Olga Assink
Olga Assink | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Olga Anne Maria Assink | ||
Født |
25. marts 1978 (46 år) Tubbergen | ||
Højde | 181 cm | ||
Klubinformation | |||
Positioner | Stregspiller | ||
Trøjenummer | 14 | ||
Seniorkarriere1) | |||
År | Hold | K | (M)* |
1997-1999 1999-2003 2003-2007 2007-2008 2009-2010 |
HV Nieuwegein GOG Viborg HK Skive fH Viborg HK | ||
Landshold | |||
2000-2015 | Holland | 203[1] | |
Træner for | |||
2016-2018[1] | Holland (ass.) | ||
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. 2) Antal landskampe. * Antal kampe spillet (Antal mål scoret). Portal:Håndbold |
Olga Anne Maria Assink (født 25. marts 1978)[2] er en tidligere hollandsk håndboldspiller, som i sin aktive karriere primært spillede i en række danske ligaklubber som Viborg HK, GOG og Skive fH samt på Hollands håndboldlandshold. Assink var stregspiller.[3]
Karriere
I slutningen af 1990'erne var der ikke en egentlig damehåndboldliga i Holland, og de bedste spillere trænede primært på landsholdet. Den danske landsholdstræner Jan Pytlick indledte et samarbejde med sin hollandske kollega Bert Bouwer, og han foreslog, at nogle af de bedste af spillerne skulle spille i Danmark.[4] Derfor ankom i julen 1999 fire talentfulde hollandske landsholdsspillere, heriblandt Assink, til GOG med økonomisk støttet fra rigmanden Ton van Born. Spillerne blev hurtigt en succes og var blandt andet medvirkende til, at GOG vandt pokalturneringen i 1999-2000.[5]
Fire år senere skiftede hun til storklubben Viborg HK, hvor hun spillede i alt fem sæsoner og var med til at vinde det danske mesterskab i 2004 og 2006, pokalfinalen i 2003, EHF-Cup'en i 2004 og EHF Champions League i 2006, sidstnævnte over slovenske RK Krim, med en samlet sejr over to kampe på 44-43.[6] Egentlig stoppede hun sin karriere efter en del skader ved sæsonens afslutning i 2006,[7] men efter en vellykket operation tog hun en afstikker til Skive fH i 2007-08[8] og fødte sit første barn, mens hun spillede på lavere niveau på Viborgs andethold, men i 2009 vendte hun tilbage til VHK's førstehold på et tidspunkt, hvor holdet havde skadesproblemer på stregpositionen.[9] Sommeren 2010 var det dog endegyldigt slut på den aktive karriere.
På det hollandske landshold spillede Assink i alt 203 kampe i perioden 2000-2015, og hun er den mest scorende hollandske landsholdsspiller med 954 mål.[10]
Hun blev i november 2016 assistent for Helle Thomsen som landstræner på det hollandske kvindehåndboldlandshold.[11] Dette var hun indtil efteråret 2018.[1]
Referencer
- ^ a b c Olga Assink bedankt voor bewezen diensten bij Oranje (nederlandsk), handbalstartpunt.nl, 24. oktober 2018, hentet 1. februar 2019
- ^ "Olga Assinks Spillerprofil". European Handball Federation. Hentet 17. april 2018.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Olga Assink stopper". Ekstra Bladet. Hentet 24. juli 2006.
- ^ Elsnab, Peter (15. december 2017), Hollands håndbold var intet, før Pytlick kom med et forslag, TV 2 Sport, hentet 1. februar 2019
- ^ Kjeldtoft, Jan (16. december 2016), "Vi hjalp Holland - nu vil hun slå os ud af EM", Ekstra Bladet, hentet 1. februar 2019
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Viborg vinder Champions League". Danmarks Radio. Hentet 20. maj 2006.
- ^ Rohde-Brøndum, Jakob (24. juni 2006), "Olga Assink stopper", Ekstra Bladet, hentet 1. februar 2019
- ^ Olga Assink (tysk), hbf-info.de, hentet 1. februar 2019
- ^ Kristensen, Danni (29. september 2009), "Nyt koryfæ hjælper VHK-damer", Viborg Folkeblad, hentet 1. februar 2019
- ^ All time career leaders (PDF), handbal.nl, arkiveret fra originalen (PDF) 2. februar 2019, hentet 1. februar 2019
- ^ Olga Assink the new assistant coach of the Dutch Womens team, handbal.nl, 19. oktober 2016, arkiveret fra originalen 2. februar 2019, hentet 1. februar 2019
Eksterne henvisninger
- Olga Assinks profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)