Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Mercedes-Benz type 201

Mercedes-Benz type 201
Mercedes-Benz 190 E (1982−1988)
Produktion
ProducentMercedes-Benz
KoncernDaimler-Benz
Model190
Produktionsår1982−1993
ProduktionsstedBremen,  Tyskland
Sindelfingen,  Tyskland
Thonburi,  Thailand
Jelcz-Laskowice,  Polen
DesignerBruno Sacco (1979)
Karrosseri og platform
TypeStor mellemklassebil
Karrosseriformer4-dørs sedan
TeknikLangsliggende frontmotor,
baghjulstræk
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,8−3,2 liter (66−172 kW)
Diesel:
2,0−2,5 liter (53−93 kW)
Gearkasse4 og 5 gear manuel
4 gear automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2665 mm
Længde4420−4448 mm
Bredde1678−1706 mm
Højde1361−1390 mm
Egenvægt1080−1340 kg
Kronologi
ForgængerIngen
EfterfølgerMercedes-Benz type 202
Se her for en liste over andre bilmodeller solgt under navnet "Mercedes-Benz 190".

Mercedes-Benz type 201 var den første personbil fra Mercedes-Benz i den store mellemklasse og forløber for C-klassen. Modellen henvendte sig frem for alt til køberkredsen til BMW 3-serien.

Modellen blev, uanset motorens slagvolume, solgt som Mercedes-Benz 190. Bilen kom på markedet den 8. december 1982, og blev mellem oktober 1982 og august 1993[1] produceret i mere end 1,8 mio. eksemplarer. Dette gjorde modellen til en af de mest succesfulde bilmodeller fra Mercedes-Benz.

Modelhistorie

Generelt

Bagfra

Type 201 markerede for Mercedes-Benz overgangen til en ny bilgeneration. Multileddet bagaksel, nyudviklede dieselmotorer og et mere strømlinet karrosseri sørgede for den nye stil. Type 201 var i produktion i mere end 10 år, og skulle hovedsageligt konkurrere med BMW 3-serien som i USA havde opnået store salgstal.

Derudover viste oliekrisen i 1973 et behov for en mindre og mere sparsommelig model. På trods af dette lå den passive sikkerhed på et meget højt niveau: Med fokus på kollisionsikkerhed og ABS og førerairbag til rådighed havde type 201 udstyrsmæssige kendetegn, som konkurrenterne først tilbød næsten 10 år senere.

Teknik

Bruno Sacco med en lermodel af type 201

Type 201 var den første Mercedes-Benz-personbil med multileddet bagaksel. På hvert hjul var der monteret fem akselled, som på akselbæreren hhv. karrosseriet var monteret på hvert sit punkt. Denne konstruktion tilbød i forhold til konventionelle aksler flere muligheder for at afstemme styre- og sporevinkel afhængigt af affjedringen.

Forakslen var derfor en simpel fjederbensaksel med trekanttværled. Den lignede MacPherson-akslen, dog med den forskel at skruefjedrene ikke var monteret på støddæmperne, men derimod på trekanttværleddene.

Især den større type 124 blev stærkt præget af konceptet, såvel optisk som teknisk. Mærkeligt nok lå priserne på type 201 ved introduktionen højere end for den større type 123.[kilde mangler]

I stedet for den ellers Mercedes-Benz-typiske fodparkeringsbremse var der på midterkonsollen monteret en almindelig stanghåndbremse. Grunden dertil var at fodrummet var relativt smalt og dermed ikke havde plads til en parkeringsbremsepedal. Bemærkelsesværdig var også den enarmede forrudevisker, som fra efteråret 1984 blev udstyret med en speciel teknik og dermed kunne viske på en større flade − efter Mercedes-Benz AG's opgivelser op til 86%. Dette system blev ligeledes benyttet i den i november 1984 introducerede type 124, efterfølgeren type 202 og flere andre senere Mercedes-Benz-modeller.

