Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Regensen

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Regensen ca. 1840 med Rundetårn i baggrunden

Regensen (latinsk navn: Collegium Regium, det kongelige kollegium, men oftest kaldet Collegium Domus Regiæ, det kongelige hus' kollegium) er et kollegium for studerende ved Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og er placeret over for Rundetårn i København. Det blev indviet 1. juli 1623, men måtte dog efter Københavns brand i 1728 delvist genopføres. Det blev oprindelig drevet af Kommunitetet, men siden 1983 har det hørt under Københavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983 De studerende ved Københavns Universitet, der var bosat på Regensen, betalte oprindelig ikke husleje, da kollegiet var oprettet for at støtte trængende studerende. Først i 1983 indførtes der husleje.

Regensen har altid været beboet af omtrent 100 studerende samt en såkaldt provst. Denne er underviser ved et af Københavns Universitets Fakulteter.

Studerende ved Københavns Universitet og DTU med halvandet gennemførte årsværk kan optages efter prioritering af et udvalg.

Regensens vartegn er det gamle lindetræ i gården, Frk. Lind, som fejres ved tilbagevendende begivenheder. Specielt på hendes fødselsdag (oprindeligt plantet 1785, nuværende træ er fra 1954), der traditionelt fejres på eller omkring den 12. maj.

Af kuriosa der peger på Regensens betydning som institution kan bemærkes at Merkið, det Færøske flag, blev tegnet på Regensen. Det markeres af dansk bosatte færinger på Færøernes flagdag.

Regensprovsten

Regensprovsten er en ansat forsker ved Københavns Universitet, der har bolig på Regensen, typisk med familie. Provstens rolle er særlig, men kan måske bedst sammenlignes med en forstander. I angelsaksiske lande anvendes betegnelsen provost om en tilsvarende stilling. Provstens magtbeføjelser er sindrigt demarkeret i Regensens demokrati, der er forankret i generalforsamling og Store Regensråd. På andre ældre kollegier er tilknyttet en efor med omtrent samme funktioner, dog typisk uden at være bosat på kollegierne, se fx Valkendorfs, Borchs, Elers, 4. Maj, Studentergaarden, Kvinderegensen og Egmont).

Provesteembedet fra 1600-tallet, skriver C.E.F. Reinhardt:

Om de Pligter, der skulde paahvile denne Embedsmand, den saakaldte Provst (præpositus communitatis), indeholdtes de nærmere Forskrifter i de ovenfor omtalte Kommunitetslove. Efter disse skulde han føre det omhyggeligste Tilsyn med Alumnernes Flid og Sædelighed og i Særdeleshed drage Omsorg for, at det under Maaltiderne gik ordentlig og anstændig til, og at de anordnede Øvelser haandhævedes, hvorfor han ogsaa til de foreskrevne Spisetider stedse skulde være tilstede paa Klosteret, ved hvis øverste Bord han havde fri Kost, ligesom han forøvrigt tillige oppebar en lille aarlig Løn.[1]

Før Regensens indvielse som en del af Kommunitetet af 1569 kaldtes embedet kommunitetsprovst, derefter regensprovst. Provsterækken strækker sig derfor tilbage til i hvert fald 1573, om end de første provsters embedstid ikke er fuldstændig kendt. Visse af de første provsters navne på dansk er her forsøgt rekonstruerede (markeret med *) ud fra deres latiniserede navne.

Sønner af den røde gård

Regensen.

En række kendte danskere har boet på Regensen.[5]

Døtre af den røde gård

Efter at kvinder har fået mulighed for at blive optaget på Regensen, er der også nu prominente døtre af den røde gård.

Vækkerforeninger

Regensianerne har tradition for at forene sig i såkaldte vækkerforeninger. På generalforsamlinger vælges beboerne til arbejdsopgaver, de såkaldte embeder, med støtte fra deres vækkerforeninger. Et sådan embede er f.eks. klokkeratet.

Af vækkerforeninger på Regensen findes:

  • Gamle (Oprindeligt: Societas Gallinacea. Stiftet 1833[6] – Opløst 1933 – Rekonstrueret 1933[7] – Opsplittet 1942[8][9]).
  • Centrum (Stiftet 1883 - ukendt opløsningstidspunkt men engang i det tidlige 1900-tal)
  • PIP (stiftet 1885)
  • "De uafhængige" (Havde klokkerater i 1910, udbrydere fra PIP i 1909 – opløst efter 1930)[10][11]
  • Uglen (stiftet 1910)[12]
  • Skrap (stiftet 1922)
  • Tilia (stiftet 1927)
  • Konvencio (tidligere: Konventet; stiftet 1929 – Opløst 199? – Genstiftet 2012[13])
  • Hof (stiftet 1937)
  • Gimle (En af 'Gamle' fraktionerne. Kalder sig 'Gamle' eller 'Vækkerforeningen af 1832'. Stiftet 1942[8][9] - anerkendes generelt som den rigtige Gamle-forening, eller i det mindste en successor-forening)
  • Gumle (En af 'Gamle' fraktionerne. Stiftet 1942 – Fusioneret med Gimle i 1943)[8][9]
  • Styx (En af 'Gamle' fraktionerne. Stiftet 1942 – opløst 1947)
  • Tinglid (Stiftet 1942 - opløst 1965)
  • Sioux (stiftet 1951 – Opløst 1980 – Genstiftet 2003 – Opløst 2008)
  • Ping (stiftet 1994 – Opløst 18. maj 2012 – Genstiftet 19. maj 2012)
  • Siqno (stiftet 2001 – Opløst 2010 – Gendannet 2020[14])
  • Shoe (muligvis en genoplivet eller videreførsel af en eksisterende forening. Stiftet i 2021[15])

Kilder

  • C.E.F. Reinhardt, Kommunitetet og Regentsen - Fra deres stiftelse indtil vore dage, et bidrag til Det Kjöbenhavnske Universitets og Studenterlivs Historie. 1862 KB
  • Nicolaus Jonge, Den kongelige hoved- og residentz-stad Kiøbenhavns beskrivelse. København: 1783

Ekstern henvisning

Referencer

  1. ^ Reinhardt 1862, p. 58
  2. ^ Se Dansk Biografisk Leksikon
  3. ^ Se Dansk Biografisk Leksikon
  4. ^ a b Se Regensen Arkiveret 15. marts 2017 hos Wayback Machine
  5. ^ "Regensen.dk – Sønner af Den Røde Gaard". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2016. Hentet 20. december 2016.
  6. ^ 1. Juli 1833 er datoen for foreningen Societas Gallinacea (herefter kaldet 'Gamle'), jf. side 5 i "Regensen 1912 A, Regensianersamfundet.
  7. ^ Regensen 1935 B, Regensianersamfundet
  8. ^ a b c Regensen 1944, Regensianersamfundet
  9. ^ a b c Regensen 1943, Regensianersamfundet
  10. ^ Regensen 1915 B, Regensianersamfundets blad
  11. ^ Regensen 1930 B, Regensianersamfundets medlemsblad
  12. ^ Regensen 1927 B, Regensianersamfundets medlemsblad
  13. ^ Regensen 2012, Regensianersamfundets medlemsblad
  14. ^ Regensens klokkerprotokol omkring 2020 viser aktivitet i foreningen.
  15. ^ History - Regensen

55°40′52″N 12°34′30″Ø / 55.68111°N 12.57500°Ø / 55.68111; 12.57500

DanskSpire
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .
Bygning eller seværdighed
Quelle: https://da.wikipedia.org/wiki/Regens