Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Selvskade

Selvskade
Klassifikation
Selvpåførte snit på underarmen.
Information
NavnSelvskade
Medicinsk fagområdeklinisk psykologi,
psykiatri Rediger på Wikidata
SKSDX84
ICD-10X84
DiseasesDB30605,
29126 Rediger på Wikidata
Patientplusself-harm Rediger på Wikidata
MeSHD016728 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Selvskade er når et menneske lemlæster sig eller påfører sig selv smerter. Den mest udbredte type for selvskade består i at skære i sig selv (cutting), men det kan bl.a. også foregå ved at brænde sig selv, slå hovedet mod en væg gentagne gange, slå sig selv hårdt med knytnæver eller ting, pille i sår og forhindre sår i at hele, bide sig selv, kradse sig selv, trykke tænkte bumser ud af huden, brække knogler, forgifte sig selv og rive hår af forskellige steder på kroppen (trikotillomani).[1][2][3][4][5] Adfærd forbundet med stofmisbrug og spiseforstyrrelser betragtes normalt ikke som selvskade, fordi den resulterende vævsskade normalt er en utilsigtet bivirkning.[6] Selvom selvmord ikke er hensigten med selvskade, er forholdet mellem selvskade og selvmord kompleks, da selvskadende adfærd kan være potentielt livstruende.[7] Der er også en øget risiko for selvmord hos personer, som selvskader,[2][8] i det omfang at selvskade er fundet i 40-60% af selvmord.[9] Men at antage at en selvskader har selvmordstanker vil i de fleste tilfælde ikke være korrekt.[10][11]

Former for selvskade

Der bliver skelnet mellem en lille og stor selvskade. Ved lille selvskade skærer vedkommende sig overfladisk på arm, krop eller ben, brænder sig med en cigaret, slår hovedet kraftigt mod en væg eller lignende. Den største selvskade fremkommer oftest hos psykotiske mennesker, der f.eks. stikker sig i øjet med en saks eller kastrerer sig selv.[12]

Årsager og farer ved selvskade

Selvskade står i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) som et symptom på borderline-personlighedsforstyrrelse. Men patienter med andre diagnoser kan også selvskade, herunder dem med depression, angst, stofmisbrug, spiseforstyrrelser, post-traumatisk stress, skizofreni, og flere personlighedsforstyrrelser.[1] Selvskade er også tydeligt i velfungerende personer, der ingen underliggende klinisk diagnose har.[6] Motivationer for selvskade varierer, og det kan anvendes til at opfylde en række forskellige funktioner.[13] Disse funktioner omfatter blandt andet, at selvskade bliver brugt som en copingrespons, der giver midlertidig lindring af intense følelser såsom angst, depression, stress, følelsesmæssig afstumpethed eller en følelse af svigt eller selvlede og andre psykiske træk herunder lavt selvværd eller perfektionisme. Selvskade er ofte forbundet med en historie af psykiske traumer og misbrug, herunder følelsesmæssigt og seksuelt misbrug.[14][15] Der findes en række forskellige metoder, der kan anvendes til behandling af selvskadende adfærd, og som enten behandler de underliggende årsager eller behandler adfærden selv. Når selvskade er forbundet med depression, kan antidepressiv medicin og behandlinger være effektiv.[8] Andre tilgange involverer undgåelsesteknikker, der fokuserer på at holde den enkelte beskæftiget med andre aktiviteter eller udskifte handlingen af selvskade med sikrere metoder, der ikke fører til permanente skader.[16]

Hvorfor nogle selvskader

Selvskade er ofte en reaktion på intens smerte, angst eller overvældende negative følelser.[5]

Nogle forsøger også at udtrykke behov og nød for at komme væk fra problemfyldte situationer, som f.eks. ophobede negative følelser.[5]

Mere præcist kan selvskade være for [17][18]:

  • At mærke sig selv
  • At mærke sin krop er virkelig
  • At føle man lever
  • At føle kontrol
  • At håndtere stress
  • At komme væk fra minder
  • At vise indre smerte
  • At få kontrol over sin krop
  • At få seksuel ophidselse eller fornøjelse
  • At komme væk fra negative følelser
  • At forhindre flash-backs
  • At straffe sig selv
  • At huske forudgående misbrug
  • At føle kontrol over andre
  • At råbe om hjælp
  • At komme af med ophobede følelser
  • At føle sig tættere på en person, der har såret en
  • At stoppe med at føle skyld
  • At søge lægehjælp

Unge der selvskader kan føle det hjælper til at lindre deres problemer ved at bringe en følelse af lettelse på kort sigt.[5] Men lettelsen varer ofte ikke ved, fordi problemer ikke behandles.[5]

