Macquarie University
Macquarie University | |
---|---|
Grundlagt | 1964 |
Sted | Sydney, New South Wales, Australien |
Fakulteter | 4 |
Studerende | 44.832 (2020)[1] |
Akademisk personale | 1731 (2020)[1] |
Administrativt personale | 2.006 (2020)[1] |
Budget | 937,7 millioner AUD (2016)[2] |
Motto | And gladly teche |
Websted | www.mq.edu.au |
Macquarie University er et offentligt forskningsuniversitet i Sydney-forstaden Macquarie Park i Australien. Det blev grundlagt i 1964 af regeringen i New South Wales, som det tredje universitet i Sydney.[3]
Universitetet har fire fakulteter, såvel som Macquarie University Hospital og Macquarie Graduate School of Management, der begge ligger på universitetets campus.
Universitetet var det første i Australien til helt at følge Bolognaprocessen.[4][5][6]
QS World University Rankings rangerede Macquarie University som nummer 195 i verden i 2023.[7]
Historie
Macquarie University blev formelt etableret i 1964. Som lokation blev valgt et område i forstaden North Ryde, som dengang lå i udkanten af Sydney. Universitetet blev opkaldt efter Lachlan Macquarie, en af de første guvernører i New South Wales.
Den oprindelige plan var at universitet skulle være centrum for et nyt højteknologisk område lige som Stanford University i Palo Alto i Californien.
Macquarie University åbnede for studerende 6. marts 1967 med det, der svarede til 622 fuldtidsstuderende. I 1969 var dette tal steget til 1.200.
Macquarie voksede yderligere i 1970'erne og 1980'erne. I 1972 blev Macquarie Law School oprettet, som det tredje jurastudium i Sydney.
I 2013 blev universitetet det første i Australien til helt at følge Bolognaprocessen.[4][5][6]
Campus
Macquarie Universitys hovedcampus ligger omkring 16 kilometer nordvest for Sydney centrum. Det dækker 126 hektar med både store græsplæner og naturlig vegetation. Det ligger samtidigt i Sydneys højteknologiske korridor tæt på Macquarie Park og dens industrivirksomheder. Universitetets placering har været afgørende for dets udvikling til et forskningsintensivt universitet.[8]
Udover universitetsbygningerne rummer campus også Macquarie University Research Park, kollegier, museer, kunstgallerier, skulpturpark, observatorium, sportscenter og det private Macquarie University Hospital. Universitetet har også som det eneste i Australien sin egen jernbanestation på campus. Campus har sit eget postnummer, 2109.
Macquarie University Hospital
Macquarie blev i 2010 det første universitet i Australien, der ejer og driver et privat hospital. Hospital ligger på campus og bliver drevet som et non-profit uddannelseshospital[9][10] Hospitalet har 183 senge og 13 operationsstuer. Det ligger samme sted som Australian School of Advanced Medicine.[11]
Referencer
- ^ a b c "Annual Report 2020" (PDF). Macquarie University. Arkiveret (PDF) fra originalen 31. juli 2022. Hentet 23. september 2021.
- ^ "Annual Report 2016" (PDF). Macquarie University. Arkiveret (PDF) fra originalen 28. oktober 2021. Hentet 28. oktober 2021.
- ^ "Macquarie University Act 1989 No 126 – NSW Legislation". NSW Government. Arkiveret fra originalen 5. februar 2016. Hentet 2. april 2015.
- ^ a b "Honours to go at Macquarie". The Sydney Morning Herald. 6. november 2011. Arkiveret fra originalen 14. januar 2016. Hentet 20. februar 2020.
- ^ a b "Macquarie move to drop honours adds currency". The Australian. 16. november 2011. Arkiveret fra originalen 2. marts 2012. Hentet 2. april 2015.
- ^ a b "Postgraduate research". Macquarie University. Arkiveret fra originalen 3. april 2015. Hentet 2. april 2015.
- ^ "QS World University Rankings 2023: Top global universities". QS World University Rankings. Hentet 10. marts 2023.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Master Plan 2014 - Macquarie University". www.mq.edu.au. Arkiveret fra originalen 1. juni 2016. Hentet 14. maj 2016.
- ^ "Retiring uni chief warns of student number caps". The Sydney Morning Herald. 7. september 2012. Arkiveret fra originalen 1. januar 2016. Hentet 20. februar 2020.
- ^ "Macquarie recruits Australian from Harvard to be VC". The Conversation. 13. april 2012. Arkiveret fra originalen 21. juli 2015. Hentet 22. marts 2015.
- ^ "Macquarie University Hospital – About Us". Arkiveret fra originalen 21. juli 2015. Hentet 17. juli 2015.