Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Langenæsbo

56°8′38″N 10°10′49″Ø / 56.14389°N 10.18028°Ø / 56.14389; 10.18028

Langenæsbo set fra Langenæsstien i Langenæs Parken. Bagved skimtes de to første blokke, der tilhører Langenæshus.

Langenæsbo er det sidste og bagerste af tre højhuse på Augustenborggade på Langenæs i Aarhus.

Langenæsbo er tegnet af arkitekterne J.K. Schmidt og Kaj Schmidt og opført af Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige, der også stod bag Langenæshus. Højhuset blev indviet i 1965 og tager udgangspunkt i de samme tegninger som de to første blokke. Langenæsbo adskiller sig dog på mindre punkter. Det har f.eks. kun 12 et-værelses lejligheder – placeret på 1-4. sal – og har en samlet boligmasse på 96 lejligheder.

Huset deler administration og visse faciliteter med Langenæshus, men kører ellers som en selvstændig ejendom med egen bestyrelse.

Plejehjemmet Langenæsbo

Plejehjemmet Langenæs umiddelbart efter ombygningen 2004-2006

Plejehjemmet Langenæsbo ligger i tilknytning til højhuset Langenæsbo. Det var oprindeligt et selvejende plejehjem, men blev i 1998 overtaget af Aarhus Kommune. Kommunen overtog plejehjemmet uden vederlag, men pådrog sig dog forpligtelserne for de lån, der på daværende tidspunkt var optaget i ejendommen.

Plejehjemmet er i dag en del af lokalcentret Sundheds- og Kulturcenter Frederiksbjerg og Langenæs i Ankersgade 21.

Kommunen påbegyndte en større ombygning af plejehjemmet i september 2004. Efter en længerevarende ombygning åbnede plejehjemmet i efteråret 2006 med nyt personale og nye beboere. Ombygningen af plejehjemmet overskred budgettet med knap 4 mio kr, fordi der bl.a. blev konstateret en del asbest, gulvene var ude af niveau, kælderen var i ringere stand end forventet og fordi der viste sig et behov for supplerende brandsikring.

Plejehjemmet har i dag 31 plejeboliger. I tilknytning til huset findes Plejehjemmet Langenæsbo.


Eksterne henvisninger