Kalundborg Museum
Kalundborg Museum | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Adresse | Adelgade 23, 4400 Kalundborg |
Grundlagt | 1910[1] |
Eksterne henvisninger | |
Kalundborg Museum | |
CVR-nummer | 25528948 |
Kalundborg Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum for Kalundborg og omegn. Museet viser byens og egnens historie fra oldtiden gennem vikingetiden og middelalderen frem til nyere tid.[1] Desuden er der en udstilling om havnen og skiftende særudstillinger.[2][3] I museets have er der indrettet en kulturbotanisk have med gamle planter. Om sommeren er der udstillet en model af byen, som den så ud omkring 1650.[4]
Museet blev stiftet i 1910 og har til huse i Lindegården, der er en sekslænget bindingsværksgård i Kalundborgs middelalderlige højby.[1] Lindegården er bygget oven på rester af Valdemar Atterdags middelalderlige bymur, og de ældste dele af gården er bygget sidst i 1500-tallet.
Fra 2013 er museet en del af Museum Vestsjælland.[1]
Referencer
- ^ a b c d Kalundborg Museum Arkiveret 15. maj 2018 hos Wayback Machine, besøgt 15. maj 2018.
- ^ Kalundborg Havn gennem 1000 år Arkiveret 15. maj 2018 hos Wayback Machine, Kalundborg Museum. Besøgt 15. maj 2018.
- ^ Særudstillinger Arkiveret 9. august 2018 hos Wayback Machine, Kalundborg Museum. Besøgt 15. maj 2018.
- ^ Levende fortidsminder Arkiveret 15. maj 2018 hos Wayback Machine, Kalundborg Museum. Besøgt 15. maj 2018.
Eksterne henvisninger
- Kalundborg Museum Arkiveret 15. maj 2018 hos Wayback Machine