Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Johannes V. Jensen

 Johannes Vilhelm Jensen
Dansk litteratur
20. århundrede
Johannes V. Jensen i 1944
Personlig information
PseudonymIvar Lykke
FødtJohannes Vilhelm Jensen Rediger på Wikidata
20. januar 1873[1]
Farsø, Danmark Rediger på Wikidata
Død25. november 1950 (77 år)[2]
København, Danmark Rediger på Wikidata
DødsårsagNyresygdom Rediger på Wikidata
GravstedBispebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
BopælEkeberg gård (1897)
Larslejsstræde (1903)
Kastelsvej (1944-1950)
Frederiksborggade (1896)
Nørregade (1895)
Overgaden (1904)
Rahbeks Allé
Karl Johans gate (1897)
København
Viborg (1890-1893)
Gammeltoftsgade (1902)
Jacobys Allé (1906)
Farsø (fra 1873)
Bredgade (1904)
Gammel Strand (1900) Rediger på Wikidata
FarHans Jensen Rediger på Wikidata
MorMarie Kirstine Jensen Rediger på Wikidata
SøskendeEmil Carl Jensen,
Marie Louise Deuvs,
Hans Deuvs,
Thit Jensen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleElse Marie Ulrik Rediger på Wikidata
BørnVillum Jensen,
Jens Jensen,
Emmerik Jensen Rediger på Wikidata
FamilieHans Ulrik (sønnesøn),
Gorm Boje Jensen (sønnesøn),
Jens Jensen Væver (bedstefar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedViborg Katedralskole,
Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Elev afHans Christian Cornelius Mortensen, Harald Høffding Rediger på Wikidata
TilknyttetRevuen (1895-1898), Pressen, Politiken Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKlummeskribent, korrespondent, essayist, billedhugger, oversætter og tolk, journalist, forfatter, digter, romanforfatter Rediger på Wikidata
Deltog iExposition Universelle Rediger på Wikidata
Kendte værkerHimmerlandshistorier, Kongens Fald, Digte 1906, Den lange Rejse
GenreRomaner, digte og fortællinger
Påvirket afKnut Hamsun, Johannes Jørgensen, Walt Whitman, Rudyard Kipling, Heinrich Heine, Goethe, William Shakespeare, Knud Rasmussen, H.C. Andersen, Bjørnstjerne Bjørnson, Steen Steensen Blicher, Charles Darwin
Har påvirketTom Kristensen, Klaus Rifbjerg, Thomas Boberg, Robert Müller
Nomineringer og priser
UdmærkelserCarl Møllers Legat (1902),
Dansk Oversætterforbunds Ærespris (1949),
Drachmannlegatet (1918),
Nobelprisen i litteratur (1944) Rediger på Wikidata
Nobelpris  Litteratur 1944
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Johannes V. Jensen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Johannes V. Jensen)

Johannes Vilhelm Jensen (kendt som Johannes V. Jensen, født 20. januar 1873 i Farsø i Nordjylland[1], død 25. november 1950 på Østerbro i København) var en dansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 1944.[3]

Liv

Johannes V. Jensen var ud af Jensen-familien fra Farsø hvor hans farfar var Jens Jensen Væver, hvis historie Johannes V. Jensen benyttede i en af Himmerlandshistorierne delvis på baggrund af optegnelser fra hans onkel, møller i Aalestrup. Johannes V. Jensen var søn af dyrlæge Hans Jensen, der var af bondeslægt fra Vesthimmerland, og Marie Kirstine Jensen, der var fra Falster. Forældrene havde mødt hinanden i København og blev gift i Lyngby Kirke den 17. marts 1871.[4][5] Johannes V. Jensen voksede op i Farsø i Himmerland som den næstældste i en søskendeflok på 11. Hjemmet var præget af farens store interesse for naturvidenskab og stærke ateisme. Flere af børnene skrev, malede og fotograferede. Mest kendt er søsteren Thit Jensen, som også var forfatter. Søstrene Marie Louise Jensen og Anna Jensen forsøgte sig som skribenter, men fik ikke succes. Broren Hans Deuvs (døbt Hans Otto Jensen) malede og forsøgte at blive uddannet på Kunstakademiet.[6] Som ung malede Johannes V. Jensen også.

