Langbahn Team – Weltmeisterschaft

National olympisk komité

En national olympisk komité (eller NOK, engelsk: National Olympic Committee eller NOC) er en af de nationale bestanddele af den verdensomspændende olympiske bevægelse. De nationale olympiske komiteer er underlagt kontrol af Den Internationale Olympiske Komité og de er ansvarlige for at organisere sine folks deltagelse ved de olympiske lege. Komiteerne kan nominere byer indenfor deres respektive områder som kandidater til afholdelsessteder for fremtidige olympiske lege. NOK fremmer også udviklingen af idrætsudøvere og oplæring af trænere og tjenestemænd på nationalt niveau indenfor sine geografiske områder.

Nationale olympiske komiteer

Per 2016 var det 206[1] nationale olympiske komiteer som repræsenterer både suveræne stater og andre geografiske områder. I tillæg til selvstændige stater som er FN-medlemmer, har nogen andre territorier nationale komiteer:

Liste over NOK'er

Denne liste indeholder de nuværende:

  • 206 nationale olympiske komiteer, som er anerkendt af den Internationale olympiske komité, og som er medlem af Sammenslutningen af nationale olympiske komiteer (Association of National Olympic Committees, ANOC).
  • 8 nationale olympiske komiteer, som er anerkendt af deres kontinentale olympiske sammenslutning, men ikke er anerkendt af den Internationale olympiske komité. (kursiv)

ANOC-medlemmer kan deltage i de Olympiske lege. Nogle nationale olympiske komiteer, som er medlemmer af en kontinental olympiske sammenslutning men ikke ANOC-medlem, må deltage i konkurrencer på kontinental eller regional niveau. Disse komiteer må dog ikke deltage i de olympiske lege.

De fem kontinentale sammenslutninger er:

IOC afholder Sommer-OL og Vinter-OL som konkurrencer hvor alle IOC-anerkendte NOK'er kan deltage i. Hvert kontinent afholder deres egen konkurrencer for deres medlemmer:

Selvom det ikke er en kontinental union i sig selv organiserer Unionen af Arabiske nationale olympiske komitéer (Union of Arab National Olympic Committees, UANOC) multi-sportsbegivenheder mellem arabisk-talende lande. Alle 22 nationale styrende organer, der danner UANOC er også medlemmer af både AOC og enten Afrikanske eller Asiatiske Lege. Nationale olympiske komitéer fra UANOC-medlemslande, er angivet i listen nedenfor.

Afrika (ANOCA)

1: National olympisk komité er også medlem af UANOC

Amerika (PASO)

Asien (OCA)

1: Nationale olympiske komité er medlem af UANOC
2: Nationale olympiske komité er medlem af OCA men ikke et ANOC-medlem
3: Officiel navn brugt af IOC, ANOC og OCA til Republikken Kina (Taiwan)

Europa (EOC)

1: Israel var medlem af OCA men forlod i 1981, og tiltrådte EOC i 1994

Oceanien (ONOC)

1: National olympisk komité er associeret medlem af ONOC men ikke et ANOC-medlem

Liste over NOK'er efter år for anerkendelse

Nedenfor er en kronologisk liste over de nationale olympiske komiteer anerkendt af Den Internationale Olympiske Komité siden grundlæggelsen i 1894. Mange af disse komiteene blev grundlagt mange år før deres officielle anerkendelse, mens andre blev accepteret umiddelbart efter at være blevet grundlagt. Tidligere stater som ikke eksisterer i dag (f.eks. Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet, Jugoslavien) er ikke oplistet, men blot de aktuelle stater som er afledt af dem.

