Ordensborgen Malbork
UNESCO Verdensarvsområde Ordensborgen Malbork | |
---|---|
Land | Pole |
Type | Kulturel |
Sted | Malbork, Polen, Europa |
Kriterium | ii, iii, iv |
Reference | 847 |
Region | Europa |
Indskrevet | 1997 (21. session) |
Oversigtskort | |
Ordensborgen Malbork[1] (polsk: Zamek w Malborku; tysk: Ordensburg Marienburg) er en borg opført i 1200-tallet af Den Tyske Orden i byen Malbork i Polen. Det er verdens største borg mål på det areal den omslutter, og den er på UNESCOs Verdensarvsliste.[2]
Den blev opført af Den Tyske Orden, der var en tysk katolsk religiøs orden af korsriddere, som en ordensborg. Ordenen gav den navnet Marienburg til ære for Jomfru Maria. I 1457 under trettenårskrigen solgte böhmiske lejesoldater den til kong Casimir 4. af Polen som godtgørelse, og den har siden været residens for adskillige af Polens regenter og sæde for polske embedsfolk og institutioner, kun afbrudt af nogle års svensk besættelse i to omgange i 1600-tallet. Den fungerede til den første deling af Polen i 1772. Siden var borgen under det Tyske Kejserrige i 170 år til 1945.
Borgen er et klassisk eksempel middelalderarkitektur i teglstensgotik og på en middelalderborg og var ved færdiggørelsen verdens største fæstning i teglsten.[3] UNESCO optog borgen og museet på Verdensarvslisten i december 1997.[4] Det er på listen sammen med "middelalderbyen Toruń", der blev grundlagt i 1231.
Ordensborgen Malbork er fra 1994 et af Polens officielle nationale historiske monumenter (Pomnik historii). Den bliver drevet af National Heritage Board of Poland.
Se også
Referencer
- ^ "Castle of the Teutonic Order in Malbork - UNESCO World Heritage Centre". Whc.unesco.org. 7. december 1997. Hentet 25. juli 2012.
- ^ Malbork Castle (with an area of 143,591 square meters), the largest castle in the world by KML Area Calculator. Touropia, the Travel List Website: "10 Largest Castles in the World." Accessed 6 April 2011.
- ^ Emery, Anthony (2007), "Malbork Castle – Poland" (PDF), The Castle Studies Group Journal, 21: 138-156
- ^ Centre, UNESCO World Heritage. "Castle of the Teutonic Order in Malbork". whc.unesco.org. Hentet 17. juli 2018.
Eksterne henvhsininger
- Malbork Castle Museum
- "Malbork", Castles of Poland
- History and photos of the Malbork castle (polsk)