Sammen med sine søskende modtog Johannes V. Jensen undervisning i hjemmet, og i to år gik han i den lokale skole for til sidst at blive forberedt til gymnasiet af en præst. Han dumpede til optagelsesprøven, men blev alligevel optaget. I 1893 blev han student fra Viborg Katedralskole med en middelmådig eksamen. Han flyttede til København for at studere medicin på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejdede han som journalist og romanforfatter på ugebladet Revuen. Efter tre års medicinstudier stoppede han og helligede sig forfatterhvervet. Han havde da allerede udgivet 12 romaner.[7]

I 1894 indledte han et forhold til sin kusine Jenny Andersen [8]. Hun var gift med forretningsmanden Christian Andersen, der gav sin tilladelse til forholdet.[9] Jenny blev separeret fra sin mand i 1896, og samme år blev hun og Johannes V. Jensen forlovet. Dette forhold blev skyld i den livsvarige konflikt mellem ham og søsteren Thit. Han ophævede forlovelsen i 1900.

Johannes V. Jensen var en kort tid i 1900 forlovet med forfatteren Edith Nebelong (senere Edith Rode) og blev i 1904 gift med Else Marie Ulrik. De fik tre sønner,[7] Jens, Villum og Emmerik. Jens blev kredslæge og Emmerik professor. Villum skrev en erindringsbog om barndomshjemmet. Emmerik døde i en bjergbestigningsulykke i 1972.

Forholdet til søsteren Thit blev så anspændt, at Eva Bendix erindrede en formaning fra Johannes V. Jensens kone under sit ophold i 1942 i familien Jensens sommerhus i Tibirke: "Ét navn må aldrig nævnes", indskærpede fru Else. "Det er navnet Thit, Johannes V's søster. Ikke engang melodien 'Nu titte til hinanden' må I nynne. Det tåler 'Den Gamle' ikke."[10]

Johannes V. Jensen rejste til Paris, London, Berlin, Norge, Sverige, Chicago og New York.

Forfatterskab

Johannes V. Jensen er kendt som en uhyre produktiv forfatter af digte, artikler, noveller og romaner. Hans mest kendte er novellesamlingerne Himmerlandshistorier, romanerne Kongens Fald og Den lange Rejse. Han har også skrevet skuespillet Trods med baggrund i hans egen novelle Cecil fra Himmerlandshistorier. Det blev opført i USA af danske indvandrere.

Digte

Johannes V. Jensen skrev omkring 275 digte.[11] Blandt de kendteste er Danmarkssangen med begyndelseslinjen Hvor smiler fager den danske Kyst og digtene uden fast metrik fra 1906 som Interferens, Ved Frokosten og Paa Memphis Station. Interferens kom allerede i dagbladet København den 21. august 1901. Derudover skrev han også teksten til En sømand har sin enegang.

Jensens første digte stammer fra 1893. Han fik de første fire digte udgivet i januar 1894 i tidsskriftet Journalen.[12]

Mange af Johannes V. Jensens digte er portrætdigte som dem om Christoffer Columbus, Leonora Christine, Bjørnstjerne Bjørnson, Knud Rasmussen, Charles Darwin, H.C. Andersen og Steen Steensen Blicher.

Igennem tiderne har i alt 15 sange med tekst af Johannes V. Jensen været optaget i Højskolesangbogen. Stæren og digtet om Bjørnstjerne Bjørnson ("Nu har i Alnaturens Arme") blev som de første sange optaget. Det var i 11. udgave fra 1926. I udgaven fra 2006 har han otte sange med, blandt andre Danmarkssangen og En Sømand har sin Enegang.[13]

Kortprosa

Blandt Johannes V. Jensens kortere prosa finder man Himmerlandshistorierne og tekster, han udgav under betegnelsen myter. Derudover skrev han tekster af novellistisk karakter, der udkom i Intermezzo fra 1899 med teksterne Dolores, Forsvundne Skove og Louison, den lange Skovene fra 1904 og Eksotiske Noveller.

