Kim Jensen (træner)
Kim Jensen | |
---|---|
Født | 24. oktober 1961 (63 år) Brønderslev, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Håndboldspiller, håndboldtræner |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kim Jensen (født 24. oktober 1961 i Brønderslev) er en dansk underviser på Aalborg Sportshøjskole. Han er tidligere assisterende landstræner for Danmarks håndboldlandshold for damer og blev erstattet af Ulrik Kirkely i september 2012.[1]
Han var aktiv håndboldspiller i Brønderslev IF. Kim Jensen spillede 84 landskampe og scorede 91 mål for Danmarks håndboldlandshold siden debuten 23. oktober 1980. De første kampe for ynglinge- og ungdomslandsholdet kom i 1979.[2]
Kim Jensen startede på Aalborg Sportshøjskole i 1992, hvor han står for undervisningen i blandt andet klatring, håndbold og windsurfing. Han har den højeste håndboldtræneruddannelse i Europa, EHF-mastercoach. I 1996 blev Kim Jensen ansat af Dansk Håndbold som assisterende landstræner for den daværende cheftræner for damerne, Ulrik Wilbek. Han har været assistent for Wilbek, Brian Lyngholm og Jan Pytlick (2 perioder).
Hans kontrakt med Dansk Håndbold løb til og med Sommer-OL 2012 i London,[3] hvorefter han stoppede for at hellige sig et arbejde uden for håndbolden.
Medaljer
Kim Jensens første medalje som assistenttræner vandt han ved EM i håndbold 1996, da Danmark blev Europamester på hjemmebanen i Herning med en 25-23 sejr over Norges håndboldlandshold i finalen.
- OL guld: 2000 i Sydney, 2004 i Athen.
- VM guld: 1997 i Tyskland.
- EM guld: 1996 i Danmark, 2002 i Danmark.
- EM sølv: 1998 i Holland, 2004 i Ungarn.
Referencer
- ^ Jensen, Finn T. (12. april 2012). "Ulrik Kirkely ny assistent for Jan Pytlick". DHF. Arkiveret fra originalen 7. december 2013. Hentet 7. juli 2013.
{{cite web}}
: Mere end en|author=
og|last=
angivet (hjælp) - ^ Dansk Håndbold. "Spillerstatistik". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 2010-12-04.
- ^ Ritzau (2008-05-15). "DHF forlænger med Kim Jensen". DR. Hentet 2010-12-04.
Eksterne henvisninger
- Kim Jensen profil Arkiveret 5. november 2010 hos Wayback Machine på Aalborg Sportshøjskoles hjemmeside.