Dato for anerkendelse Lande (NOK'er)
1894  Frankrig,  USA
1895  Australien,  Tyskland,  Grækenland,  Ungarn
1900  Norge
1905  Danmark,  Storbritannien
1906  Belgien
1907  Canada,  Finland
1909  Portugal
1910  Egypten
1911  Tyrkiet
1912  Japan,  Luxembourg,  Holland,  Serbien,[4]  Spanien,  Schweiz,  Østrig
1913  Sverige
1914  Rumænien
1915  Italien
1919  New Zealand,  Polen
1922  Irland
1923  Argentina,  Letland,[a]  Mexico,  Uruguay
1924  Bulgarien,  Estland,[a]  Haiti,  Litauen[a]
1927  Indien
1929  Filippinerne
1934  Chile
1935  Brasilien,  Island,  Liechtenstein,  Venezuela
1936  Afghanistan,  Bermuda,  Bolivia,  Costa Rica,  Jamaica,  Malta,  Peru
1937  Sri Lanka (daværende Ceylon)
1947  Guatemala,  Iran,  Myanmar (daværende Burma),  Panama,  Sydkorea (benævnt som Korea af IOC)
1948  Colombia,  Guyana (daværende Britisk Guyana),  Irak,  Libanon,  Pakistan,  Puerto Rico,  Singapore,  Syrien,  Trinidad og Tobago
1950  Thailand
1951  Hongkong,  Nigeria
1952  Bahamas,  Ghana (daværende Guldkysten),  Indonesien,  Israel
1953  Monaco
1954  Cuba,  Dominikanske Republik,  Etiopien,  Malaysia (daværende Malaya)
1955  Barbados,  Fiji,  Kenya,  Liberia
1956  Honduras,  Uganda
1957  Nordkorea,  Tunesien
1959  Albanien,  Ecuador,  Marokko,  Nicaragua,  San Marino,  Sudan,  Surinam
1960  Kinesisk Taipei
1962  Benin (daværende Dahomey),  El Salvador,  Mongoliet
1963  Cameroun,  Elfenbenskysten,  Jordan,  Libyen,  Mali,  Nepal,  Senegal
1964  Algeriet,  Tchad,  Madagaskar,  Niger,  Congo,  Sierra Leone,  Zambia
1965  Centralafrikanske Republik,  Guinea,  Saudi-Arabien,  Togo
1966  Kuwait
1967  Belize (daværende Britisk Honduras),  Amerikanske Jomfruøer
1968  Demokratiske Republik Congo,  Gabon,  Malawi,  Tanzania
1970  Paraguay
1972  Burkina Faso (daværende Øvre Volta),  Lesotho,  Mauritius,  Somalia,  Swaziland
1974  Papua Ny Guinea
1975  Andorra
1976  Antigua og Barbuda,  Caymanøerne,  Gambia
1978  Cypern
1979  Bahrain,  Laos,  Mauretanien,  Mozambique,  Kina,  Seychellerne,  Vietnam
1980  Angola,  Bangladesh,  Botswana,  Qatar,  Forenede Arabiske Emirater,  Zimbabwe
1981  Yemen
1982  Britiske Jomfruøer,  Oman
1983  Bhutan,  Samoa (daværende Vestsamoa),  Salomonøerne
1984  Brunei,  Djibouti,  Ækvatorialguinea,  Grenada,  Rwanda,  Tonga
1985  Maldiverne
1986  Aruba,  Cookøerne,  Guam
1987  Amerikansk Samoa,  Saint Vincent og Grenadinerne,  Vanuatu
1991  Estland,[a]  Letland,[a]  Litauen[a],  Namibia,  Sydafrika[b]
1993  Armenien,  Aserbajdsjan,  Hviderusland,  Bosnien-Hercegovina,  Burundi,  Kap Verde,  Comorerne,  Kroatien,  Tjekkiet,  Dominica,  Georgien,  Kasakhstan,  Kirgisistan,  Moldova,  Nordmakedonien,  Rusland,  Saint Kitts og Nevis,  Saint Lucia,  São Tomé og Príncipe,  Slovakiet,  Slovenien,  Tadsjikistan,  Turkmenistan,  Ukraine,  Usbekistan
1994  Nauru
1995  Cambodja,  Guinea-Bissau,  Palæstina
1997  Mikronesien
1999  Eritrea,  Palau
2003  Kiribati,  Østtimor
2006  Marshalløerne
2007  Montenegro,  Tuvalu
2014  Kosovo[5] [6]
2015  Sydsudan[7]

Fodnoter

  1. ^ a b c d e f Letlands NOC blev anerkendt af IOC i 1923, mens Estlands og Litauens NOK'er blev anerkendt i 1924. Men efter den sovjetiske besættelse af de baltiske lande blev deres NOK's opløst. Da de genvandt deres uafhængighed, blev deres NOK'er genindregnet i 1991.
  2. ^ Sydafrika deltog i OL siden 1904 - endnu før det blev et forenet land. Sydafrikas medlemskab blev suspenderet i 1962 og genindsat i 1991 med afskaffelsen af apartheid.

Kontinentale sammenslutninger

De nationale olympiske komiteer er alle medlemmer af Sammenslutningen for nationale olympiske komiteer (Association of National Olympic Committees, ANOC), som også er delt mellem fem kontinentale sammenslutninger:

Kontinent Sammenslutning NOK'er Ældste NOK Nyeste NOK
     Afrika Sammenslutningen af nationale olympiske komiteer i Afrika 54 Egypten Egypten (1910) Sydsudan Sydsudan (2015)
     Amerika Den panamerikanske idrætsorganisation 41 USA USA (1894) Dominica Dominica (1993)
Saint Kitts og Nevis Saint Kitts og Nevis (1993)
Saint Lucia Saint Lucia (1993)
     Asien Asiens olympiske råd 44[8] Japan Japan (1912) Østtimor Timor-Leste (2003)
     Europa Europæiske olympiske komiteer 50 Frankrig Frankrig (1894) Kosovo Kosovo (2014)
     Oceanien Oceaniens nationale olympiske komiteer 17 Australien Australien (1895) Tuvalu Tuvalu (2007)

Ikke anerkendte nationale olympiske komiteer

Macaos idrætsforbund og olympiske komité blev grundlagt i 1987 og har siden grundlæggelsen forsøgt at bliv optaget i IOC, men er stadig ikke anerkendt og derfor har ingen udøvere deltaget i OL under navnet "Macao, Kina". De har imidlertid deltaget ved de Paralympiske Lege.

