Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Ordet kultur er latin og betyder "det dyrkede" i modsætning til ordet natur, som betyder "det fødte". Semiotisk defineres kultur som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd til en ny generation. I sin enkleste form kommer den begrebslige modsætning til udtryk i forskellen mellem naturfolk og kulturfolk, hvor det er fraværet af – og tilstedeværelsen af landbrug, der lægges til grund. Mere grundlæggende er modstillingen af kultur og natur i forholdet mellem det oprindelige og det tillærte.^[a] Ordets oprindelige betydning forekommer fx i begrebet bakteriekultur.

Der findes utallige måder at anvende ordet på, og det er nok et af de mest bøjelige begreber i sproget. Vi kan imidlertid skelne mellem tre overordnede betydninger af ordet kultur: kultur som noget man har, som noget man er, eller noget man gør noget med.

I den første forstand er kulturbegrebet stort set synonymt med dannelsesbegrebet og dækker over menneskers åndelige udtryk og om de udtryksformer som det giver sig udslag i. Begrebet dækker i denne betydning kunst, musik, teater, litteratur o.l.

I den anden forstand er kultur noget man kan være eller tilhøre, og der er typisk ikke tale om én, men om flere "kulturer".

I denne kontekst er kultur knyttet til bestemte samfunds samlede indretning, men ordet bruges enten om samfunds rent symbolske udtryk, udelukkende om dets materielle genstande eller om den skjulte 'kerne' bag dets mangfoldige udtryk. Eksempler på dette: folkekulturen i Himmerland, digital kultur eller storbyens subkulturer.

Kultur anvendes således både som gruppebetegnelse og som identificeringsbetegnelse. Begrebet kan yderligere differentieres i:

• Kultur som forskelle mellem mennesker (eller grupper af mennesker)
• Kultur som betydningssystemer
• Kultur som praksisfelt^[2]

Forstået som forskel mellem grupper af mennesker kan kultur fx differentieres i sociale kategorier, fx køn og etnicitet^[3] Som betydningssystemer er kultur forskellige tegn eller symboler, der skaber mening for mennesker og udgør grundlaget for deres handlinger.^[4] Et praksisfelt kan fx være en diskurs eller en stereotyp.^[5]

Videnskabeligt behandles disse og beslægtede emner i fagene sociologi og kultursociologi

Inden for etnografi, antropologi og kulturgeografi anvendes kulturbegrebet som gruppebetegnelse for at i korthed beskrive (karakterisere) den måde, et givet samfund er indrettet på. Indtil 2. verdenskrig (men også senere) blev kulturbegrebet således anvendt for at skelne mellem:

• Jægere, (fiskere) og samlere,
• højere (specialiserede) jægersamfund,
• nomadesamfund,
• halvagerbrug med jagt,
• helagerbrug uden plov,
• helagerbrug med plov,
• bykultur (eller industrisamfund).

Foruden denne kulturformkarakteriserende betegnelse anvendes kulturbegrebet tillige til at betegne et givet områdes livsform, fx polynesisk kultur.

Arkæologien har lånt det etnografiske kulturbegreb og anvender dettes grupper til at beskrive et givet forhistorisk samfunds overordnede indretning. Som identificeringsbetegnelse anvendes kultur imidlertid i arkæologisk sammenhæng for at betegne en i tid og udbredelse given levevis, fx Hellenistisk kultur, Kurgankulturen eller Ertebøllekulturen.

Den arkæologiske kulturbetegnelse har sin rod i oprindelsen af den moderne arkæologi fra omkring midten af 1800-tallet. Da man gik over til at danne sig billedet af fortidens levevis på grundlag af de jordfund af genstande, beboelseslevn, grave og knogler, som man begyndte at gøre, var det naturligt at knytte en betegnelse til sådanne iagttagne fund for derved at kunne henvise til dem når nye, lignende fund blev gjort. Den første arkæologiske skelnen blev indført af Christian Jürgensen Thomsen, der opdelte genstande efter deres materialegrundlag i henholdsvis stenalder, bronzealder og jernalder. Snart viste det sig, at denne opdeling ikke var tilstrækkelig for at udskille ulige udformninger af samme slags genstande, og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart. En af de tidligste underinddelinger var i "den uslebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt jægerstenalder) og "den slebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt bondestenalder). I begyndelsen var antallet af sådanne betegnelser mangfoldige, og flere betegnelser kunne anvendes side om side om samme kultur. Eksempelvis anvendes betegnelserne stridsøksekultur og enkeltgravskultur endnu i dag om samme kulturform. Nogle gange skelnedes mellem et ældre og et yngre kulturtrin (således endnu i dag skelnes mellem ældre bronzealder og yngre bronzealder). Med tiden gik man dog over til at så vidt muligt bruge stedbetegnelser for at beskrive de ulige materielle kulturer.