På introduktionstidspunktet omfattede modelprogrammet versionerne 190 og 190 E med benzinmotoren M 102; de ydede 66 kW (90 hk) hhv. 90 kW (122 hk). Fra efteråret 1983 blev programmet udvidet med dieselversionen 190 D (OM 601) med 53 kW (72 hk) og sportsversionen 190 E 2.3-16 (M 102 med fire ventiler pr. cylinder) med 136 kW (185 hk). I 1985 tilkom flere versioner i form af 190 D 2.5 med 66 kW (90 hk), 190 E 2.3 med 100 kW (136 hk) og 190 E 2.6 med seks cylindre og 122 kW (166 hk). Senere kom 190 D 2.5 i en turboudgave med 90 kW (122 hk), i den første tid med firetrins automatgear som standardudstyr. I nogle lande fandtes også en 180 E. På Paris Motor Show 1986 blev der præsenteret en ny generation af 16-ventilede motorer.

De 16-ventilede motorer var udviklet i samarbejde med motorfabrikanten Cosworth og blev i nogle lande markedsført som 190 E 2.3-16 Cosworth. Topmodellen 190 E 3.2 AMG med 172 kW (234 hk) kunne fra 1992 bestilles gennem Mercedes-Benz' forhandlernet.

Begge dieselmotorerne OM 601 (med fire cylindre) og OM 602 (med fem cylindre) var teknisk set identiske; den eneste forskel var antallet af cylindre.[2]

Design

I grunden blev proportionerne fra type 201 bibeholdt frem til type 203. Designet med den relativt korte og høje bagendeafslutning brød radikalt mod tidligere Mercedes-Benz-modeller. Type 201 var også den første Mercedes-Benz, som udefra − med undtagelse af kølergrillen − sigtede meget mod kromudsmykning. CW-værdien lå efter Daimler-Benz' opgivelser i 1983 på 0,33. Senere arvede mellem- og overklassemodellerne type 124 hhv. 140 de elementære designtræk fra type 201.

  • Mercedes-Benz 190 E 2.3 (USA-version)
    Mercedes-Benz 190 E 2.3 (USA-version)
  • Mercedes-Benz 190 D 2.2 (USA-version)
    Mercedes-Benz 190 D 2.2 (USA-version)
  • Mercedes-Benz 190 (1988−1993, USA-version)
    Mercedes-Benz 190 (1988−1993, USA-version)
  • Mercedes-Benz 190 (1988−1993)
    Mercedes-Benz 190 (1988−1993)
  • Mercedes-Benz 190 E 2.3-16 (1983−1987)
    Mercedes-Benz 190 E 2.3-16 (1983−1987)

Facelift

Mercedes-Benz 190 E (1988−1993)

I september/oktober 1988 gennemgik type 201 i rammerne af et facelift følgende modifikationer:

  • Nye lakerede kofangere og sideplanker
  • Nye sæder med hældningsjustering, nyt indtræk og skum- i stedet for fjederkerne
  • Forreste sikkerhedsseler højdejusterbare
  • El-opvarmelige sidespejle, el-justerbart i passagersiden
  • Sidespejle i bilens farve (før faceliftet altid sorte)

Specialmodeller

Mercedes-Benz 190 E 3.2 AMG (1992)

I 1992 blev specialmodelserien Avantgarde introduceret. Serien bestod af tre modeller (med navnene Azzurro, Rosso og Verde), som blev solgt i begrænset styktal. Modellerne havde hver især en speciel tonet metalliclakering samt et udvidet kabineudstyr. Skrifttrækket Avantgarde var på alle modellerne monteret til højre på handskerumsklappen.

  • 190 E 2.3 Azzurro (blå), ca. 950 stk.
  • 190 E 1.8 Rosso (rød), ca. 2300 stk.
  • 190 D 2.5 Verde (grøn), ca. 750 stk.

Yderligere specialmodeller:

  • 190 E 2.5-16 Evolution, 1989, 502 stk., blåsortmetallic
  • 190 E 2.5-16 Evolution II, 1990, 502 stk., blåsortmetallic
  • Berlin 2000, 190 E 1.8/2.3/3.2 AMG, 1992, 190 stk.
  • DTM '92, 190 E 1.8/2.3, 1992, brillantsølv- eller blåsortmetallic
  • 190 E 3.2 AMG, 1992
  • 190 E 1.8/2.3 Primavera, 1993, grønmetallic fra Avantgarde-serien (kun bygget til Schweiz)

Motorer

I en årrække tilbød Mercedes-Benz såveller modeller med (KAT) såvel uden (RÜF) katalysator. RÜF-modellerne var forberedt til eftermontering af katalysator. Versionerne uden katalysator havde en lidt højere effekt.

