Nikita Khrusjtjov
Formand for USSRs ministerråd
Embedsperiode 27. marts 1958 – 14. oktober 1964
Foregående	Nikolaj Bulganin
Efterfulgt af	Aleksej Kosygin
Generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti
Embedsperiode reelt 14. marts 1953 officielt 14. september 1953 – 14. oktober 1964
Foregående	Georgij Malenkov
Efterfulgt af	Leonid Bresjnev
Personlige detaljer
Født	15. april 1894 Kalinovka, Russiske Kejserrige
Død	11. september 1971 (77 år) Moskva, Rusland
Dødsårsag	Hjerteanfald
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Nationalitet	Rusland
Politisk parti	Sovjetunionens kommunistiske parti
Ægtefælle(r)	Jefrosinej Khrusjtjova (1916-1919) Nina Petrovna Khrusjtjova (1923–1971)
Partner	Nina Petrovna Khrusjtjova
Børn	Jelena Nikitovna Khrusjtjova, Sergej Nikititj Khrusjtjov, Rada Nikititjna Adzjubej, Julija Nikititjna Khrusjtjova, Leonid Nikitovitj Khrusjtjov
Slægtninge	Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (sønnesøn)
Uddannelses­sted	Donetsks nationale tekniske universitet Industriakademiet
Beskæftigelse	Revolutionær, militærperson, politiker
Medlem af	Centralkomiteen i det sovjetiske kommunistparti, Centralkomiteens Politbureau i SUKP(b) (1939-1964)
Religion	Ateisme
Udmærkelser	Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945". *Helt af Folkerepublikken Bulgarien (1964) *памятная медаль «20 лет Словацкого национального восстания»[1] *Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" *Nil-ordenen (1964) *Sovjetunionens Helt (1964) *Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad (1945) *Leninordenen (1935, 1944, 1948, 1954, 1957, 1961, 1964) *Jubilæumsmedaljen for 40-året for Sovjetunionens væbnede styrker *Medaljen til minde om Leningrads 250-årsjubilæum *Georgi Dimitrov ordenen (1964) *Person of the Year (1957) *Det Socialistiske Arbejdes Helt (1954, 1957, 1961) *Kutuzovordenen, første klasse (1943) *1. klasse af Suvorovordenen (1945) *Suvorovordenen, anden klasse (1943) *Medaljen "Partisan i Fædrelandskrigen", 1. klasse *Medaljen for forsvaret af Stalingrad *Sjevtjenkos nationalpris *Fortjenstordenen *Medaljen til minde om Moskvas 800-årsjubilæum *Medaljen for udvikling af jomfruelig land *Medalje "For sejren over Tyskland i den store patriotiske krig 1941-1945" *Gruvearbeiderens ære, 1. grad[2] *Lenins fredspris (1959) *Den rumænske folkerepubliks stjerneorden *Arbejdets røde fanes orden (1939) *Sükhbaatar-ordenen (1964) *"50 år for Sovjetunionens Væbnede Styrker" *Medal "For the Restoration of the Black Metallurgy Enterprises of the South"[3] *Karl Marx-ordenen (1964) *Jubilæumsmedaljen for "20-års dagen for sejren i den Store Fædrelandskrig 1941-1945" *Den Hvide Løves Orden (1964)
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (russisk: Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva^[4]) var en sovjetisk politiker. Han var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti 1953-64 og formand for USSRs ministerråd 1958-64.

Han blev partimedlem i 1918 og var en af kommissærerne i slaget om Stalingrad under anden verdenskrig. Skønt han havde ringe formel uddannelse, blev han en af Stalins venner, og fulgte dennes ordrer til punkt og prikke som førstesekretær i det ukrainske kommunistparti i 1938. Han deltog fuldt og helt i Stalins udrensning blandt partifæller, hvis loyalitet blev draget i tvivl. Khrusjtjovs hensynsløse optræden under udrensningerne gav ham tilnavnet "slagteren fra Ukraine"; men efter sin magtovertagelse overraskede han med at indlede en afstalinisering. Han tog sigte på

• et forbedret, mere fredeligt forhold til Vesten
• mindre magt til det hemmelige politi
• løsladelse af tusindvis af politiske fanger
• opmuntren af kunsten, især litteratur
• en forbedring af økonomien og jævne menneskers levestandard^[5]

Den 15. september 1959 blev Nikita Khrusjtjov den første sovjetiske leder, som besøgte USA.

Khrusjtjov var Sovjetunionens leder under Cubakrisen i oktober 1962. Enkelte historikere mener, at Khrusjtjovs håndtering af krisen var en medvirkende årsag til, at han tabte magtkampen i kommunistpartiet og blev afsat som leder to år senere.

Han efterfulgtes af Leonid Bresjnev.

Khrusjtjov besøgte Danmark i 1964, hvor han fik lejlighed til at møde bl.a. statsministerfruen Helle Virkner i deres hjem på Egernvej 61 på Frederiksberg. Under et senere toiletbesøg stjal spioner fra Forsvarets Efterretningstjeneste Khrusjtjovs afføring for at finde ud af, om han var syg. Det var han ikke.^[6]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Spire Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .