Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Peter Larsens Kaffe

Peter Larsen Kaffe
Facaden på hovedsædet i Viborg.
Foto: Lars Schmidt.
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab
Grundlagt2. april 1902; 122 år siden (1902-04-02)
HovedsædeDanmark Viborg, Danmark
Virksom i
Danmark, Norge, Sverige
NøglepersonerClaus Bertelsen
ProdukterKaffe
Regnskab
Resultat15 mio. kr. (2017-18)
Organisation
Antal ansatte
50+
ModerselskabLofberg Coffee Group
Eksterne henvisninger
peterlarsenskaffe.dk
CVR-nummer45667219 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/45667219 Rediger på Wikidata

Peter Larsen Kaffe er en kaffe-grossist med eget kafferisteri. Firmaet har hovedsæde i Viborg og er dels ejet af familien Bertelsen dels af den svenske familieejede virksomhed Lofberg Coffee Group.

Historie

Firmaet blev stiftet i 2. april 1902 af grosserer Peter Larsen. Han drev en almindelig detailforretning i centrum af Viborg. Efter nogle år udvidede han forretningen, til nu også at levere kaffe i større mængder til købmand og andre handlende. I 1929 indtrådte Asmund Thorsen i firmaet. Han skulle primært stå for kafferistningen, imens Peter Larsen nu udelukkende skulle stå for grossistafdelingen. Da Peter Larsen i 1933 døde, overtog Asmund Thorsen hele firmaet og omdannede det til aktieselskab.

I 1966 indtrådte den 22-årige Kaj Bertelsen i ledelsen af sin svigerfars firma. Bertelsen og hustruen Kirsten gik i gang med at udvide firma og produktion. 14-15 andre kafferisterier er blevet opkøbt siden da.[1]

I 1972 startede firmaet egen import af kaffe fra Brasilien, og det var startskuddet til firmaets import af hele kaffebønner fra det meste af verden. Firmaet var de første i Danmark der introducerede økologisk Fairtrade (tidl. Max Havelaar) kaffe.[2]

Indtil 1999 var også en chokolade- og kolonialafdeling tilknyttet. Den blev solgt til konkurrenten Chokoland fra Struer.[3]

Kafferisterierne i Skive, Randers, Århus og Esbjerg samt salgsafdelingen i Sønderborg blev i år 2000 lukket ned, og firmaet samlede alle sine aktiviteter i Viborg.

Familien Bertelsen havde et stykke tid været på udkig efter en partner til firmaet. I 2002 solgte de halvdelen af firmaet til koncernen bagved det svenske kaffefirma Löfbergs Lila.[4]

3. generation i familien overtog i 2004 rollen som administrerende direktør. Kaj Bertelsen ville hellige sig Danmarks største Ferrari-samling og salg af eksklusive biler i sit firma Prestige Cars. Det blev sønnen Claus Bertelsen, der satte sig i den stol, hvor både hans far og morfar tidligere havde siddet.

Kaj Bertelsen har stadig gang på hovedkontoret og konen Kirsten Bertelsen arbejder stadig i økonomiafdelingen.

Dagbladet Børsen har i 2006, 2007 og 2008 udpeget Peter Larsens Kaffe A/S som Gazellevirksomhed.

Tidligere verdens største kaffekande

Verdens største kaffekande indtil 2012.
Foto: Lars Schmidt.

Peter Larsens Kaffes vartegn er Danmarks største kaffekande (Madam Blå). Den er placeret ved firmaets domicil i Viborg. Kanden var indtil 2012 optaget i Guinness Rekordbog som verdens største kaffekande.[5][6]

Fakta:

  • Højde: 4,96 meter
  • Omkreds i bund: 7,89 meter
  • Diameter i bund: 2,51 meter
  • Nettovægt: 1,2 tons
  • Bruttovægt med kaffe: ca. 10,0 tons
  • Indhold: ca. 9.400 liter (svarer til ca. 75.000 kopper kaffe)

Referencer

  1. ^ Vores kaffehistorie på peterlarsenkaffe.dk hentet 20. marts 2020
  2. ^ "Kaffe-Kaj sidder på bønnerne". Lene Andersen. Epn.dk. 2007-10-06. Arkiveret fra originalen 4. april 2014. Hentet 2009-10-03.
  3. ^ "Kaffe-grossist fordobler resultat". Jonny Carstensen. Erhvervsbladet. 2007-10-13. Hentet 2009-10-03.
  4. ^ "Kaffeimportør bliver halvt svensk ejet". Chr. Brahe-Pedersen. ErhvervsBladet. 2002-11-15. Hentet 2009-10-03.
  5. ^ "Danmarks største kaffekande - Madam Blå". Peter Larsens Kaffe. Arkiveret fra originalen 5. januar 2016. Hentet 27. december 2015.
  6. ^ "Madam Blå - Viborg". waymarking.com. Hentet 27. december 2015.

Eksterne henvisninger



56°26′56.71″N 9°22′27.35″Ø / 56.4490861°N 9.3742639°Ø / 56.4490861; 9.3742639