Mińsk Mazowiecki
Mińsk Mazowiecki | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Polen | ||||
Voivodskab | Województwo mazowieckie, Masovien | ||||
Postnr. | 05-300 à 05-303 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 40.467 (2021)[1] | ||||
- Areal | 13,1 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 3.084 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||||
Højde m.o.h. | 147 m | ||||
Hjemmeside | www.minsk-maz.pl | ||||
Oversigtskort | |||||
Mińsk Mazowiecki (udtale: [ˈmij̃sk mazɔˈvjɛtskʲi] ( hør) "Masovisk Minsk") er en by og en kommune (Gmina) der ligger i det østlige, centrale Polen, i voivodskabet Masovien (Województwo mazowieckie) og har 40.467(2021)[1] indbyggere og et areal på 13,12 km². Den er administrationsby i powiatet (amt) Mińsk.
Beliggenhed
Mińsk Mazowiecki ligger historisk i regionen Masovien og administrativt i den østlige del af voivodskabet Masovien 37 km øst for Warszawas centrum og 20 fra Warszawas bygrænse.
Historie
Den første omtale af bebyggelsen stammer fra 1300-tallet. Den 29. maj 1421 tildelte hertug Janusz 1. af Warszawa fra Piast-dynastiet Mińsk stadsrettigheder. Den første trækirke blev bygget i 1422, dog blev den ikke bevaret. I 1549 lå byen Sendomierz på den anden side af Srebrna-floden. I 1629 blev den nuværende kirke åbnet. I 1695 blev Sendomierz fusioneret med Mińsk. Det 18. århundrede var en tid med gradvis tilbagegang af Mińsk forbundet med gradvis tilbagegang af Den polsk-litauiske realunion.
Efter Polens tredje deling, i 1795, blev byen annekteret af Østrig. Efter den polske sejr i den østrig-polske krig i 1809 blev den en del af det kortvarige polske Hertugdømmet Warszawa. Efter hertugdømmets opløsning, i 1815, blev det en del af det russisk-kontrollerede Kongrespolen. Under Novemberopstanden var det skueplads for to kampe mellem polske oprørere og russiske tropper, udkæmpet den 26. april og 14. juli 1831.[2]
Referencer
- ^ a b bdl.stat.gov.pl, hentet 5. oktober 2022 (fra Wikidata).
- ^ Dmowski, Rafał (2015). "Powstanie listopadowe na południowym Podlasiu i wschodnim Mazowszu w historiografii". I Skoczek, Tadeusz (red.). Powstanie listopadowe 1830–1831. Dzieje – historiografia – pamięć (polsk). Warszawa: Muzeum Niepodległości w Warszawie. s. 267. ISBN 978-83-62235-66-7.
- Officielt websted (polsk)
Spire |