Saltdiapir
En saltdiapir (tidligere kaldet salthorst) er en stor samling af fast stensalt i undergrunden, som normalt har form som en ryg.[1] Mindre udviklede saltophobninger kaldes saltpuder. En saltdiapir kan være flere tusinde meter høj, flere kilometer lang og kan nå jordoverfladen i ørkenområder som saltgletsjere.[2]
Enkeltstående saltformationer, der har form som en svamp eller en omvendt dråbe, kaldes saltdiapirer ((græsk): 'gennembore')[3][4][5].
Saltdiapirer i Danmark
De danske saltbeholdninger blev skabt i Zechstein-perioder for 250-290 millioner år siden, da havvand fordampede.[6]
I Danmark produceres der årligt omkring 600.000 ton salt fra en saltdiapir ved Hvornum vest for Hobro.[7] Man regner med at denne saltdiapir er så stor, at der vil være salt til uændret udvinding i 16.000 år.
Saltdiapiren ved Lille Torup ved Viborg har siden 1987 været brugt som gaslager. Naturgasproduktionen i Nordsøen er relativ konstant, mens forbruget er stærkt sæsonafhængigt. Saltformationen er gastæt, så der er udskyllet syv "kaverner", der er 2-300 m høje og 50-65 m i diameter. Det tog to-tre år at udskylle en kaverne, og efter ti-tyve år skal der genudskylles, for at kompensere for saltets bevægelser. Naturgassen opbevares ved 150-200 bar.[8]
Se også
Referencer
- ^ "salthorst" i Den Danske Ordbog
- ^ "salthorst". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ Ole Vejbæk: kap. Ørken og salthav i "Naturen i Danmark – Geologien", 2006, Gyldendals Forlag, ISBN 87-02-03027-6. ss. 136-38
- ^ Den Store Danske Encyklopædi bind 5, daoisme-ermol, ISBN 87-7789-009-4, s. 117
- ^ Julia Jackson: Glossary of Geology, 1987, American Geological Institute, ISBN 0-922152-34-9, s. 563
- ^ "Gas Storage Denmark".
- ^ "AkzoNobel Danmark". Arkiveret fra originalen 26. januar 2012. Hentet 29. september 2012.
- ^ Energinet.dk Gaslager A/S Arkiveret 14. oktober 2012 hos Wayback Machine 14. august 2012
 | Spire |