Markforglemmigej
Markforglemmigej | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Boraginales (Rublad-ordenen) |
Familie | Boraginaceae (Rublad-familien) |
Slægt | Myosotis (Forglemmigej) |
Art | M. arvensis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Myosotis arvensis (L.) Hill | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Markforglemmigej (Myosotis arvensis), ofte skrevet mark-forglemmigej, er en 20-40 cm høj urt, der vokser på agerjord. Man ved ikke, om den er oprindeligt hjemmehørende i Europa, eller om den er spredt hertil med agerbruget.
Beskrivelse
Markforglemmigej er en en- eller toårig, urteagtig plante med en opstigende vækst. Stænglerne er tæt hårede, runde i tværsnit og ofte lidt brunrødt anløbne. Bladene sidder spredt, og de er hele og elliptiske med hel rand. Begge bladsider er blødt hårede og græsgrønne.
Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder dem siddende i endestillede stande, (svikler). De enkelte blomster er femtallige og regelmæssige med hulkravede, lyseblå (sjældnere: lyserøde) kronblade. Frugterne er spaltefrugter med brune, glatte delfrugter.
Rodnettet består af trævlede rødder.
Voksested
Markforglemmigej | |||||
L = 6 | T = 6 | K = 5 | F = 5 | R = x | N = 6 |
Arten er udbredt i Asien og Europa, hvor den har flest forekomster i bjergegne og nordlige eller kystnære områder. Man ved ikke, om den er oprindeligt hjemmehørende i Europa, eller om den er spredt hertil med agerbruget. Den vokser i krat, på ruderater, langs veje og i dyrkede marker, og alle steder foretrækker den fugtige, næringsrige lerjorde.
I et læbælte i Turew-området i det vestlige Polen vokser den sammen med bl.a. agersnerle, agersvinemælk, hyrdetaske, alm. rajgræs, alm. røllike, burresnerre, canadisk bakkestjerne, engrottehale, engsvingel, febernellikerod, havemalurt, hvidmelet gåsefod, storblomstret hønsetarm, vejpileurt og vårærenpris[1]
Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.