Færøerne har en anerkendt national paralympisk komité.[9]

Andre eksisterende land/regioner med ikke-anerkendte olympiske komiteer: Catalonien,[10] Gibraltar,[11] Fransk Polynesien,[12] Niue,[13] Somaliland,[14] Ny Kaledonien,[15] Irakisk Kurdistan,[16][17] Nordcypern,[18] Abkhasien,[19] Amerikas oprindelige folk,[20][21] Nordmarianerne, Anguilla, Montserrat og Turks- og Caicosøerne.[22]

Sydossetien ønsker at etablere en national olympisk komité,[23] og repræsentanter fra Nagorno-Karabakh deltager i Armeniens nationale olympiske komité.[24]

Se også

Referencer

  1. ^ "National Olympic Committees", Den internationale olympiske komité. Besøgt 7. februar 2016.
  2. ^ "Executive Board concludes first meeting of the new year" (engelsk). olympic.org ("Officiel hjemmeside for den olympiske bevægelse"). 2011-10-30. Hentet 2011-10-30.
  3. ^ "Curtain comes down on 123rd IOC Session" (engelsk). Hentet 2011-10-30.
  4. ^ "Serbiens olympiske komité". Arkiveret fra originalen 20. august 2010. Hentet 23. april 2021.
  5. ^ «Kosovo can send Olympic teams», ESPN, 9. desember 2014. Lest 11. desember 2014.
  6. ^ "127th IOC Session comes to close in Monaco", Den internationale olympiske komité, 9. december 2014. Besøgt 11. december 2014.
  7. ^ "South Sudan NOC granted full recognition at 128th IOC Session", Den internationale olympiske komité, 2. august 2015. Besøgt 7. februar 2016.
  8. ^ Det asiasiske råd omfatter 45 NOK'er; Macao Sport- og Olympiske Komité er ikke anerkendt af IOC og Macao konkurrerer ikke ved OL.
  9. ^ "Ítróttasamband Føroya | Just another WordPress weblog". Isf.fo. Arkiveret fra originalen 10. januar 2010. Hentet 16. august 2010.
  10. ^ Hargreaves, John (2000). Freedom for Catalonia? : Catalan nationalism, Spanish identity and the Barcelona Olympic Games ([Online-Ausg.]. udgave). Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 9780521586153.
  11. ^ "www.andalucia.com". www.andalucia.com. Hentet 20. juni 2012.
  12. ^ Friedrich, Walter L. "Questia, Your Online Research Library". Accessmylibrary.com. Arkiveret fra originalen 16. august 2012. Hentet 2014-01-23.
  13. ^ "Full Page - Niue Island Sports Association and National Olympic Committee - FOX SPORTS PULSE". Sportingpulse.com. Arkiveret fra originalen 2. juli 2013. Hentet 2014-01-23.
  14. ^ "Website ka wasaaradda Dhalinyaradda Iyo Ciyaaraha Somaliland - Homepage". Somalilandolympics.org. 18. januar 2010. Arkiveret fra originalen 18. juni 2013. Hentet 16. august 2010.
  15. ^ "New Caledonia National Olympic Committee". SportingPulse. Arkiveret fra originalen 2. juli 2013. Hentet 16. august 2010.
  16. ^ "Display Article". Kurdishglobe.net. 16. januar 2010. Arkiveret fra originalen 16. juli 2011. Hentet 16. august 2010.
  17. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 17. oktober 2020. Hentet 20. november 2016.
  18. ^ "Turkish Cypriots denied access to London Olympics 2012". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 20. november 2016.
  19. ^ Smoltczyk, Alexander (2009-08-27). "The ABC Republic: Abkhazia Attempts to Invent Itself - SPIEGEL ONLINE". Spiegel.de. Hentet 2014-01-23.
  20. ^ "Native Americans seek recognition". Nativevoices.org. 27. februar 2006. Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 16. august 2010.
  21. ^ "Jim Thorpe's Sons Bolster Native American Olympic Dream : Fri, 10 Jul 2009 : eNewsChannels". Enewschannels.com. 10. juli 2009. Hentet 16. august 2010.
  22. ^ "CANOC Members". canoc.net. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2009. Hentet 16. august 2010.
  23. ^ "В Южной Осетии продолжат работу над созданием национального олимпийского комитета - Политика, выборы, власть - Новости - ИА REGNUM". Regnum.ru. Arkiveret fra originalen 19. februar 2014. Hentet 2014-01-23.
  24. ^ "Armenia Karabakh Ministers Sign Accord | Asbarez Armenian News". Asbarez.com. 1999-02-04. Hentet 2014-01-23.
Quelle: https://da.wikipedia.org/wiki/National_Olympisk_Komit%C3%A9