Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Nomen agentis

Nomen agentis (latin: 'udførerens navn(eord)', fl. nomina agentis) er et nomen, typisk et substantiv, afledt af et verbum, som betegner den person eller ting, der udfører den pågældende handling, f.eks. løber, vælger.[1]

På dansk (og de andre germanske sprog) bliver nomina agentis typisk dannet med suffikset -er (svensk -are, oldvestnordisk -ari, tysk og engelsk -er), der sandsynligvis allerede i urgermansk tid (*-ārijaz) er indlånt fra latin (-arius).

I de latinske fremmedord bruges almindeligvis suffikserne -ant/-ent (indlånt fra det latinske præsens participium) – fx agent eller demonstrant – eller -ator/-itor, evt. indlånt gennem fransk med eu → dansk ø: -atør/-itør – fx administrator, konditor, rektor, amatør, auditør.

Henvisninger

  1. ^ Paul Diderichsen (1962), Elementær Dansk Grammatik, København: Gyldendal, ISBN 978-87-00-89131-9, OCLC 1075197502, OL 21137910MWikidata Q79241347