Lars Arendt-Nielsen
Lars Arendt-Nielsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. juni 1958 (66 år) Langeskov, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, University College London |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, neurofysiolog, videnskabsmand |
Forskningsområde | Smerteforskning |
Arbejdsgiver | Aalborg Universitet |
Kendt for | Center for Sensory-Motor Interaction |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dansk Magisterforenings Forskningspris (2015) |
Eksterne henvisninger | |
Lars Arendt-Nielsens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lars Arendt-Nielsen (født 5. juni 1958 i Langeskov) er en dansk professor ved Aalborg Universitet[1] med speciale i smerteforskning.[2]
Uddannelse
Lars Arendt-Nielsen blev i 1982 kandidat i Biomedical Sciences and Technology, hvorefter han studerede to år ved University College London. I 1987 opnåede han ph.d.-graden i medicinsk teknologi fra Aalborg Universitet, og i 1994 blev han dr.med. fra Aarhus Universitet.[3]
Karriere
Lars Arendt-Nielsens videnskabelige orientering mod smerteforskningen skete efter inspiration fra den engelske smerteforsker Patrick David Wall (25. april 1925 – 8. august 2001), der underviste Lars Arendt-Nielsen under hans ophold ved University College i London i perioden 1983-1984. Wall gjorde ihærdigt sine studerende opmærksomme på den manglende forskning i smerter, og det var den opfordring Lars Arendt-Nielsen tog op i sin akademiske karriere.[4]
I 1993 blev Lars Arendt-Nielsen professor i medico-teknik ved Aalborg Universitet,[5] hvor han var med til at grundlægge Center for Sensory-Motor Interaction (SMI).[6] Det er herfra, at hans forskning har udviklet sig med fokus på områder inden for smerteforskning. Forskningsarbejdet hos SMI har blandt andet udmøntet sig i en ny målemetode, som gør det muligt at måle, hvor ondt smerter gør på den enkelte person.[7]
Lars Arendt-Nielsens mangeårige forskning på smerteområdet har resulteret i adskillige videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter samt en status af æresprofessor ved en lang række internationale universiteter.[8] Arendt-Nielsen blev i 2016 desuden president-elect for den internationale smerteorganisation IASP (International Association for the Study af Pain).[9] Lars Arendt-Nielsen er herefter fra oktober 2018 til oktober 2020 præsident for IASP.
Hæder
- 2007: Ridder af Dannebrog[10]
- 2015: Dansk Magisterforenings forskningspris for Naturvidenskab og Teknik[11]
- 2016: Dronning Ingrids forskerpris[12]
- 2016: Den Nordjyske Ledelsespris[13]
Kilder
- ^ Lars Arendt-Nielsen altinget.dk
- ^ Lars Arendt-Nielsen researchgate.net
- ^ CURRICULUM VITAE - LARS ARENDT-NIELSEN aau.dk
- ^ Smerteforskeren Arkiveret 12. oktober 2017 hos Wayback Machine magisterbladet.dk
- ^ blaabog.dk
- ^ CENTER FOR SENSORY-MOTOR INTERACTION
- ^ "dr.dk". Arkiveret fra originalen 16. maj 2018. Hentet 17. august 2019.
- ^ Smertedoktoren b.dk
- ^ Aalborg-professor bliver præsident nordjyske.dk
- ^ Lars Arendt-Nielsen Arkiveret 16. maj 2018 hos Wayback Machine smi.hst.aau.dk
- ^ Smerteforskeren Arkiveret 16. maj 2018 hos Wayback Machine magisterbladet.dk
- ^ Overrækkelse af Dronning Ingrids Forskerpris 2016 kongehuset.dk
- ^ AAU-professor vinder Den Nordjyske Ledelsespris 2016 ritzau.dk