Metal Cup 2018-19
Metal Cup | |
---|---|
Sæson | 2018-19 |
Sæson nr. | 27 |
Periode | 25. - 26. januar 2019 |
Mester | Rungsted Seier Capital |
Andenplads | Frederikshavn White Hawks |
Antal hold | 4 |
Kampe spillet | 3 |
Totalt antal mål | 15 (5 pr. kamp) |
Topscorer | Tyler Fiddler, Rungsted Mattias Persson, Rungsted 3 point (2 mål, 1 assist) |
Antal tilskuere | 8.362 |
Tilskuergennemsnit | 2.787 tilskuere pr. kamp |
Metal Cup | |
Pokalturneringen i ishockey 2018-19 var den 27. udgave af den danske pokalturnering i ishockey for mandlige klubhold. Turneringen blev arrangeret af Danmarks Ishockey Union og afviklet under navnet Metal Cup på grund af et sponsorat fra Dansk Metal. De første 18 spillerunder af Superisligaen 2018-19 fungerede som kvalifikation til turneringen, således at ligaens fire bedst placerede hold efter to indbyrdes opgør mellem hvert hold kvalificerede sig til turneringen. Kampene blev afviklet som et final 4-stævne den 25. - 26. januar 2019 i Gigantium Isarena, Aalborg.[1]
Turneringen blev vundet af Rungsted Seier Capital, som i finalen besejrede Frederikshavn White Hawks med 3-2 efter undervejs at have været bagud med 0-2 inden tredje periode. Med et minut tilbage af finalen var Rungsted fortsat nede med 1-2, men to mål inden for det sidste minut vendte kampen og afjorde til fordel for nordsjællænderne, og Mattias Persson scorede det afgørende mål med blot 36 sekunder tilbage af kampen.[2][3]
Dermed vandt Rungsted Seier Capital sin anden pokaltitel, idet holdet også havde vundet Metal Cup 2016-17, mens det for holdets moderklub, Rungsted IK, var den femte pokaltitel gennem tiden.
Tylder Fiddler, der scorede Rungsteds udlignende mål til 2-2, blev kåret som pokalfighter.
Format
Turneringen havde deltagelse af de fire bedst placerede hold i Superisligaen 2018-19 efter 18 spillerunder:
Turneringen afvikledes som et final 4-stævne, hvor alle kampene blev spillet i Gigantium Isarena i Aalborg i dagene 25. - 26. januar 2019.
Resultater
Kvalifikation
Da holdende i Superisligaen 2018-19 havde mødt hinanden to gange, gik de fire bedst placerede hold videre til pokalturneringens semifinaler.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Semifinaler
De fire hold blev parret i to semifinaler ved lodtrækning uden seedning, der blev foretaget den 20. november 2018 i Herlev. Kampene bliver spillet i Gigantium Isarena i Aalborg den 25. januar 2019. De to vindere går videre til finalen.
Dato | Kl. | Kamp | Res. | Perioder | Tilsk. |
---|---|---|---|---|---|
25. januar | 16:30 | Frederikshavn White Hawks – SønderjyskE | 2–1 | 0-0, 1-1, 1-0 | 1.914 |
20:30 | Rungsted Seier Capital – Aalborg Pirates | 5–2 | 0-0, 2-1, 3-1 | 4.212 |
Finale
Finalen blev afgjort i én kamp, der bliver spillet i Gigantium Isarena i Aalborg.
Dato | Kl. | Kamp | Res. | Perioder | Tilsk. |
---|---|---|---|---|---|
26. januar | 14:30 | Frederikshavn White Hawks – Rungsted Seier Capital | 2–3 | 0-0, 2-0, 0-3 | 2.236 |
Se også
Kilder / eksterne henvisninger
- DIU Stats - Metal Final 4
- Faceoff - Metal Final4-deltagere kendes efter 18 spillerunder (24. juli 2018) Arkiveret 25. juli 2018 hos Wayback Machine
Noter
- ^ "Faceoff - Metal Liga: Ikke ny is efter overtid og mikrofon på dommerne (13. september 2018)". Arkiveret fra originalen 19. september 2018. Hentet 19. september 2018.
- ^ "Faceoff - METAL CUP-DRAMA: Vanvittig vending og Rungsted-triumf! (26. januar 2019)". Arkiveret fra originalen 27. januar 2019. Hentet 26. januar 2019.
- ^ Hockeymagasinet - Referat: Rungsted vandt Metal Cup efter en imponerende slutspurt (26. januar 2019)