Det af katalysatoren forårsagede effekttab på 190 E 2.0 og 2.3 blev fra foråret 1991 udlignet ved montering af udstødningssystemet fra 190 E 2.6. Dette øgede effekten på 2.0 fra 87 kW (118 hk) til 90 kW (122 hk), og på 2.3 fra 97 kW (132 hk) til 100 kW (136 hk).

I midten af 1990 blev 190 med karburatormotor afløst af 190 E 1.8 med 80 kW (109 hk). Dette var samtidig afslutningen på karburatoræraen i Mercedes-Benz' personbiler.[3]

Model Cylindre Ventiler pr.
cylinder 		Slagvolumen 
(cm³) 		Maks. effekt
kW (hk) ved omdr./min. 		Maks. drejnings-
moment
Nm ved omdr./min. 		Motorkode Acceleration
0–100 km/t
(sek.) 		Topfart
(km/t) 		Byggeår Bemærkninger
Benzinmotorer
190 4 2 1997 66 (90)/5000 165/2500 M 102 13,2 175 1982−1984 Ikke egnet til E10-brændstof[4]
77 (105)/5200 170/2500 12,4 185 1984−1988
190 RÜF1 77 (105)/5500 165/3000 1985−1988
190 kat. 75 (102)/5500 160/3000 12,8 183 1985−1990
190 E 90 (122)/5100 178/3500 10,5 195 1982−1988
190 E RÜF1 1985–1988
190 E kat. 87 (118)/5100 172/3500 10,9 190 1985−1991
190 E 1.8 1797 80 (109)/5500 150/3700 12,3 185 1990−1993
190 E 2.0 1996 90 (122)/5300 175/3500 10,5 195 1991−1993
190 E 2.3 2299 100 (136)/5100 205/3500 10,3 200 1985−1988 Ikke egnet til E10-brændstof[4]
190 E 2.3 RÜF1
190 E 2.3 kat. 97 (132)/5100 198/3500 10,6 197 1985−1991
190 E 2.3 (USA) 2299 83 (113) 1983−1984 Ikke egnet til E10-brændstof[4]
90 (122)/5000 1984−?
190 E 2.3 2298 100 (136)/5200 200/3500 10,3 200 1991−1993
190 E 2.3-16 4 2299 136 (185)/6200 235/4800 7,5 230 1983−1984 Ikke egnet til E10-brændstof[4]
190 E 2.3-16 RÜF1 130 (177)/5800 230/4750 8,2 225
190 E 2.3-16 kat. 125 (170)/5800 220/4750 8,5 220 1984−1987
190 E 2.5-16 RÜF1 2498 150 (204)/6750 240/5000−5500 7,5 235 1987−1988 Ikke egnet til E10-brændstof[4]
190 E 2.5-16 kat. 143 (194)/6750 235/5000−5500 7,7 230 7/1988−6/1993
190 E 2.5-16 Evolution RÜF1 2463 150 (204)/6750 240/5000−5500 3/1989−5/1989 Ikke egnet til E10-brændstof[4]
190 E 2.5-16 Evolution kat. 143 (194)/6800 235/5000−5500
190 E 2.5-16 Evolution II kat. 173 (235)/7200 245/5000−6000 5/1990−7/1990
190 E 2.6 6 2 2599 122 (166)/5800 228/4600 M 103 8,2 215 1985−1988 Ikke egnet til E10-brændstof[4]
190 E 2.6 RÜF1
190 E 2.6 kat. 2597 118 (160)/5800 220/4600 9,2 212 1985−1993
190 E 3.2 AMG 3206 172 (234)/5750 305/4500 1992
Dieselmotorer
190 D 4 2 1997 53 (72)/4600 123/2800 OM 601.911 18,1 160 8/1983−5/1989
55 (75)/4600 126/2700−3550 6/1989−8/1993
190 D 2.2 (USA) 2197 54 (73)/4200 130/2800 OM 601.921 18,4 1983−1985
190 D 2.5 5 2497 66 (90)/4600 154/2600−3000 OM 602.911 14,8 174 9/1985−5/1989
69 (94)/46002 158/2600−31002 6/1989−8/1993
190 D 2.5 (USA) 69 (94)3/4600 165/2800 OM 602 1985−1993
190 D 2.5 Turbo 90 (122)/4600 225/2400 OM 602.961 11,5 192 9/1988−5/1989
93 (126)/4600 231/2400 195 6/1989−8/1993
190 D 2,5 Turbo (USA) 92 (125)/4600 228/2400 OM 602 1986−1987
1 RÜF = Rückrüstung = ikke udstyret med katalysator fra fabrikken, men forberedt til eftermontering heraf
2 190 D 2.5 med oxidationskatalysator: Maksimal effekt 66 kW (90 hk) ved 4600 omdr./min., maksimalt drejningsmoment 154 Nm ved 2600 − 3000 omdr./min.
3 Fra 1989 66 kW (90 hk)