Romaner

Johannes V. Jensen i 1902.
Foto: Louis Rudolph

Johannes V. Jensen traf i slutningen af 1894 forlæggeren V. V. Kaufmann, der netop gennem giftermål havde overtaget ugebladet Revuen. Kort efter begyndte Johannes V. Jensen at skrive populære spændingsromaner, der udkom i bladet som føljetoner under pseudonymet Ivar Lykke. Han fik 45 kr. for en roman. På den måde tjente han til sine studier. Blandt titlerne er Skatten paa Korsøgaard (1895), Blodfesterne i Arizona (1896) og Jim Blacksools Revolver (1896).[14] Romanerne stemte overens med genrekravene, der kaldte på mord, mystiske hændelser og cliffhangere, der kunne holde publikum fanget uge efter uge. Johannes V. Jensen er tydeligt inspireret af sin forgænger ved bladet Ludvig Møller (Louis de Moulin, som var det navn, han skrev under).[15] Den eneste af romanerne, der siden er udgivet i bogform, er Milliontyvenes Høvding, der blev genudgivet næsten hundrede år senere i 1990.

Johannes V. Jensens første egentlige romaner var Danskere (1896) og Einar Elkær (1898), som Johannes V. Jensen senere gerne ville have strøget fra forfatterskabet. [kilde mangler] De var stærkt præget af 1890'ernes symbolistiske litterære strømning efter forbilledet Johannes Jørgensen, som Johannes V. Jensen hurtigt vendte sig imod.

De tre små historiske romaner Foraarets Død (marts 1900), Den store Sommer (november 1900) og Vinteren (oktober 1901) blev med udgivelsen af den sidste samlet til en stor roman med titlen Kongens Fald.

Efter Kongens Fald kom de to Amerika-romaner: Madame d'Ora (1904) og Hjulet (1905), der var nyskabende og chokerende i samtiden, fordi de er præget af en rå sproglig tone og inspiration fra kriminalromanen. Derefter kom en række romaner, der til sidst blev den store romancyklus Den lange Rejse: Bræen (1908), Skibet (1912), Norne-Gæst (1919), Det tabte Land (1919), Christofer Columbus (1921) og Cimbrernes Tog (1922).

Mere end ti år senere kom de to romaner Dr. Renaults Fristelser (1935) og Gudrun (1936). Gudrun blev til en film med samme titel i 1963.[16]

Oversættelser

Johannes V. Jensen oversatte også flittigt. I Digte (1906) stod hans oversættelse af tre digte af Walt Whitman. Sammen med Aslaug Mikkelsen oversatte han 1912–13 Rudyard Kiplings Fribytterbreve, De rædselsfulde Nætters By og andre Skizzer (1912) og Liv og Drøm (1913). Hans måske mest kendte oversættelser er af de islandske sagaer (1930–1932) med blandt andet Sønnetabet fra Egils saga med begyndelseslinjerne "Det falder mig træls at røre tungen".

Johannes V. Jensen oversatte også William Shakespeares skuespil Hamlet. Han havde allerede i 1924 skrevet den lille bog Hamlet. Til forklaring af Hamletsskikkelsen. Han ville have et opgør med den traditionelle Hamlet-opfattelse, der så figuren som handlingslammet og reflektionssyg, og i stedet gøre Hamlet til helt og oprører som Askeladden og Klods-Hans. Datiden havde dog noget svært med Jensens utraditionelle oversættelse. Henning Kehler betegnede oversættelsen som "en Forbrydelse, der som kunstnerisk set er værre: en Smagsløshed" og Shakespeare-oversætteren Vilhelm Østerberg var forarget. Senere skrev Paul V. Rubow også kritisk om oversættelsen.[17] Revyer parodierede stykket.[18]

På trods af ståhejen omkring Hamlet tildelte Dansk Oversætterforbund Johannes V. Jensen deres ærespris i 1949.[19]

Dramatiker

Johannes V. Jensens virke som dramatiker er ikke specielt omfattende og har ikke været så skattet som hans arbejde i andre genrer. Han fik debut som skuespilforfatter i Chicago, hvor der fandtes en koloni af danske indvandrere. Under tilskyndelse af A.Wm. Hansen bearbejdede han de to Himmerlandshistorier Cecil og Thomas fra Spanggaarden til et manuskript på 79 sider og fik titlen Trods. Johannes V. Jensen beskrev senere skuespillet som en dilettantkomedie, omend den var noget dyster.[20] Stykket blev opført på dansk den 1. februar 1903 i Scandia Hall for et dansk-amerikansk publikum og omtalt i tidsskriftet Den Danske Pioneer.[21] Det blev udgivet første gang i 2003. Det var under redaktion af Sven Hakon Rossel.

