Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Tinn

Tinn
Våben Kort
Tinns kommunevåben Tinns beliggenhed
Fakta om Tinn
Kommunenummer: 3818
Fylke: Vestfold og Telemark
Kommunesæde: Rjukan
Areal: 2.063 km²
Indbyggere: 5.546 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester: Steinar Bergsland (fra 2019) Rediger på Wikidata
Sprog: Neutral
Websted: www.Tinn.kommune.no
Tinn på Commons

Tinn er en kommune i Vestfold og Telemark fylke i Norge. Den har et areal på 2.063 km², og en befolkning på 5.940 indbyggere (1. januar 2016). (2006). Hovedbyen og det administrative centrum er Rjukan. Tinn grænser i nord op til Nore og Uvdal, i øst til Rollag og Flesberg, i syd til Notodden, Hjartdal og Seljord og i vest til Vinje.[1]

Austbygde i Tinn kommune.

Tinn kommune strækker sig langt ind på Hardangervidda. Kendte steder i Tinn er Gaustatoppen på 1.883 moh. Årligt besøger ca. 30.000 mennesker toppen af fjeldet, hvorfra man på klare dage kan se 1/6 af Norge. I 2004 begyndte en storstilet udbygning af Gaustatoppen til et af Norges største vintersportsteder.

Krossobanen er Nordeuropas ældste svævebane. Den blev bygget i 1928 som en gave fra Norsk Hydro.

Norsk Industriarbejdermuseum

Rjukanfossen gav grundlaget for Vemork, der i 1911 var verdens største vandkraftværk. Stationen er nu blevet et museum, hvor man kan opleve det fantastiske energieventyr og se udstillinger af industriudviklingen i Norge og i Rjukan.

Museet er måske mest kendt for sin præsentation af Rjukans krigshistorie. Vemork var åstedet for en af de vigtigste sabotageaktioner under 2. verdenskrig, da norske sabotører hindrede tyskerne i at udvikle atomvåben af tungt vand, som blev produceret her.

Eksterne henvisninger

  1. ^ Tinn på snl.no

59°52′42″N 8°36′2″Ø / 59.87833°N 8.60056°Ø / 59.87833; 8.60056