Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Saltdiapir

Saltdiapir, der tvinger kalklagene op, så der kan laves kalkgruber som ved Mønsted og Daugbjerg

En saltdiapir (tidligere kaldet salthorst) er en stor samling af fast stensalt i undergrunden, som normalt har form som en ryg.[1] Mindre udviklede saltophobninger kaldes saltpuder. En saltdiapir kan være flere tusinde meter høj, flere kilometer lang og kan nå jordoverfladen i ørkenområder som saltgletsjere.[2]

Enkeltstående saltformationer, der har form som en svamp eller en omvendt dråbe, kaldes saltdiapirer ((græsk): 'gennembore')[3][4][5].

Saltdiapirer i Danmark

De danske saltbeholdninger blev skabt i Zechstein-perioder for 250-290 millioner år siden, da havvand fordampede.[6]

I Danmark produceres der årligt omkring 600.000 ton salt fra en saltdiapir ved Hvornum vest for Hobro.[7] Man regner med at denne saltdiapir er så stor, at der vil være salt til uændret udvinding i 16.000 år.

Saltdiapiren ved Lille Torup ved Viborg har siden 1987 været brugt som gaslager. Naturgasproduktionen i Nordsøen er relativ konstant, mens forbruget er stærkt sæsonafhængigt. Saltformationen er gastæt, så der er udskyllet syv "kaverner", der er 2-300 m høje og 50-65 m i diameter. Det tog to-tre år at udskylle en kaverne, og efter ti-tyve år skal der genudskylles, for at kompensere for saltets bevægelser. Naturgassen opbevares ved 150-200 bar.[8]

Se også

Referencer

  1. ^ "salthorst" i Den Danske Ordbog
  2. ^ "salthorst". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  3. ^ Ole Vejbæk: kap. Ørken og salthav i "Naturen i Danmark – Geologien", 2006, Gyldendals Forlag, ISBN 87-02-03027-6. ss. 136-38
  4. ^ Den Store Danske Encyklopædi bind 5, daoisme-ermol, ISBN 87-7789-009-4, s. 117
  5. ^ Julia Jackson: Glossary of Geology, 1987, American Geological Institute, ISBN 0-922152-34-9, s. 563
  6. ^ "Gas Storage Denmark".
  7. ^ "AkzoNobel Danmark". Arkiveret fra originalen 26. januar 2012. Hentet 29. september 2012.
  8. ^ Energinet.dk Gaslager A/S Arkiveret 14. oktober 2012 hos Wayback Machine 14. august 2012
Spire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .