Karl Alexander Müller
Karl Alexander Müller | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Karl Alexander Müller Basel, Schweiz |
Død | 9. januar 2023 (95 år) Zürich, Schweiz |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | ETH Zurich |
Medlem af | Det slovenske akademi for videnskab og kunst, National Academy of Sciences (fra 1989), Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1988), Det polske videnskabernes akademi, Ruslands Videnskabernes Akademi |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
Fagområde | Fysik |
Arbejdsgiver | IBM Research – Zurich[1], Universität Zürich |
Kendte værker | superledning |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannie-Heineman-prisen (1987), doctorat honoris causa de l'université de Metz (1994), Marcel Benoist pris (1986), Agilent Europhysics Prize (1988), Robert-Wichard-Pohl-prisen (1987) med flere |
Nobelpris | Nobelprisen i fysik 1987 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karl Alexander Müller (født 20. april 1927 i Basel, død 9. januar 2023[2]) var en schweizisk fysiker, der sammen med Johannes Georg Bednorz modtog Nobelprisen i fysik for deres opdagelse af et højtemperatur-superleder oxid i keramisk materiale.
Müller blev uddannet fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich og var lektor ved Universität Zürich indtil han i 1963 blev ansat ved IBM's forskningscenter i Rüschlikon. Her var han til sin pensionering og beskæftigede sig særligt med lave temperaturer, herunder oxidforbindelsers varmeledningsegenskaber.
Müller var adjungeret doktor ved Technische Universität München og Université de Genève.
Referencer
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Physik-Nobelpreisträger Karl Alex Müller stirbt mit 95 Jahren (tysk), swissinfo.ch, 17. januar 2023, hentet 17. januar 2023
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.