Stephan af Østrig Palatin af Ungarn
Personlig information
Født	14. september 1817 Buda, Ungarn
Død	19. februar 1867 (49 år) Menton, Frankrig
Dødsårsag	Tuberkulose
Gravsted	Budaslottet
Politisk parti	Politiker før ankomsten af politiske partier
Far	Josef af Østrig
Mor	Hermine av Anhalt-Bernburg-Schaumburg-Hoym
Søskende	Marie Henriette af Østrig, Elisabeth Franziska af Østrig-Ungarn, Joseph Karl af Østrig, Ærkehertuginde Hermine af Østrig
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Uddannelse og virke
Medlem af	Ungarsk Videnskabsakademi, Det østrigske videnskabsakademi, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina
Beskæftigelse	Militærperson, politiker
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Andreasordenen, Ridder af den Gyldne Vlies (1830), storkors af Sankt Stefansorden
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ærkehertug Stephen, palatin af Ungarn (ungarsk: István nádor eller Habsburg–Lotaringiai István Ferenc Viktor főherceg) (tysk: Stephan Franz Viktor, Erzherzog von Österreich) (født 14. september 1817 i Buda, død 19. februar 1867 i Menton, begravet i Budapest) var vicekonge (palatin) af Ungarn i 1847–1848. Fra 1847 til 1867 var han overhoved for den ungarske gren af Huset Habsburg-Lothringen. I 1847–1867 var han standsherre (mediatiseret greve) i Hertugdømmet Nassau.

Ærkehertug Stephen var søn af ærkehertug Josef, palatin af Ungarn (1776–1847) og Hermine af Anhalt-Bernburg-Schaumburg-Hoym (1797–1817).

Ærkehertug Stephen var sønnesøn af den tysk-romerske kejser Leopold 2..

Ærkehertug Stephen var oldesøn af den tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan, den regerende kejserinde Maria Theresia af Østrig, kong Karl 3. af Spanien, regerende fyrste Karl Christian af Nassau-Weilburg og Caroline af Oranien-Nassau-Diez (Nederlandenes tronfølger, regentinde i 1765–1766).

Ærkehertug Stephen var halvbroder til bl.a. Elisabeth Franziska af Ungarn og til Marie Henriette af Ungarn (gift med kong Leopold 2. af Belgien).

I 1843 blev ærkehertug Stephen guvernør (Zivilgouverneur) over Bøhmen.

Efter faderens død den 13. januar 1847 blev han konstitueret som Palatin af Ungarn. I november 1847 valgte den ungarske landdag ham som landets palatin.

Efter Martsrevolutionen i 1848 blev ærkehertug Stephens stilling uholdbar. Den 24. september 1848 nedlagde han værdigheden som landets palatin, og kort tid efter forlod han Ungarn. Derefter levede han i Tyskland og Frankrig i mange år. Efter sin død blev han dog – som alle de tidligere palatiner – begravet i Budapest.

I 1850 drog ærkehertug Stephen til Grevskabet Holzappel-Schaumburg i Hertugdømmet Nassau. Ærkehertug Stephen havde arvet grevskabet fra sin mors familie (slægten Anhalt-Bernburg-Schaumburg-Hoym).

Fra 1847 var ærkehertug Stephen Holzappels standsherre (mediatiseret greve). Som standsherre have han en arvelig plads i Nassaus landdag. Her lod han sig dog repræsentere af en stedfortræder.

Ærkehertug Stephen var meget interesseret i mineraler, og han fik Stefanit (Ag₅SbS₄) opkaldt efter sig.

Ærkehertug Stephen testamenterede sin store mineralsamling og Grevskabet Holzappel-Schaumburg til Georg Ludvig af Oldenborg (1855–1939), som var søn af storhertug Peter 2. af Oldenborg, der var Stephens fætter. Stephens og storhertug Peters mødre var søstre.

Imidlertid blev Georg Ludvig af Oldenborgs arveret bestridt, og der fulgte 20 år med retssager. I 1887 anerkendte den tyske højesteret i Leipzig, at Georg Ludvig skulle standsherre af Grevskabet Holzappel-Schaumburg.