Ramsing
Ramsing | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Skive Kommune | ||||
Sogn | Ramsing Sogn | ||||
Postnr. | 7860 Spøttrup | ||||
Demografi | |||||
Ramsing by | 325[1] (2024) | ||||
Kommunen | 44.739[1] (2024) | ||||
- Areal | 690,7 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.haasum-ramsing.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Ramsing (slægt).
Ramsing er en by på halvøen Salling med 325 indbyggere (2024)[1], beliggende 8 km syd for Rødding, 4 km sydvest for Balling, 17 km sydvest for Roslev og 14 km vest for Skive. Byen hører til Skive Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Ramsing hører til Ramsing Sogn. Ramsing Kirke ligger i byen.
Faciliteter
- Børnehuset Troldebo er en integreret institution med børnehave og vuggestue for børn i alderen 0-6 år. Huset råder over en idrætshal og en stor legeplads.[2]
- I Ramsing kan man dyrke tennis, badminton, gymnastik og petanque.
- Ramsing Forsamlingshus fra 1935 har en stor sal med scene og en lille sal.
Historie
Landsbyen
I 1901 blev Ramsing beskrevet således: "Ramsing med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1878), Andelsmejeri, Mølle med Bageri og Telefonst.;"[3] Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser desuden et fattighus.
Kommunen
Ramsing Sogn var anneks til Håsum Sogn, hvor præstegården lå. Håsum-Ramsing pastorat blev grundlaget for Håsum-Ramsing sognekommune, der fungerede frem til kommunalreformen i 1970, hvor den indgik i Spøttrup Kommune. Rødding og Balling var omtrent lige store og kunne ikke blive enige om hvor rådhuset i den nye storkommune skulle ligge. Som kompromis placerede man det på Kirke Alle 1 i Ramsing. "Kommunegården" fra 1970 blev revet ned i 2013, og der blev i stedet anlagt bypark på grunden.
Stationsbyen
Ramsing fik jernbanestation på Vestsallingbanen (1924-66).[4] Stationen havde omløbsspor og svinefold ved hovedsporet.
Stationsbygningen er bevaret på Pile Alle 7. Den asfalterede cykel- og vandresti "Vestsallingstien" går gennem byen. Mod nordvest fra Rønne Alle følger den Vestsallingbanens tracé på 2 km til Vejby.
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Vestsalling Skole og Dagtilbud: VSD Børnehuset Troldebo
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 639
- ^ EVP (Erik V. Pedersen): SVJ - Stationer