Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Sylfiden

Denne artikel omhandler balletten Sylfiden. Opslagsordet har også en anden betydning, se Sylfide.
Sylfiden
Marie Taglioni i La Sylphide
OriginaltitelLa Sylphide
Dansk titelSylfiden
Koreografi afFilippo Taglioni
Musik afJean Schneitzhoeffer
Libretto afAdolphe Nourrit
Baseret påCharles Nodier's "Trilby, ou Le lutin d'Argail"
Premiere12. marts, 1832
StedSalle Le Peletier, Pariseroperaen, Paris, Frankrig
BalletkompagniPariseroperaens ballet
Scenografi afDekoration: Pierre Ciceri
Kostumer: Eugéne Lami[1]
Skabt tilMarie Taglioni og Joseph Mazilier
GenreRomantisk ballet
Sylfiden
Lucile Grahn i Sylfiden
OriginaltitelLa Sylphide
Koreografi afAugust Bournonville
Musik afHerman Severin Løvenskiold
Libretto afAugust Bournonville
Premiere28. november 1836
StedDet Kongelige Teater
BalletkompagniDen Kongelige Ballet
Scenografi afDekoration: Wallich og C.F. Christensen
Kostumer: dr. Ryge[1]

Sylfiden (engelsk: The Sylph, fransk: La Sylphide) er en romantisk ballet i to akter. Der var to versioner af balletten; den oprindelige koreograferet af Filippo Taglioni i 1832 og en version koreograferet af August Bournonville i 1836. Bournonvilles version er den eneste kendte version som har overlevet, og dermed er den en af verdens ældste overlevende balletter.[1]

Taglioni-versionen

Den første version af Sylfiden havde premiere på Pariseroperaen den 12. marts 1832. Den var koreograferet af Filippo Taglioni og havde musik af Jean-Madeleine Schneitzhoeffer.[2] Taglioni skabte rollen som sylfiden til sin datter Marie. Ballettens libretto var skrevet af Adolphe Nourrit. Nourrits handling var løst baseret på en historie af Charles Nodier, Trilby, ou Le lutin d'Argail, men byttede om på hovedrollernes køn — hvor der var tale om en nisse og en fiskerkone hos Nodier, var der tale om en sylfide og en bonde i balletten.

Bournonville-versionen

I 1836 blev en ny version af Sylfiden koreograferet af den danske balletmester August Bournonville. Bournonville havde villet præsentere en genopsætning af Taglionis originale version i København med Den Kongelige Ballet, men Pariseroperaen forlangte for høj en pris for Schneitzhoeffers partitur. Slutresultatet blev, at Bournonville satte sin egen version op, baseret på den oprindelige libretto men med nykomponeret musik af den dansk-norske komponist Herman Severin Løvenskiold. Premieren fandt sted på Det Kongelige Teater den 28. november 1836 med Lucile Grahn i hovedrollen som Sylfiden.

Bournonvilles version er siden premieren blevet danset i ubrudt tradition af Den Kongelige Ballet. Den regnes for et af ballethistoriens hovedværker, og opføres løbende på Det Kongelige Teater samt på en række andre scener rundt om i verden.

Bournonvilles version af Sylfiden, blev i 2006 udvalgt som en del af kulturkanonen.[3]

I 1957 skabte Henry Thelander sit berømte sylfide-frimærke, det første frimærke herhjemme med en danser, med den berømte danske solodanserinde Margrethe Schanne portrætteret i et svævende sylfidespring.[4]

Handling

Balletten foregår i Skotland og handler om bonden James, der kort før sit bryllup med bondepigen Effie betages af en sylfide, et kvindeligt skovvæsen.


Kilder

  1. ^ a b c Aschengreen, Erik; Nørlyng, Ole. Balletbogen. Bind 2. Gyldendal. s. 431-435. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  2. ^ "La Sylphide". Ballet Encyclopedia (engelsk). The Ballet. Hentet 11. marts 2009.
  3. ^ "Sylfiden" (PDF). Kulturministeriet. 2015. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 2015-08-12.
  4. ^ "Sylfiden". Post & Telemuseet. 2015. Hentet 2015-08-12.
Spire
Denne artikel om scenekunst og teater er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .