Louis Agassiz
| Louis Agassiz | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Jean Louis Rodolphe Agassiz  28. maj 1807 Môtiers, Schweiz |
| Død | 14. december 1873 (66 år) Cambridge, Massachusetts, USA |
| Gravsted | Mount Auburn Cemetery |
| Nationalitet |  Schweizisk |
| Søskende | Olympe Francillon-Agassiz, Auguste Agassiz, Cécile Suzette Agassiz |
| Ægtefæller | Elizabeth Cabot Agassiz (1850-1873), Cecile Braun (1832-1848) |
| Børn | Alexander Emanuel Agassiz, Pauline Agassiz Shaw, Ida Higginson |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (fra 1826), Universität Zürich (1824-1826), Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg (til 1828), Ludwig-Maximilians-Universität München (til 1830) |
| Medlem af | Royal Society of Edinburgh, Royal Society (fra 1838), Académie des sciences (fra 1836), Kungliga Vetenskapsakademien, Ungarsk Videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Klimaforsker, glasiolog, universitetsunderviser, palæontolog, raceteoretiker, naturvidenskabsmand, botaniker, zoolog, forfatter, læge med flere |
| Fagområde | Geologi, biologi, botanik, glaciologi, Iktyologi |
| Arbejdsgiver | Harvard Universitet, Museum of Comparative Zoology (1859-1873), Cornell University, Neuchâtels Universitet |
| Elever | James Henry Blake, Joseph LeConte, Joel Asaph Allen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1859), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1870), Foreign Member of the Royal Society (1838), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Fellow of the Royal Society (fra 1836) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jean Louis Rodolphe Agassiz (født 28. maj 1807, død 14. december 1873) kastede sig som den første ud i et videnskabeligt studie af de mange fiskefossiler man allerede på hans tid havde fundet rundt om i verden. Han modtog Wollastonmedaljen i 1836.
Bøger
I et fembinds bogværk, der udkom fra 1833 til 1843 beskrev zoologer og geologer stort alle de fossiler der fandtes på europæiske museer og foreslog en klassificering af de uddøde arter. Hans arbejde kom til at danne grundlag for teorierne som overgangen fra fisk til pattedyr, men Agassiz troede ikke selv på nogen former for udvikling.
Afskyede Darwins teorier
Han var til sin død en stor modstander af Darwins teorier.
Eksterne henvisninger
- Agassiz, 2) Ludwig Johann Rudolf i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at . |  |