Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Safran S.A.

Safran S.A.
Virksomhedsinformation
SelskabsformSociété anonyme à conseil d'administration s.a.i. Rediger på Wikidata
BrancherActivités des sièges sociaux, forsvarsindustri, flyproducent Rediger på Wikidata
Grundlagt11. maj 2005 Rediger på Wikidata
HovedsædeParis, Frankrig Rediger på Wikidata
ProduktFlymotor Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningEUR 24 mia. (2023) Rediger på Wikidata
ResultatEUR 3 mia. (2023) Rediger på Wikidata
Organisation
DatterselskaberSafran Landing Systems
Safran Helicopter Engines
Zodiac Aerospace
SMA Engines
Safran Aero Boosters
Safran Nacelles
Safran (Brazil)
Safran (Singapore)
Laboratoire Sciences de l'Univers au Cerfacs
Safran (United Kingdom)
Safran Ceramics
Safran Electrical & Power
Safran Engineering Services
Safran Electronics & Defense
Snecma Propulsion Solide med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporatesfr/562082909 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Safran S.A. (Euronext: SAF ) er en fransk multinational flymotor, raketmotor, luftfartskomponent og sikkerhedsvirksomhed. Den blev etableret ved en sammenlægning mellem fly- og raketmotor og luftfartskomponentproducenten SNECMA og sikkerhedsvirksomheden SAGEM i 2005. Hovedkvarteret for virksomheden ligger i Paris. Koncernen er en del af aktieindeksene CAC 40 og Euro Stoxx 50.[1] Koncernens omsætning var i 2014 på 15,4 mia. Euro og der var 62.500 ansatte i 2012.[2]

Navn

Navnet Safran, betyder bogstaveligt talt "rorblade", det blev valgt ud af 4.250 forslag. Navnet betragtes som passende for holdingselskabets retning, bevægelser og strategi. Safran kan også oversættes som krydderiet safran, som virksomheden nævner som en markør for tidlig international handel.

Ejerforhold

63,5 % af aktierne i Safran er fri markedskapital, 22 % er ejet af den franske stat[3][4] og 14,4 % er ejet af medarbejderne.

Historie

I 1905 etablerede Louis Seguin virksomheden Gnome. Produktionen af den første rotormotor til fly, Gnome Omega, begyndte i 1909. Denne virksomhed fusionerede med Le Rhône, en virksomhed etableret i 1912 af Louis Verdet og Gnome et Rhône motorvirksomheden blev til. Gnome & Rhône blev nationaliseret i 1945 og blev til Snecma. I 2000 ændrede virksomheden navn til “Snecma Group” og gennemførte en række opkøb. En større koncern med supplerende forretninger blev skabt.

Sagem (Société d’Applications Générales de l’Electricité et de la Mécanique) blev etableret i 1924 af Marcel Môme. I 1939 gik Sagem ind på telefon og transmissionsmarkedet ved at tage kontrol over Société anonyme des télécommunications (SAT). I 1999 overtog det Société de Fabrication d’Instruments de Mesure (Sfim), en specialist i måleinstrumenter. I 2008 blev Sagem Mobile og Sagem Communications frasolgt. Sagem Mobile blev til Sagem Wireless i januar 2009.

Safran-koncernen

Safran-koncernen blev etableret 11. maj 2005 ved en fusion af Snecma og Sagem SA.

Den er delt i tre hovedafdelinger:[5]

Aerospace propulsion

Aerospace propulsion afdelingen samler alle aktiviteter med betydning for fremdrift af fly, helikoptere, raketter, affyringsramper, til civilluftfart, militærluftfart og rumfart. Det gælder design, produktion, markedsføring, test, vedligeholdelse, reparation og eftersyn.

  • Turbomeca
    • Turboshaft motorer til helikoptorer
    • Jetmotorer til trænings og støttefly
    • Turbiner til raketter og droner (Microturbo datterselskab)
    • APU (Microturbo datterselskab)
  • Herakles (tidligere Snecma Propulsion Solide)
    • Solide raketmotorer til affyringsramper, strategiske og taktiske misiler
    • Thermostructural kompositmaterialer

Øvrige dattterselskaber

  • Cenco
  • Smartec
  • SMA Engines
  • Snecma Services Brussels
  • Snecma Suzhou
  • Snecma Xinyi Airfoil Castings

Luftfartsudstyr

Electric Green Taxiing System fremstillet sammen med Messier-Bugatti-Dowty.