Mercedes-Benz 190 DTM-versioner

190 E klasse 1 DTM-version fra 1993

En stor succes fik Mercedes-Benz med 190 E 2,5-16 i mesterskabet for standardvogne i 1992 sæsonen Den vandt 16 ud af 24 løb i det tyske standardvogns mesterskab (DTM) og opnåede i slutafregningen pladserne 1 til 3. Ingen anden bil har til dato opnået flere point, flere bedste træningstider, flere hurtigste runder og flere kørselskilometre end den af Mercedes-Benz' tuningsfirma AMG forberedte 190 E 2,5-16 i sit andet evolutionstrin (kort betegnelse Evolution II).

Vinderbilens firecylindrede 2,5-litersmotor (kørt af den tyske racerkører Klaus Ludwig) ydede ved hjælp af fireventilteknik og Motronic næsten 272 kW (370 hk) ved 9500 omdr./min. Som følge af konsekvent vægtsparing vejede EVO II køreklar ca. 980 kg og accelererede fra 0 til 100 km/t på 4,5 sekunder. Kraften blev fordelt til bagakslen med mekanisk differentialespærre gennem en sekstrinsgearkasse. Motorens cylinderhoved var produceret af det britiske firma Cosworth.

Produktion

Produktion af type 201 på Daimler-Benz-fabrikken i Stuttgart-Untertürkheim, 1988

Det samlede antal producerede Mercedes-Benz type 201'ere beløber sig totalt til ca. 1,9 mio. eksemplarer. Bemærkelsesværdigt var, at en model for første gang i Daimler-Benz' historie blev bygget to forskellige steder på samme tid. Omtrent 58% af bilerne blev produceret på fabrikken i Bremen, mens de resterende 42% blev fremstillet i Sindelfingen.

Ca. 53% af de producerede biler blev solgt i Tyskland, men kun hver tiende bil i USA. Dette forhold var usædvanligt lavt for Daimler-Benz, til trods for at impulsen til udvikling kom fra USA. De mest efterspurgte versioner var 190 E 2.0 (ca. 34%) og 190 D (24%). Selv om den først blev introduceret i 1990, kunne 190 E 1.8, formentlig som følge af sit gode pris-/effekt-forhold, i kort tid sidde på en tredjedel af det samlede type 201-salg.

Den sidste Mercedes-Benz type 201 blev fremstillet på fabrikken i Bremen i august 1993 og overdraget til Mercedes-Benz Museum. Modelserien blev herefter afløst af type 202 (C-klasse).

