Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Scandlines

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Scandlines ApS
"Prinsesse Benedikte" på vej ind i Puttgarden fra Rødbyhavn
Virksomhedsinformation
Grundlagt1998 ved fusion
GrundlæggerDSB Rederi A/S og Deutsche Fährgesellschaft Ostsee GmbH
Hovedsæde Danmark: København
Antal salgssteder
Betjener 6 havne
Virksom i
 Tyskland
 Danmark
 Sverige
NøglepersonerAdm. dir. Søren Poulsgard Jensen
ProdukterDrift af færger:
Transport af biler og tog med/uden passagerer.
Restauranter og detailhandel
Regnskab
Omsætning470 mio. EUR (2016)
Resultat180 mio. EUR (2016)
Organisation
Ejer3i Group
Datterselskaber Tyskland: Scandlines Deutschland GmbH
 Danmark: Scandlines Danmark ApS
Eksterne henvisninger
http://www.scandlines.dk
CVR-nummer35487131 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/35487131 Rediger på Wikidata

Scandlines Danmark ApS er det datterselskab til Scandferries Holding ApS, der driver færgerne på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock mellem Danmark og Tyskland. Selskabet besejler to færgeruter og betjener fire havne i Tyskland og Danmark. Færgerne under samme navn på ruten Helsingør-Helsingbor blev solgt til investeringsfonden First State i 2015 og blev drevet frem til 2023 af selskabet HH Ferries, hvor det blev solgt til Molslinjen, under navnet Øresundslinjen[1].

I 2016 transporterede Scandlines-færgerne i alt 15 mio. passagerer og 4,8 mio. køretøjer.[2]

Historie

Navnet Scandlines kom første gang i anvendelse i 1991, hvor DSB og det svenske Sweferry, brugte navnet da de sammenlagte deres ruter på HelsingørHelsingborg.

I 1995 blev færgedriften udskilt til DSB Rederi A/S og i 1997 ændredes navnet på rederiet til Scandlines A/S. Det danske selskab blev sammenlagt med Deutsche Fährgesellschaft Ostsee GmbH (DFO) 21. august 1998.

Rederiet var ejet af Trafikministeriet i Danmark og Deutsche Bahn AG, som hver havde en andel på 50 %. Den 19. juni 2007 blev der indgået aftale om salg af selskabet til den britiske kapitalfond 3i (andel på 40 %), det tyske investeringsselskab Allianz Capital (antal på 40 %) og rederiet Deutsche Seereederei (andel på 20 %).

Rederiet har datterselskaberne Scandlines Danmark ApS og Scandlines Deutschland GmbH, som driver aktiviterne i de to hovedlande.

Det svenske Scandlines AB, var oprindelig ejeret af Statens Järnvägar og i 1999 blev selskabet solgt til Stena Line. Dog mente Scandlines AG, at de have en forkøbsret, som stoppede salget, indtil en voldgift afgjorde, at selskabet måtte sælges til Stena Line.

Med virkning fra 1. januar 2008 solgtes ruterne Spodsbjerg−Tårs, Bøjden−Fynshav og Esbjerg−Fanø til Clipper Group.[3]

I maj 2012 solgtes alle godsruter i Østersøen, Travemünde-Ventspils, Travemünde-Liepaja, Nynäshamn-Ventspils, Rostock-Trelleborg og Sassnitz-Trelleborg samt Scandlines' Bordershop i Sassnitz til Stena Line.

I februar 2015 har Scandlines og Stena Line solgt deres andele i overfarten Helsingør-Helsingborg inkl. de fem færger til investeringsfonden First State. Det er en pengetank, der investerer i infrastruktur og primært repræsenterer europæiske pensionskasser, men er en del af Commonwealth Bank of Australia. Ruten har indtil videre bevaret navnet Scandlines Helsingør-Helsingborg og drives af HH Ferries.

Som led i Scandlines' grønne vision 'Fra hybrid til zero emission' blev M/F Prinsesse Benedikte på ruten Rødby-Puttgarden ombygget til hybridfærge i 2013. I 2014 blev de resterende tre færger på ruten også ombygget til hybrid, hvor traditionel dieseldrift kombineres med elektrisk batteridrift. På denne måde kan udledningen af CO₂ ifølge rederiet reduceres med op til 15 %. Samtidig har alle færger fået en installeret en såkaldt scrubber, som vasker mindst 90 % af svovl og partikler ud af færgens udstødning.

Sideløbende har Scandlines udviklet yderligere to hybridfærger til ruten Gedser-Rostock: M/F Berlin og M/F Copenhagen. De to hybridfærger, der er de største i verden, blev indsat på ruten i 2016. Samtidig med et reduceret energiforbrug har de nye færger fordoblet kapaciteten på ruten.

Overfarter

Scandlines-færge M/F Berlin (hybridfærge)

Tidligere ruter

DragørLimhamn 1960−1999

Billeder

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger