Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Lammeøre

Lammeøre
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenLamiales (Læbeblomst-ordenen)
FamilieLamiaceae (Læbeblomst-familien)
SlægtStachys (Galtetand)
ArtStachys byzantina
Hjælp til læsning af taksobokse

Lammeøre (Stachys byzantina) er en staude med en busket vækst. Bladene er tykke og rynkede med et tæt, sølvgråt hårlag på begge sider. Planten bruges i haverne som bunddække.

Beskrivelse

I begyndelsen danner planten en roset af grundstillede blade, og først senere ser man de blomsterbærende skud. De er opstigende til oprette og ofte forgrenede. Stænglerne er tæt behårede og firkantede i tværsnit. Bladene sidder modsat, og de er hele, tykke og lidt rynkede med rundtandet rand og et tæt, sølvgråt hårlag på begge sider.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende i endestillede aks, som består af kransstillede grupper af enkeltblomster. Blomsterne er uregelmæssige med rødviolette kronblade. Frugterne er kapsler med mange, små frø.

Rodnettet består af krybende, vandrette jordstængler og dybtgående hovedrødder, der bærer kraftige siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,20 m (50 x 5 cm/år).

Hjemsted

Arten er udbredt i Mellemøsten, Lilleasien og Kaukasus. Overalt foretrækker den voksesteder i fuld sol og med en tør, veldrænet jordbund.

Ved landsbyen Coflandere i Trabzon-provinsen, Tyrkiet, findes den langs vejkanter og i lyse krat sammen med bl.a. Alm. Berberis, Figen, Nældetræ, Armensk Perlehyacint, Bleggul Kløver, Centaurea hypoleuca (en Knopurt-art), Echinops galaticus (en Tidselkugle-art), Farve-Visse, Filtet Soløje, Gul Reseda, Hede-Bjergmynte, Hvid Diktam, Hvid Stenurt, Karteuser-Nellike, Kirsebær-Kornel, Læge-Ærenpris, Middelhavs-Ene, Mispel, Phlomis russeliana (en Løvehale-art), Polejmynte, Pontisk Dafne, Prikbladet Perikon, Svaleurt, Sølv-Potentil og Tidlig Timian.[1]

Anvendelse

Planten bruges som bunddække og kant i bede med sommerblomster.


Søsterprojekter med yderligere information:



Note

Litteratur