen gik til Billie Jean King , der vandt US Open-mesterskabet i damesingle for andet år i træk og tredje gang i alt. Det var endvidere hendes niende grand slam-titel i damesingle . I finalen vandt Billie Jean King med 6-3, 7-5 over Kerry Melville , som var i sin anden grand slam-finale i single , og hun havde også tabt den første ved Australian Open 1970 . Der var 14.683 tilskuere til damesinglefinalen , der kortvarigt i første sæt blev afbrudt på grund af regnvejr , og som efter afbrydelsen blev påvirket af kraftige vinde.[ 3]
Herredoubleturneringen blev vundet af Cliff Drysdale og Roger Taylor , som i finalen besejrede Owen Davidson og John Newcombe med 6-4, 7-6, 6-3. Taylor genvandt dermed det mesterskab , som han året før havde vundet med Newcombe som makker, og det var hans anden og sidste grand slam -titel i karrieren. Drysdale vandt sin første og eneste grand slam -titel i sin karriere, og det blev hans eneste grand slam -finale i herredouble .
I damedoublefinalen vandt Françoise Dürr og Betty Stöve over Margaret Court og Virginia Wade med 6-3, 1-6, 6-3.[ 2] Dürr og Stöve vandt dermed deres første og eneste grand slam -titel i damedouble som makkere på trods af, at de efterfølgende nåede yderligere fire finaler. Françoise Dürr vandt sin syvende og sidste grand slam -titel i damedouble , og det var hendes anden titel ved US Open , idet hun i 1969 havde sejret for første gang med Darlene Hard som makker, hvor modstanderne i finalen også havde været Court og Wade . Betty Stöve vandt sin tredje grand slam -titel i damedouble i sin tredje grand slam -finale. Det var dog hendes første triumf ved US Open .
Endelig blev mixed double-mesterskabet vundet af Margaret Court og Marty Riessen , som besejrede Rosemary Casals og Ilie Năstase i finalen med 6-3, 7-5.[ 2] Court og Riessen vandt US Open-mesterskabet i mixed double for tredje gang som makkere. Margaret Court vandt sin 20. og næstsidste grand slam -titel i mixed double , og det var hendes 8. og sidste mixed double-mesterskab ved US Open . Marty Riessen vandt en grand slam -titel i mixed double for femte gang, og det var hans tredje US Open-mesterskab i mixed double .
Det samlede tilskuertal for de 12 turneringsdage var 130.010, hvilket var ny rekord for US Open .[ 2]
Under turneringen blev Association of Tennis Professionals stiftet, da 60 mandlige spillere fra 16 forskellige lande gik sammen for "at promove og beskytte deres fælles interesser" over for det internationale forbund, International Lawn Tennis Federation , og den professionelle tour World Championship Tennis (WCT). 28 af spillerne var uafhængige professionelle, mens 32 havde kontrakt med WCT , og de ansatte Jack Kramer som foreningens første direktør ,[ 4] mens Cliff Drysdale blev valgt som formand.[ 5]
PræmierDen samlede præmiesum for US Open 1972 androg $ 160.000. Til de to singlemestre var der endvidere en bil som præmie.
Resultater
Vindere og finalister Der blev afviklet fem mesterskabsrækker, og finaleresultaterne for disse mesterskaber er angivet nedenfor.
Kategori
Række
Vinder
Finalist
Finaleresultat
Senior
Herresingle
Ilie Năstase
Arthur Ashe
3−6, 6−3, 6−7(1-5), 6−4, 6−3
Damesingle
Billie Jean King
Kerry Melville
6−3, 7−5
Herredouble
Cliff Drysdale Roger Taylor
Owen Davidson John Newcombe
6−4, 7−6, 6−3
Damedouble
Françoise Dürr Betty Stöve
Margaret Court Virginia Wade
6−3, 1−6, 6−3
Mixed double
Margaret Court Marty Riessen
Rosemary Casals Ilie Năstase
6−3, 7−5
Nedenfor er resultaterne fra ottendedelsfinaler og frem i singlerækkerne samt fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne angivet. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.
Herresingle
Damesingle
Herredouble
Kvartfinaler
Semifinaler
Finale
7
6
1
5
5
6
7
6
7
5
3
2
5
3
6
6
3
6
6
6
7
6
4
4
6
1
4
6
3
6
6
6
7
6
7
6
3
4
6
6
6
6
6
7
7
6
6
7
7
4
4
2
5
7
3
6
Damedouble
Kvartfinaler
Semifinaler
Finale
2
6
6
4
3
2
7
7
3
6
7
3
6
5
2
5
2
3
6
3
5
5
4
6
1
6
4
7
7
4
7
3
6
6
3
2
1
6
6
4
1
4
6
6
Mixed double
Kvartfinaler
Semifinaler
Finale
1
6
6
3
3
1
4
6
7
3
6
6
3
6
4
6
5
3
4
1
3
5
6
7
2
6
7
3
6
7
3
3
4
4
2
6
6
6
2
6
6
Kilder
Referencer
^ a b c Parton Keese: U.S. Open Begins 12-Day Run Today (The New York Times , 30. august 1972 , s. 29)
^ a b c d e Parton Keese: Nastase Turns Back Ashe in U.S. Open Final (The New York Times , 11. september 1972 , s. 49-50)
^ Parton Keese: Australian Bows (The New York Times , 10. september 1972 , sektion 5, s. 1, 5)
^ Charles Friedman: Tennis Pros Organize in Move To Bar Squeeze From 2 Sides (The New York Times , 10. september 1972 , sektion 5, s. 5)
^ 60 Tennis Pros Unite With Kramer as Head (The New York Times , 8. september 1972 , s. 24)
US National Championships US Open Rækker Arrangør Se også