Samlet styktal Mercedes-Benz type 201
Totalt 1.879.629 stk.
Andel af dieselversioner 33,6 %
Andel af sekscylindrede versioner 5,6 %
Andel af 16-ventilede versioner 1,4 %
Andel af specialmodeller 0,4 %

Sikkerhed

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var 190-serien klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 20% bedre end middelbilen[5]
  • 2001: Mindst 20% bedre end middelbilen[6]
  • 2003: Mindst 15% bedre end middelbilen[7]
  • 2005: Mindst 15% bedre end middelbilen[8]
  • 2007: Som middelbilen[9]
  • 2009: Som middelbilen[10]
  • 2011: Som middelbilen[11]
  • 2013: Som middelbilen[12]
  • 2015: Som middelbilen[13]

Kaengsaeng 88

I 1988 blev Mercedes-Benz type 201-modellerne fremstillet illegalt i Nordkorea af firmaet Sungri Motors i lavt styktal uden tilladelse fra Daimler-Benz AG, under navnet Kaengsaeng 88. Importerede biler fra Mercedes-Benz blev fuldstændig demonteret og alle komponenter reproduceret. Disse nordkoreanske kopibiler, som blev solgt under navnet Kaengsaeng 88,[14] udviste stærke forarbejdningsmangler. Modellen havde det alternative navn Pyongyang 4.10.[15]

Noter

  1. ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  2. ^ "Reparationer med motorn i bilen − dieselmotor". Mercedes-Benz 190, 190E & 190 D Gör-det-själv-handbok (svensk). Haynes Publishing. 1998. s. 2C-3. ISBN 1-85960-391-2.
  3. ^ M102-MB-Vergaservierzylinder. baureihe.201.de. Hentet 13. oktober 2016 (på tysk)
  4. ^ a b c d e f g Liste over ikke E10-egnede Mercedes-Benz personbiler (hentet 13. oktober 2016, på tysk)
  5. ^ "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 6. december 2015.
  6. ^ "Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. august 2003. Hentet 3. januar 2015.
  7. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 3. januar 2015, på svensk)
  8. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 3. januar 2015, på svensk)
  9. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 13. oktober 2016, på svensk)
  10. ^ "Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. Hentet 3. januar 2015.
  11. ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine Maj 2011 (hentet 3. januar 2015, på svensk)
  12. ^ "Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2014. Hentet 3. januar 2015.
  13. ^ Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 10. maj 2019 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 13. oktober 2016, på svensk)
  14. ^ Cars from the "Axis of Evil": North Korea. caranddriver.com. Hentet 13. oktober 2016 (på engelsk).
  15. ^ PYONGYANG 4.10, also named KAENGSAENG 88. chinesecars.net. Hentet 13. oktober 2016 (på engelsk).

Litteratur

  • Simsa, Paul (Hrsg.): Der Mercedes-Benz 190. Portrait eines Automobils, Econ-Verlag Düsseldorf 1986 (på tysk).
  • Schwartz, Egbert/Gerstl, Theo: Mercedes 190. Alles über den legendären Baby-Benz W 201, Geramond-Verlag München 2012 (på tysk).
  • Neßhöver, Jost (Hrsg.): Mercedes-Benz 190 (W 201). Entwicklung – Modelle – Technik, Heel-Verlag Königswinter 2012 (på tysk).
  • Købsrådgivning i Oldtimer Markt, udgave 10/2007, side 36
  • Mercedes-Benz 190 E 2,3 Owner's Manual. Daimler-Benz AG, februar 1986 (på engelsk)
  • Mercedes-Benz 190/190 E/190 E 2,3/190 E 2,6/190 D/190 D 2,5/190 D 2,5 Turbo Instruktionsbog. Daimler-Benz AG, august 1988
  • Mercedes-Benz 190 E 1,8/190 E 2,0/190 E 2,3/190 E 2,6/190 D/190 D 2,5/190 D 2,5 Turbo Betriebsanleitung. Mercedes-Benz AG, juni 1990 (på tysk)
  • Mercedes-Benz 190 E 1,8/190 E 2,0/190 E 2,3/190 E 2,6/190 D/190 D 2,5/190 D 2,5 Turbo Instruktionsbog. Mercedes-Benz, juli 1992
  • Etzold, Hans-Rüdiger: So wird’s gemacht, Band 47. Mercedes 190D Typ W201 Diesel ab August 1983, 72/75/90/94/122/126 PS. Delius Klasing Verlag 1992. ISBN 3-7688-0491-7 (på tysk).

Eksterne henvisninger

Quelle: https://da.wikipedia.org/wiki/Mercedes-Benz_W201