Ruslands Superliga 2005-06 var den tiende sæson af Ruslands Superliga i ishockey, der var Ruslands bedste ishockeyrække. Turneringen havde deltagelse af 18 hold, der først spillede et grundspil med 51 spillerunder, hvorfra 16 hold gik videre til slutspillet om mesterskabet.
Mesterskabet blev vundet af Ak Bars Kazan, der var blevet nr. 2 i grundspillet, og som i slutspilsfinalen besejrede grundspillets nr. 4, Avangard Omsk, med 3-0 i kampe. Ak Bars Kazan vandt dermed Superligaen og det russiske mesterskab for første gang.
Superliga
Hold
Ligaen var siden den foregående sæson blevet udvidet fra 16 yil 18 hold. De 18 hold var fordelt på:
K: Spillede kampe, V: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), VO: Kampe vundet efter overtid (2 point), U: Uafgjorte kampe (1 point), TO: Kampe tabt efter overtid (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
Slutspil
Slutspillet havde deltagelse af de 16 bedste hold fra grundspillet. Holdene blev seedet i henhold til deres placering i grundspillet og spillede en cupturning, hvor alle opgør blev afgjort bedst af fem kampe.