Kendetegnende for arkæologiske kulturer er forekomsten af materielle ledetyper det vil sige særegne og let genkendelige udformninger af redskaber, begravelsesformer eller lignende. Tidligere anvendte arkæologiske benævnelser som "tragtbægerkultur", "dolktid" og "stridsøksekultur" henviste således til henholdsvis lerkar og våben med karakteristiske former. Benævnelser som "enkeltgravskultur" og "hellekistetid" henviste til særegne gravformer.

Til trods for, at denne kulturinddeling udvikledes allerede i løbet af det 19. århundrede, var det først i begyndelsen af det 20. århundrede, at arkæologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmåde. Det er i første række den australske arkæolog Vere Gordon Childe, der konstaterede, at visse materielle fund af våben, smykker, fartøjer, begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammensætninger og dermed kunne berettige til at bruge betegnelsen kultur for derved at betegne den levevis og den befolkning, der havde frembragt dem.

Dette fik den tyske arkæolog Gustaf Kossinna (1858-1931) til at mene, at han kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkæologisk kulturprovins, en etnisk gruppe og en sproglig enhed. Skønt dette i mange tilfælde kan have en vis rigtighed, er det vigtigt altid at være opmærksom på de forbindelser, der kan være med andre kultursamfund. De kan foranledige, at redskaber og redskabstyper, byggeskik eller begravelsesmåde spredes fx som handelsvarer, gaver, medgift, krigsbytte eller besøgsindtryk. Man må derfor altid holde sig for øje, om det kun er enkelte genstande eller træk i levevis, der er ens flere steder, eller om det er den samlede levemåde.

Et andet område, hvor arkæologerne med tiden har ændret holdning, er, når de skal forklare årsagerne til, at nye kulturer afløser gamle. Tidligere mente man, at sådanne kulturskift måtte forklares ved indvandringer, hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortrængt eller undertrykket. I nyere tid ser man dog oftere sådanne kulturskifter forklaret ved, at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet og formoder, at egentlige folkevandringer har været få, små og ubetydelige. Endnu i dag er der mange kulturskifter, hvor arkæologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer. Blandt de mest omstridte emner er spørgsmålet om stridsøksefolkets eller enkeltgravskulturens mulige indvandring (eller ej) til Vesteuropa fra sletterne nord for Sortehavet.

Et andet nyt træk i arkæologien er, at man i mindre grad bruger udtrykket "kultur" og i stedet taler om "teknokomplekser" (engelsk: Techno-Complex, en forkortelse for Technology-Complexes) for derved at understrege, at man alene betegner genstandskulturen men ikke nødvendigvis den livsform eller den befolkning (herunder i sproglig eller etnisk/national henseende), der har skabt den.

I den tredje forstand er kultur noget, der kan bruges som en slags redskab, fx til organisatorisk forandring, hvor man ønsker at dyrke eller identificere en bestemt organisationskultur. Organisationskulturer er især blevet analyseret af Geert Hofstede, der har tager udgangspunkt i IBMs medarbejdere.

Kultur er at give, ikke at give ting, men at give følelser og handlingsevne.^{[kilde mangler]}

"Når jeg hører ordet kultur, spænder jeg hanen på min pistol", er en ofte citeret vending.^[b]

Forbilledet for denne radikale kulturpessimisme var bl.a. den tyske filosof Friedrich Nietzsche, hvis lovprisning af det før-kulturelle menneske ofte anses for at være inspiration for den nazistiske ideologi^[c], selvom dette ikke var Friedrich Nietzsches hensigt.

• antropologi, socialantropologi, folkeslag.

• Groh, Arnold A. Theories of Culture (2019), London, Routledge ISBN 9781138668652
• Jensen, Iben Grundbog i kulturforståelse (2013), Samfundslitteratur, Frederiksberg ISBN, 9788759323335
• Schein, Edgar E.Organizational Culture and Leadership (1992). San Francisco, Jossey-Bass forlag .
• Åstrup, W. (1995): Cassirers kulturfilosofi. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (24), 117–140.

• A Definition of Culture
• 2-Jul-2001, UniSci: Personal Memories Reflect Culture As Much As Self Arkiveret 8. december 2003 hos Wayback Machine
• Mario Alinei: "Towards a generalised continuity model for Uralic and Indoeuropean languages" (i Kyösti Julku: The Roots of Peoples and Languages of Northern Eurasia IV, Oulu 18.8-20.8.2000; Oulu 2002)