De fleste unge der har skadet sig selv siger, at de aldrig havde troet, at de ville komme til at tænke på det som en måde at håndtere deres følelser.[5] Mange indser, at selvskade ikke løser problemerne, men har svært ved at holde op.[5] De har ofte svært ved at finde andre måder at håndtere deres nød på. (F.eks. at tale med nogle de kan stole på)[5] Ofte kan de først helt holde op, når de har udviklet bedre og mere effektive måder at håndtere deres problemer på.[5] Det kan være nødvendigt at starte med, at hjælpe det unge menneske til at reducere omfanget af selvpåført skade, snarere end at bede dem om, at holde helt op med det samme.[5] Men med tiden og med passende støtte, kommer mange unge mennesker heldigvis væk fra den selvskadende adfærd.[5]

Nogle der skader sig selv gentagne gange har oplevet det som "afhængighedsskabende".[5][17][19]

Flere ting kan forårsage selvskade herunder[5]:

  • Vanskeligheder eller konflikter med forældre, andre familiemedlemmer eller venner.
  • Vanskeligheder relateret til skole eller arbejde
  • Vanskeligheder med kærester eller veninder
  • Fysiske helbredsproblemer
  • Depression
  • Mobning
  • Lavt selvværd
  • Seksuelle problemer
  • Alkohol- eller stofmisbrug

Fordomme og myter

"Selvskade er et forsøg på selvmord"

Selvskade er ikke selvmordsforsøg.[5] I mange tilfælde er selvskade et forsøg på at finde en måde at gøre det nemmere at holde hverdagen ud.[5] Det kan virke selvmordsridende, men ofte er selvskade en måde at holde sig i live i stedet for at at ende sit liv.[5] Selvskade er hovedsageligt et forsøg på at gøre sig selv ondt, men er ikke et selvmordsforsøg.[5][2][8]

Der er en sammenhæng mellem selvskade og selvmordsforsøg.[5] Unge med selvskadende adfærd har generelt langt større risiko for senere at forsøge selvmord set i forhold til unge som ikke har selvskadende adfærd.[5]

"Det er bare opmærksomhedssøgning"

En almindelig opfattelse om selvskade er, at det er en opmærksomhedssøgende adfærd, men i de fleste tilfælde, er det forkert.[5][3] Mange selvskadere er meget selvbevidste om deres sår og ar, og føler sig skyldige over, at deres adfærd fører dem til at gå meget langt for at skjule deres adfærd fra andre.[3][5] De kan for eksempel forsøge at skjule det ved at gøre det, når de er alene og kun på dele af kroppen der ikke er synlige for andre til hverdag, eller de kan benytte alternative forklaringer for deres skader eller skjule deres ar med tøj.[20][21]

I sjælne tilfælde bruges selvskade og trusler om selvskade til at opnå et bestemt formål.[5]

"Hvis nogen skader sig selv, må de have en psykisk sygdom eller en personlighedsforstyrrelse"

Selvskade er en adfærd eller et symptom på underliggende psykologiske eller følelsesmæssige problemer.[5] Men mange unge opfylder ikke kriterierne for en psykisk lidelse.[5]

Borderline personlighedsforstyrrelse er den eneste psykiske lidelse, der har selvskadende adfærd i den diagnostiske beskrivelse.[5]

Målgruppe

Selvskade er mest almindelig i ungdomsårene og voksenlivet, det optræder som regel i alderen mellem 12 og 24. [22][3][6][23][24] Selvskade i barndommen er relativt sjældent, men det er stigende siden 1980'erne.[25] Selvskade kan dog alligevel forekomme på alle alderstrin [13], herunder i den ældre del af befolkningen. [26] Risikoen for alvorlig skade og selvmord er højere hos ældre mennesker, der selvskader[24]. Selvskade er ikke begrænset til mennesker. Dyr, såsom fugle og aber er også kendt for at deltage i selvskadende adfærd. [27]

