Torsten Jansen
- Ikke at forveksle med Journalisten Torsten Jansen.
Torsten Jansen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Torsten Jansen | ||
Født |
23. december 1976 (48 år) Adenau, Vesttyskland | ||
Højde | 185 cm | ||
Klubinformation | |||
Positioner | Venstre fløj | ||
Nuværende klub | Pensioneret | ||
Portal:Håndbold |
Torsten Jansen (født 23. december 1976 i Adenau) er en tysk håndboldtræner og tidligere -spiller, der siden 2017 har været træner i HSV Hamburg. Hans var tidligere spiller i klubben, men har desuden spillet i flere andre tyske topklubber samt for det tyske landshold. Jansen var som spiller Venstre fløj.
Karriere
Klubhold
Jansen begyndte sin seniorkarriere i TUSEM Essen (1994–1995), spillede derpå i SG Solingen (1995–2001) og i HSG Nordhorn (2001–2003). Derpå skiftede han til HSV Hamburg, hvor han spillede til 2015. Efter en enkelt sæson i THW Kiel sluttede han sin karriere med endnu en sæson i HSV. Han havde egentlig indstillet sin aktive karriere, men indvilligede i at hjælpe sin gamle klub, der i mellemtiden var gået konkurs og nu spillede i den tredjebedste liga. På det tidspunkt var han desuden hjælpetræner for holdet.[1]
Han var med til at blive tysk mester med HSV i 2011 samt Champions League-vinder i 2013 med samme klub.
Landshold
Jansen debuterede på det tyske landshold i 1999 og spillede 178 landskampe og scorede over 503 mål.[2] Han var blandt andet med til at vinde EM-guld i 2004 og VM-guld i 2007.
Han deltog i to olympiske lege. Ved OL 2004 i Athen havde han størst succes. Her gik tyskerne videre fra en tredjeplads i indledende pulje, hvorpå de besejrede Spanien i kvartfinalen efter forlænget spilletid og straffekastkonkurrence. I semifinalen blev til til en klar sejr over det russiske hold, inden det i finalen igen blev til nederlag til kroaterne, der dermed vandt guld. Russerne fik bronze.[3] Ved OL 2008 i Beijing blev det til en tysk niendeplads.[4]
Trænerkarriere
Efter at være begyndt som hjælpetræner i HSV overtog Jansen i foråret 2017 cheftrænerposten i HSV. Han fik hurtigt succes i denne rolle og stod bag klubbens tilbagevenden til Bundesligaen. Han forlængede i 2023 sin kontrakt med klubben, så den løber til 2025.[5]
Referencer
- ^ Weltmeister Torsten Jansen gibt Comeback in der 3. Liga (tysk), handball-world.news, 2. oktober 2016, hentet 15. marts 2021
- ^ Top-20 Torjäger Deutsche Nationalmannschaft (DHB + DHV), thw-handball.de, hentet 15. marts 2021
- ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 15. marts 2023
- ^ Torsten Jansen, olympedia.org, hentet 15. marts 2023
- ^ Handball-Bundesliga: Trainer Jansen verlängert beim HSV Hamburg (tysk), ndr.de, 7. marts 2023, hentet 15. marts 2023
Eksterne henvisninger
- Torsten Jansens spillerprofil på HSV Hamburgs hjemmeside Arkiveret 22. august 2011 hos Wayback Machine
- Torsten Jansens hjemmeside Arkiveret 7. marts 2016 hos Wayback Machine
- Torsten Jansens opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Torsten Jansens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Torsten Jansens profil på Olympedia (engelsk)
- Torsten Jansens profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)
- Torsten Jansens profil hos THW Kiel (tysk)