Luftfartsudstyrsafdelingen designer, producerer, sælger og servicerer systemer og udstyr til civil og militær luftfart.

  • Messier-Bugatti-Dowty
    • Landingsstel design, produktion og service
    • Hjul og karbonbremsere for primære kommericelle jetfly
    • Bremsekontrolsystemer og hydrauliske systemer
  • Hispano-Suiza
    • Mekanisk, hydraulisk, elektronisk og elektrisk udstyr

Øvrige datterselskaber

  • Cinch Connectors
  • Globe Motors
  • SLCA
  • Sofrance
  • Technofan Inc.

Forsvar og sikkerhed

Reosc, et datterselskab til Sagem, Safran-koncernen, der fremstiller skal-spejle til E-ELT.[6]

Forsvarsdivisionen opererer i civile- militære- rumfartsmarkeder og dækker de følgende områder: inertial vejledning og navigationsudstyr (SIGMA INS er baseret på ring laser gyro sensorer), optroniske systemer og udstyr, avionik systemer, UAV (ubemandede luftfartøjer) systemer, luft-land systemer og udstyr, biometriske identifikationssystemer, sikre transaktionsterminaler og smartcard. 1. juli 2009 godkendte Europæiske Union overtagelsen af 81 % GE Security divisionen, som producerer luftfartssikkerhedssystemer og biometriske identifikationssystemer.[7]

Safrans biometriske produkter og teknologier udgør "biometric data acquisition terminals, enrollment services, and processing software" benyttet i Aadhaar i Indiens nationale identifikationsnummer system og den største biometriske database i verden.[2]

  • Sagem
    • Teknologier og services i optronik, avionik, elektronik og sikkerhedskritisk software
  • Morpho
    • Multibiometriske teknologier, smartcard, sikkerhedstransaktioner, identitetsstyringsløsninger, sprængstofdetekteringssystemer

Øvrige datterselskaber

Forsvar
  • Sagem Avionics
  • Vectronix
Sikkerhed
  • MorphoTrak (amerikansk datterselskab til Morpho, tidligere Sagem Morpho):[8]
  • Sagem Orga (nu en division af Morpho):[9]
  • Morpho Detection (nu en division af Morpho, tidligere GE Homeland Protection):[10]
  • MorphoTrust USA (amerikansk datterselskab til Morpho USA, tidligere L-1 Identity Solutions):[11]
Øvrige
  • Safran Conseil

Referencer

  1. ^ "Frankfurt Stock Exchange". Arkiveret fra originalen 8. februar 2019. Hentet 7. marts 2016.
  2. ^ a b "Safran in 2013" (PDF). Safran Group. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. februar 2014. Hentet 7. februar 2014.
  3. ^ "Les participations publiques" (fransk). Agence des participations de l'État. 30. april 2015. Hentet 21. februar 2016.
  4. ^ "Arrêté du 21 avril 2011 portant nomination au conseil d'administration de la société anonyme Safran" (fransk). Legifrance. Hentet 2015-03-08.
  5. ^ "Group | Safran". Safran-group.com. 2011-04-13. Arkiveret fra originalen 2. december 2014. Hentet 2015-03-08.
  6. ^ "ESO Signs Contract for Deformable Shell Mirrors for E-ELT". Hentet 9. juli 2015.
  7. ^ "EU mergers and takeovers (June 24)". Reuters. 24. juni 2009. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 7. marts 2016.
  8. ^ [1]  (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ "Morpho". Morpho. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 2015-03-08.
  10. ^ "Detection". Morpho. 2014-06-25. Arkiveret fra originalen 7. juni 2015. Hentet 2015-03-08.
  11. ^ "MorphoTrust USA". MorphoTrust USA. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2020. Hentet 2015-03-08.

Eksterne henvisninger

Quelle: https://da.wikipedia.org/wiki/Safran_S.A.