Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Pak Pong-ju

Pak Pong-ju
박봉주
Premierminister af Nordkorea
Nuværende
Overtaget embede
1. april 2013
LederKim Jong-un
ForegåendeChoe Yong-rim[1]
Embedsperiode
3. september 2003 – 11. april 2007
LederKim Jong-il
ForegåendeHong Song-nam
Efterfulgt afKim Yong-il
Personlige detaljer
Født10. april 1939 (85 år)
Nord-Hamgyong, Korea
Nationalitet Nordkoreaner
Politisk partiKoreas Arbejderparti
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
ReligionAteisme
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Pak Pong-ju (født 10. april 1939 i Nord-Hamgyong, Korea)[2][3] er den siddende premierminister i Nordkorea. Han begyndte d. 1. april 2013 og har tidligere haft embedet fra d. 3. september 2003 til d. 11. april 2007.[4] Som premierminister er Pak Pong-ju regeringslederen i Nordkorea og en af de øverste magthavere sammen med Kim Jong-un og Kim Yong-nam. Han står for at lede regeringen og udpege ministre godkendt af Den øverste folkeforsamling.[5]

Karriere

Pak begyndte i 1962 som manager af en fabrik i Nordpyongan. Efter at have arbejdet sig op i arbejderpartiet var han i 1994 en del af begravelseskommitteen for Kim Il-sung; han rangerede som nr. 188 ud af 273 medlemmer. I september 1998 blev han udnævnt til minister for kemisk industri under premierminister Hong Song-nam. I 2002 stod han bag en reform, hvor han bad virksomheder og andre institutioner om at forsyne sig selv i stedet for at være afhængige af Nordkoreas omfordeling samt at give ansatte incitament til at arbejde.[6]

Et år senere blev Pak premierminister. Som premierminister besøgt han Kina i bl.a. 2005, hvor han mødtes med den kinesiske premierminister Wen Jiabao og den kinesiske præsident Hu Jintao. Under besøget lagde Pak vægt på, at han ønskede at fortsætte sekspartsforhandlingerne, der har til formål at løse sikkerhedsspørgsmål forbundet med Nordkoreas atomprogram. PAK viste desuden interesse for Kinas økonomiske reformer.[7]

D. 11. april 2007 rapporterede Korean Central News Agency, at Pak Pong-ju var trådt af og erstattet af Kim Yong-il.[8][9] På det tidspunkt var han ikke blevet set offentligt siden maj 2006. Der var rygter om, at han havde misbrugt oliepenge, som skulle have været brugt i landbrugssektoren,[10] eller han orienterede sig for meget imod den økonomiske udvikling i Kina i stedet for idéer fra Nordkorea.[11] Han blev derefter sat i arbejde som manager ved en fabrik i provinsen.[6]

D. 21. august 2010 blev han igen set offentligt, hvor han angiveligt var næstformand for Centralkomiteen i Koreas Arbejderparti[6] I 2013 kunne han igen tiltræde som premierminister.

Udover premierministerposten blev han tillige i 2016 valgt ind i bestyrelsen hos Koreas Arbejderparti.

Kildehenvisninger

  1. ^ "Fyret premierminister er genindsat i Nordkorea". dr.dk. DR. 1. april 2013. Hentet 17. november 2017.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2019. Hentet 16. november 2017.
  3. ^ 「朴奉珠」の英語・英語例文・英語表現 - Weblio和英辞書
  4. ^ "1st Session of 11th SPA of DPRK Held". KCNA. 2003-09-03. Arkiveret fra originalen 16. maj 2007. Hentet 2007-04-14.
  5. ^ "Socialist Constitution of the Democratic People's Republic of Korea (Full Text) 1998". Arkiveret fra originalen 5. februar 2012. Hentet 2007-04-14.
  6. ^ a b c Choe Sang-hun (23. august 2010). "North Korea Reinstates Market-Oriented Official". nytimes.com. The New York Times. Hentet 17. november 2017.
  7. ^ Jiang Zhuqing (22. marts 2005). "Pak: DPRK ready to return to nuclear talks". chinadaily.com.cn. DR. Hentet 17. november 2017.
  8. ^ Ikke at forveksle med Kim Jong-il
  9. ^ "5th Session of 11th SPA of DPRK Held". KCNA. 2007-04-11. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2007. Hentet 2007-04-14.
  10. ^ "North Korean Premier falls from grace and loses job". Reuters. 2007-04-13. Hentet 2007-04-14.
  11. ^ "North Korea: New Premier, Changing Priorities". Stratfor. 2007-04-12. Hentet 2007-04-16.