Henvisninger

Kilder

  1. ^ a b Klonsky, E. D. (2007), "The functions of deliberate self-injury: A review of the evidence", Clinical Psychology Review, 27 (2): 226-239, doi:10.1016/j.cpr.2006.08.002, PMID 17014942
  2. ^ a b c Skegg, K. (2005), "Self-harm", Lancet, 336: 1471
  3. ^ a b c d Truth Hurts Report, Mental Health Foundation, 2006, ISBN 978-1-903645-81-9, hentet 2008-06-11
  4. ^ "SELVSKADE OG CUTTING - ungekompasset.dk". Arkiveret fra originalen 11. april 2017. Hentet 25. december 2016.
  5. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y Selvskade - Headspace Arkiveret 28. september 2020 hos Wayback Machine
    Citat: "Selvskade opstår, når mennesker bevidst skader deres kroppe. Den mest almindelige form for selvskade blandt unge er, at man skærer i sig selv. Andre typer selvskade omfatter at brænde sig indtil huden får mærker eller bløder, pille i sår eller ar, at slå sig selv og at trække hår ud af hårrødderne. I den mere ekstreme ende af spektret, kan selvskade blandt andet omfatte knoglebrud."
  6. ^ a b c Klonsky, E. D. (2007), "Non-Suicidal Self-Injury: An Introduction", Journal of Clinical Psychology, 63 (11): 1039, doi:10.1002/jclp.20411, PMID 17932979
  7. ^ Farber, S.; et al. (2007), "Death and annihilation anxieties in anorexia nervosa, bulimia, and self-mutilation", Psychoanalytic Psychology, 24 (2): 289-305, doi:10.1037/0736-9735.24.2.289 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  8. ^ a b c Haw, C.; et al. (2001), "Psychiatric and personality disorders in deliberate self-harm patients", British Journal of Psychiatry, 178 (1): 48-54, doi:10.1192/bjp.178.1.48, PMID 11136210 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  9. ^ Hawton K., Zahl D. and Weatherall, R. (2003), "Suicide following deliberate self-harm: long-term follow-up of patients who presented to a general hospital", British Journal of Psychiatry, 182: 537-542, doi:10.1192/bjp.182.6.537, PMID 12777346{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  10. ^ Fox, C; Hawton, K (2004), Deliberate Self-Harm in Adolescence, London: Jessica Kingsley, ISBN 978-1-84310-237-3
  11. ^ Suyemoto, K. L. (1998), "The functions of self-mutilation", Clinical Psychology Review, 18 (5): 531-554, doi:10.1016/S0272-7358(97)00105-0, PMID 9740977
  12. ^ "Oplæg fra sundhedsstyrelsen" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 16. maj 2006. Hentet 23. august 2007.
  13. ^ a b Swales, M., Pain and deliberate self-harm, The Welcome Trust, arkiveret fra originalen 16. september 2008, hentet 2008-05-26
  14. ^ Meltzer, Howard; et al. (2000), Non Fatal Suicidal Behaviour Among Adults aged 16 to 74, Great Britain: The Stationary office, ISBN 0-11-621548-8 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  15. ^ Rea, K., Aiken, F., and Borastero, C. (1997), "Building Therapeutic Staff: Client Relationships with Women who Self-Harm", Women's Health Issues, 7 (2): 121-125, doi:10.1016/S1049-3867(96)00112-0{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  16. ^ Klonsky, E. D. and Glenn, C. R. (2008), "Resisting Urges to Self-Injure", Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 36 (02): 211-220, doi:10.1017/S1352465808004128{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  17. ^ a b Selvskadende adfærd hos børn og unge - hos piger og drenge Arkiveret 28. december 2016 hos Wayback Machine - UCC
    af Bo Møhl Professor, specialpsykolog i psykiatri Psykiatrisk Center København
    Marts 2015
  18. ^ At skade sig selv Arkiveret 28. september 2020 hos Wayback Machine - Headspace]
  19. ^ Selvskade er den psykiske smertes nyeste ansigt - Information, d. 23. marts 2012
  20. ^ Helen Spandler (1996), Who's Hurting Who? Young people, self-harm and suicide, Manchester: 42nd Street, ISBN 1-900782-00-6
  21. ^ Pembroke, L. R. (ed.) (1994), Self-harm – Perspectives from personal experience, Chipmunka/Survivors Speak Out, ISBN 1-904697-04-6 {{citation}}: |author= har et generisk navn (hjælp)
  22. ^ Laye-Gindhu, A.; Schonert-Reichl, Kimberly A. (2005), "Nonsuicidal Self-Harm Among Community Adolescents: Understanding the "Whats" and "Whys" of Self-Harm", Journal of Youth and Adolescence, 34 (5): 447-457, doi:10.1007/s10964-005-7262-z
  23. ^ Schmidtke A; et al. (1996), "Attempted suicide in Europe: rates, trends and sociodemographic characteristics of suicide attempters during the period 1989–1992", Acta Psychiatrica Scandinavica, 93 (5): 327-338, doi:10.1111/j.1600-0447.1996.tb10656.x, PMID 8792901 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  24. ^ a b National Institute for Clinical Excellence (2004), National Clinical Practice Guideline Number 16: Self-harm (PDF), The British Psychological Society, hentet 2009-12-13
  25. ^ Thomas B; Hardy S; Cutting P (1997), Stuart and Sundeen's mental health nursing: principles and practice, Elsevier Health Sciences, s. 343, ISBN 978-0-7234-2590-8, hentet 2011-03-12 (Webside ikke længere tilgængelig)
  26. ^ Pierce, D. (1987), "Deliberate self-harm in the elderly", International Journal of Geriatric Psychiatry, 2 (2): 105-110, doi:10.1002/gps.930020208
  27. ^ Jones I. H. and Barraclough B. M. (2007), "Auto-multilation in animals and its relevance to self-injury in man", Acta Psychiatrica Scandinavica, 58 (1): 40-47, doi:10.1111/j.1600-0447.1978.tb06918.x, PMID 99981
Quelle: https://da.wikipedia.org/wiki/Selvskade