Paris-Marseille
TER omkring Chagny.
Overblik
Type	Jernbane
System	Franske jernbaner
Lokalitet	Île-de-France, Bourgogne, Rhône-Alpes og Provence.
Endestationer	Paris-Lyon Marseille
Drift
Åbnet	1847-1856
Ejer(e)	RFF
Operatør(er)	SNCF
Teknisk
Strækningslængde	862 km
Antal spor	2 Afsnit med 3, 4 og 6 spor
Sporvidde	1.435 mm
Elektrificering	1,5kV =
Linjekort 0.0 Paris Gare de Lyon 0.9 Paris Gare de Bercy 4.4 Marne 6.2 Maisons-Alfort - Alfortville 7.8 Le Vert de Maisons 9.3 LGV mod Marne-la-Vallée 10.5 Villeneuve-Prairie fra Massy mod Noisy-le-Sec 12.7 Villeneuve-Triage 14.4 Villeneuve-Saint-Georges RER D mod Juvisy 17.5 Montgeron - Crosne 19.1 Yerres 21.1 Brunoy 24.0 Boussy-Saint-Antoine 25.9 Combs-la-Ville - Quincy 29.3 LGV mod Lyon 30.5 Lieusaint - Moissy 34.3 Savigny-le-Temple - Nandy 37.7 Cesson 41.3 Le Mée 42.8 Seinen RER D fra Corbeil-Essonnes 44.1 Melun til Montereau 50.9 Bois-le-Roi 55.0 Fontainebleau-Forêt 58.9 Fontainebleau–Avon 63.3 Thomery 66.8 Moret–Veneux-les-Sablons mod Nevers 67.8 Loing 68.1 Saint-Mammès mod Melun 78.6 Montereau 89.2 Villeneuve-la-Guyard 94.0 Champigny-sur-Yonne 101.3 Pont-sur-Yonne 112.6 Sens 120.2 Étigny-Véron 127.0 Villeneuve-sur-Yonne 134.6 Saint-Julien-du-Sault 145.5 Joigny 154.9 Laroche-Migennes mod Auxerre 168.9 LGV Lyon – Paris 172.3 Saint-Florentin-Vergigny 196.2 Tonnerre 224.6 fra Châtillon-sur-Seine 224.8 Nuits-sous-Ravières 242.9 Montbard 256.8 Les Laumes-Alésia 271.2 Thenissey 278.4 Verrey 287.9 Blaisy-Bas 295.3 Mâlain 299.5 Lantenay 305.4 Velars 314.2 Dijon mod Nancy og Dole mod Bourg-en-Bresse 325.4 Gevrey-Chambertin 331.5 Vougeot - Gilly-lès-Cîteaux 336.6 Nuits-Saint-Georges 342.6 Corgoloin 351.2 Beaune 358.4 Meursault mod Nevers 366.2 Chagny 369.3 Rully 372.7 Fontaines - Mercurey 224.6 fra Verdun-sur-le-Doubs 366.2 Chalons-sur-Saône 398.5 Sennecey-le-Grand 407.8 Tournus 422.2 Fleurville-Pont-de-Vaux 429.2 Senozan 439.7 Mâcon 440.5 mod Bourg-en-Bresse 444.1 LGV Paris – Lyon 446.8 Crêches-sur-Saône 450.7 Pontanevaux 455.4 Romanèche-Thorins 462.7 Belleville-sur-Saône 468.2 Saint-Georges-de-Reneins 477.0 Villefranche-sur-Saône 482.1 Anse 488.0 Quincieux 489.8 fra Roanne 490.8 Saint-Germain-au-Mont-d'Or 493.6 Albigny - Neuville 496.6 Couzon-au-Mont-d'Or 499.5 Collonges - Fontaines 499.8 Sâone LGV fra Paris mod Genève Rhône 506.4 Lyon-Vaise 507.8 2.1 mod Tassin-la-Demi-Lune 1.8 Lyon-Gorge-de-Loup 0.0 Lyon-Saint-Paul 510.5 Saône Lyon-Part-Dieu 510.9 Lyon-Perrache mod Saint-Étienne 511.3 Rhône 512.2 Lyon-Jean Macé 512.5 mod Grenoble 516.7 Saint-Fons 521.3 Feyzin 526.4 Sérézin 528.3 Ternay mod Givors (via Rhône) 532.0 Chasse-sur-Rhône 540.0 Estressin 542.4 Vienne 554.2 Saint-Clair-Les Roches 563.4 Le Péage-de-Roussillon mod Peyraud 571.7 Saint-Rambert-d'Albon 584.6 Saint-Vallier-sur-Rhône 598.9 Tain-l'Hermitage - Tournon 609.1 Isère fra Grenoble 616.9 Valence 634.3 Livron mod La Voulte mod Die og Gap 635.6 Drôme 637.3 Loriol 661.3 Montélimar 675.1 Donzère 678.6 Donzère-kanalen 682.8 Pierrelatte 692.3 LGV Marseille – Valence 694.4 Bollène-la-Croisière 713.3 Orange 721.7 Courthézon 727.2 Bédarrides 731.4 Sorgues - Châteauneuf mod Salon-de-Provence 741.3 Avignon mod Villeneuve (via Rhône) Avignon TGV 744.9 Durance 747.4 fra Plan-d'Orgon Tarascon 776.3 Arles 792.5 Saint-Martin-de-Crau fra Salon-de-Provence 809.3 Miramas mod Martigues 814.3 Saint-Chamas 828.6 Berre fra Aix-en-Provence 834.9 Rognac 838.9 Vitrolles Aéroport 843.6 Pas-des-Lanciers 845.3 fra Martigues 851.7 L'Estaque Havnebane 853.2 Séon-Saint-Henri 854.6 LGV fra Valence 856.0 Saint-Louis-les Aygalades 859.3 fra Aix-en-Provence 860.0 mod Ventimiglia Havnebane 862.1 Marseille

