Klimafølsomhed er et begreb der indgår i diskussioner om klimaændringer og global opvarmning.

I videre forstand drejer klimafølsomhed sig om de små eller store ændringer der måtte forekomme i klimaet forårsaget af mange forskelligartede begivenheder eller forstyrrelser (en: 'perturbations') af klimasystemet^{[note 2]}.

Hvis selv store ændringer i sådanne forstyrrelser kun har lille betydning for klimaet, er klimafølsomheden lille – og omvendt: hvis der ikke skal meget til en ændring, er klimafølsomheden stor. Sådanne forstyrrelser af et hidtil stabilt klima kan have eksterne årsager som f.eks. ændringer i Jordens bane omkring Solen, meteornedslag, eller ændret solaktivitet. De kan også forårsages af interne processer på Jorden som for eksempel store vulkanudbrud (se afsnit "Ikke-klimatiske faktorer" i artiklen om klimaændring).

I snævrere forstand benyttes begrebet til diskussioner af betydningen af ændringer i atmosfærens indhold af drivhusgasser, idet man har observeret stigninger i atmosfærens indhold af især CO₂ siden den industrielle udvikling tog fart for et par århundreder siden^{[note 4]}. I slutningen af 1800-tallet søgte svenskeren Svante Arrhenius – der især interesserede sig for istider – at kvantificere en temperaturstigning ved en antaget fordobling af CO₂-indholdet^{[note 5]}. Siden er bestræbelserne på at at kvantificere denne sammenhæng fortsat.

Den drivhusgas der især fokuseres på er kuldioxid, CO₂, og man benytter begrebet kuldioxid-ækvivalent når man medtager andre drivhusgasser.^[1] Man anslår at der før industrialiseringen var tale om omkring 280 ppm (parts per million)^[2], og dette førindustrielle niveau er udgangspunktet – fordoblingen nås således ved ca. 560 ppm. September 2016 passeredes de 400 ppm^[3], og niveauet var december 2019 på omkring 412 ppm.^[4]

Uden drivhusgas ville den gennemsnitlige temperatur på Jorden være lavere end de 14-15 °C den er nu^{[note 6]}. Kaas og Langen når med anvendelse Stefan-Boltzmanns lov til en gennemsnitlig temperatur på ca. minus 19 °C. Drivhuseffekten, som drivhusgasserne bevirker, hæver temperaturen med de ca. 35 °C fra ca. minus 20 °C til de ca. plus 15 °C (se eks.)^{[note 3]}

Man har i 25 år arbejdet med to typer klimafølsomhed: TCR, 'transient climate response' og ECS, 'equilibrium climate sensitivity'. Begge metoder søger at indkredse de temperaturstigninger der kan blive resultatet af en fordobling af CO₂ fra det førindustrielle niveau på ca. 280 ppm til 560 ppm som er i sigte i løbet af 2000-tallet. TCR er den globale temperaturstigning på det tidspunkt ('transient'), hvor de atmosfæriske CO₂-koncentrationer når de 560 ppm.^[5] Man er også interesseret i at bedømme temperaturstigningen hvis CO₂-niveauet skulle stabilisere sig ('equilibrium') på de 560 ppm. Mens en sådan ligevægt etablerer sig, vil temperaturen stadig stige, især fordi oceanerne er længere om at reagere på fordoblingen.^[5][6]

Jo bedre man kan stole på de anslåede temperaturstigninger, jo bedre kan man bedømme omfanget af omkostninger ved modforholdsforanstaltninger i form af forskellige klimatilpasninger.

Noter

Referencer

• Drivhuspotentiale – Global opvarmning – Klimaændring – Emissions Gap Report
• Klimamodel – Representative Concentration Pathway (RCP) – Shared Socioeconomic Pathways (SSP)

• "Drivhusgasser – og deres betydning for klimaet" fra Nbi.ku.dk – Af Eigil Kaas professor i meteorologi ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og Peter Lang Langen, Carlsberg-forskningsstipendiat ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. – Har boks "Energibalance og klimafølsomhed" med udregninger med Stefan-Boltzmanns lov
• What is 'climate sensitivity'? fra Metoffice.gov.uk, Storbritanniens meteorologiske myndighed (Meteorological Office, 'Met Office')
• How scientists estimate 'climate sensitivity' fra Carbonbrief.org, 'Carbon Brief'