Niklas Süle
Niklas Süle | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Niklas Süle | ||
Født |
3. september 1995 (29 år) Frankfurt am Main, Tyskland | ||
Højde | 195 cm | ||
Position | Midterforsvarer | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Borussia Dortmund | ||
Nummer | 25 | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2012–2013 | 1899 Hoffenheim II | 6 | (0) |
2013–2017 | 1899 Hoffenheim | 107 | (7) |
2017–2022 | Bayern München | 114 | (6) |
2022– | Borussia Dortmund | 22 | (2) |
Landshold‡ | |||
2010–2011 | Tyskland U/16 | 10 | (2) |
2011–2012 | Tyskland U/17 | 17 | (3) |
2012–2013 | Tyskland U/18 | 4 | (0) |
2013 | Tyskland U/19 | 3 | (0) |
2014– | Tyskland U/21 | 15 | (1) |
2016– | Tyskland | 45 | (1) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 1. april 2023. † Kampe (mål). |
Niklas Süle (født 3. september 1995 i Frankfurt am Main) er en tysk fodboldspiller (midterforsvarer). Han spiller for Borussia Dortmund i Bundesligaen. Han har tidligere spillet for 1899 Hoffenheim og Bayern München
Klubkarriere
Som ungdomsspiller repræsenterede Süle i flere år Hoffenheim, og i 2012 blev han rykket op som en del af klubbens seniortrup.[1] Han fik sin Bundesliga-debut for klubben 11. maj 2013 i et opgør mod Hamburger SV.
Efter mere end 100 Bundesliga-kampe for Hoffenheim blev Süle i januar 2017 solgt til Bayern München for en pris på ca. 20 millioner euro.[2] Han tiltrådte i klubben i sommeren 2017 og debuterede 18. august samme år i en Bundesliga-kamp mod Bayer Leverkusen.
Hos Bayern var Süle med til at blive tysk mester fem sæsoner i træk (2018-2022) og vinde Champions League 2020. Samme år vandt klubben også VM for klubhold, UEFA Super Cup, tyske pokalmesterskab og den tyske supercup.[3]
Ved udløbet af kontrakten med Bayern skiftede Süle i sommeren 2022 til Borussia Dortmund.[4]
Landshold
Süle har indtil videre spillet 45 kampe for det tyske landshold, som han debuterede for 31. august 2016 i en venskabskamp mod Finland.[5] Han var en del af det tyske hold, der vandt guld ved Confederations Cup 2017, og deltog også ved VM 2018 i Rusland.
Som ungdomsspiller repræsenterede Süle adskillige af de tyske U-landshold. Han var også med på det tyske OL-landshold ved OL 2016 i Rio de Janeiro. Her blev Tyskland nummer to i sin indledende pulje efter to uafgjorte kampe og en 10-0-sejr over Fiji. I kvartfinalen blev det til 4-0 over Portugal og i semifinalen 2-0 over Nigeria. I finalen mødte tyskerne hjemmeholdet fra Brasilien, og her måtte man ud i straffesparkskonkurrencen for at få afgjort kampen. Brasilien vandt denne med 5-4 og fik dermed guld, mens Tyskland fik sølv, og Nigeria vandt kampen om bronze.[6]
Referencer
- ^ "Footballdatabase.eu: Niklas Süle". Hentet 29. maj 2018.
- ^ "Spiegel.de: FC Bayern verpflichtet Niklas Süle und Sebastian Rudy" (tysk). 15. januar 2017.
- ^ "Flicks Sextuple-Sieger sind die besten Bayern aller Zeiten", Abendzeitung München (tysk), 13. februar 2021, hentet 3. april 2023
- ^ BVB verpflichtet Niklas Süle zur Saison 2022/23 (tysk), bvb.de, 7. februar 2022, hentet 3. april 2023
- ^ "National-Football-Teams.com: Niklas Süle". Hentet 28. maj 2018.
- ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 3. april 2023
Eksterne henvisninger
- Niklas Süles opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Niklas Süles profil på Olympics.com (engelsk)
- Niklas Süles profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Niklas Süles profil på Olympedia (engelsk)
- Niklas Süles spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Niklas Süles profil hos Tysklands fodboldforbund (tysk)
- Niklas Süles profil hos L’Équipe (fransk)
- Niklas Süles profil hos EU-football.info (engelsk)
- Niklas Süles spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Niklas Süles spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)