Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Peter Didrik Weinreich Fischer

Peter Didrik Weinreich Fischer (24. januar 1813 i København15. oktober 1884 sammesteds) var en dansk glarmester.

Han var søn af glarmester Peter Christian Weinreich Fischer (1772-1834) og Else Cathrine Bech (ca. 1773-1842). På industriudstillingen i København 1834 udstillede han sit af Kunstakademiet roste mesterstykke, Københavns våben malet og indbrændt på glas (nu i Den Gamle By), og det af ham her med glasmaleri gjorte forsøg fortsatte han, således med forgyldte glas i 1836 og på udstillingen i 1844, hvor hans bidrag var en madonna i glasmaleri. Det var derfor naturligt, at han blev taget i brug af kong Christian VIII, da denne 1843 ønskede, at der til vinduerne i Christian IV's Kapel i Roskilde Domkirke skulle udføres glasmalerier. Disse vinduer, der kostede 4 års arbejde (prisen var til gengæld 8700 kr.), kom i stand, men de blev ikke anvendt efter bestemmelsen, da planen for kapellets dekoration helt blev forandret. To af vinduerne er nu anbragt i Frederiksborg Slotskirke, mens de to andre gik til grunde ved Christiansborgs brand 1884. Fischer leverede lignende arbejder til en del herregårdskapeller og til Haderslev Kirke.

Efter faderens død ledede Fischer i moderens navn den 1796 grundlagte forretning, der under firmanavn L. Wriedt eksisterede indtil midten af 1900-tallet og fra 1813 havde til huse i Klosterstræde 21. Som hans medarbejder nævnes glarmester J.F. Wartschow (død 1881). Fischer var glarmesterlavets oldermand i to perioder, 1845-47 og 1851-53.

Fischer døde ugift i København 15. oktober 1884 og er begravet på Assistens Kirkegård.

Kilder


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.