Jernbanen fra Paris til Marseille er en vigtig fransk 802 kilometer lang hovedåre, der forbinder Gare de Lyon i Paris med den sydligt beliggende havneby Marseille via Dijon og Lyon. Jernbanen åbnedes i flere sektioner mellem 1847 og 1856, den sidste sektion åbnede omkring Lyon.^[1] Åbningerne af højhastighedslinjerne LGV Sud-Est, LGV Rhône-Alpes og LGV Méditerranée i hhv. 1983, 1994 og 2001 har reduceret vigtigheden af denne strækning, der dermed betyder færre passagertog. Godstog benytter stadig udelukkende denne jernbane, da disse ikke må benytte højhastighedslinjerne.

Jernbanens officielle strækningsnummer er 830 000 i henhold til det nationale jernbanenetværk. Linjen løber parallelt med højhastighedslinjerne LGV Sud-Est, LGV Rhône-Alpes og LGV Méditerranée. I dag benytter næsten udelukkende TER-tog strækningen. I 1997 blev strækningen, samt resten af Frankrigs jernbanenet, overtaget af Réseau Ferré de France (RFF), Frankrigs svar på det danske Banedanmark.

Sektionerne Paris-Lyon, Lyon-Avignon og Avignon-Marseille blev bygget og udnyttet af tre forskellige firmaer, der fusionerede til Chemins de Fer de Paris à Lyon et à la Méditerranée i 1857. Firmaerne der opererede på Lyon-Avignon og Avignon-Marseille fusionerede allerede i 1852.^[2] Den første sektion, der åbnedes i 1847, leder fra Rognonas nær Avignon til Pas-des-Lanciers nær Marseille. Pas-des-Lanciers – Marseille åbnedes i 1848. I 1849 blev sektionerne Paris-Tonnerre, Dijon – Chalon-sur-Saône og Avignon-Rognonas åbnet. I 1851 åbnedes Tonnerre-Dijon. I 1854 blev linjen fra Marseille til Avignon udvidet til Valence samtidig med at linjen fra Paris til Chalon blev udvidet til Lyon-Vaise. I 1855 blev Valence forbundet med La Guillotière, en sydlig bydel i Lyon. I 1856 åbnedes passagen gennem Lyon fra La Guillotière til Vaise. Ved åbningen af denne passage, færdiggjordes opbygningen af hele strækningen.^[1]

Jernbanen forlader Gare de Lyon i Paris i sydøstlig retning. Den krydser floden Marne i Charenton-le-Pont, og herefter følger den med langs Seinen indtil Crosne. Omkring Melun krydser den Seinen, og følger den vestom langs Fontainebleau-skoven. Efter Montereau-Fault-Yonne, følger jernbanen langs med Yonne, som den krydser ved Migennes. Efter Dijon drejer jernbanen stik syd og leder langs den østlige side af Côte-d'Or, der er berømt for sine vinmarker. I Chalon-sur-Saône når jernbanen floden Saône, som den følger langs med indtil den når til Lyon. Efter Collonges-au-Mont-d'Or (beliggende nord for Lyon) deles jernbanen i to, der samles igen ved La Guillotière, der er en sydlig bydel af Lyon. Før og efter Lyon-Perrache og Lyon-Part-Dieu krydser jernbanen Rhône og Saône, henholdsvis. Der eksisterer en strækning mellem Lyon og Nîmes der løber parallelt med denne, den anvendes dog hovedsageligt til godstransport.

Jernbanen fortsætter gennem Valence, Avignon og Arles, hvorefter den forlader Rhône og vender østom. Den passerer den nordlige kystlinje af Étang de Berre. Efter en samlet længde på 862 km, når strækningen endestationen Gare de Marseille-Saint-Charles.

Paris-Marseille benyttes af følgende servicer:

• En enkelt TGV på det meste af strækningen.
• Corail Intercités og Corail Téoz mellem Paris og Nevers.
• Forskellige TER-divisioner på hele strækningen.
• RER linje D mellem Paris og Melun.

• Transilien – jernbanekort Arkiveret 23. juli 2008 hos Wayback Machine