Under sit ophold i USA skrev Johannes V. Jensen på, hvad der skulle blive til skuespillet Sangerinden.[22] Den første gestalt, historien fik, var dog i en omarbejdning til romanen Madame D'Ora.[kilde mangler] I 1914 blev skuespillet opført i Berlin, efter at han i februar 1912 havde rejst til Berlin[23] og der fået stykket solgt til Max Reinhardts teater.[24] Stykket blev udgivet i Danmark den 12. oktober 1921.[25] I 1917 var det udgivet på tysk under titlen Madame D'Ora. Drama in fünf Akten.[26]

I 1936 forsøgte Johannes V. Jensen sig med et eventyrspil. Stykket med titlen Darduse fik premiere den 2. januar 1937[26] og var instrueret af Svend Methling.[27] Man havde bedt en længere række internationale komponister om at skrive musik til stykket. Honegger, Poulenc og Prokofjev takkede nej, og det endte med den danske Knudåge Riisager. Mens Riisagers musik blev prist af datidens anmeldere, blev teksten ikke videre vel modtaget.[27] Senere i 1937 fik hans forkætrede oversættelse af Hamlet også premiere på Det Kongelige Teater.

Skribent og redaktør

Johannes V. Jensen bidrog ivrigt til aviser og tidsskrifter. Han skrev et meget stort antal kronikker til danske dagblade, herunder cirka 450 til Politiken.[28]

Omkring år 1900 var han i redaktionen med Mylius-Erichsen og L.C. Nielsen på tidsskriftet Vagten.[29] Han forsøgte sig også som redaktør på sin egen avis. Den hed Pressen og udkom kun en måned, før Johannes V. Jensen gav op. Efter brudet med Politiken i 1922 forsøgte Jensen sig igen som redaktør og udgiver, da med tidsskriftet Forum: Tidsskrift for Literatur, Biologi og Samfundsspørgsmaal. Tidsskriftet overlevede kun et halvt år.[30] Det indeholdt essays, fortællinger, tegninger, fotografier og digte. For de fleste tekster gjaldt, at Johannes V. Jensen stod som forfatter. Der var dog også bidrag fra Aage Berntsen og Ludvig Holstein. Året efter udkom artiklerne i bogform.[31]

Billedhugger og kunstmaler

Johannes V. Jensen ved en maske af sin hustru

Johannes V. Jensen skabte flere portrætbuster af familie, venner og bekendte. Portrætbuster af Fritz Syberg (1929), Johannes Larsen (ca. 1932), Niels Bohr (1943), Frederik Hegel (1945) og Thorvald Mikkelsen (1946) er registrerede. Foruden buster skabte han statuetter af familien og dyr.[32] Blandt skulpturerne er Lille svanger negerpige (før 1914), Kineserkvinde (1914–1915), Maske af mongolsk kvinde (1920'erne), Næsehorn (1939), Gorilla (1944), Anders Hvass (1946) og Else Johannes V. Jensen.[33]

Ved sommerhuset i Tibirke Bakker skabte Johannes V. Jensen i 1920 en stor mammutskulptur i mørtel og mursten.[34][35] Han tømrede også et norsk stabbur.[33] Johannes V. Jensen anså sit billedhuggerarbejde som privat.[36] En enkelt buste ejes af Ny Carlsberg Glyptotek: barneportrættet Burmand, som museet erhvervede i 1993,[37] og mange buster er udstillet på Johannes V. Jensen Museet.

Nogle få malerier fra Johannes V. Jensens hånd er også bevaret.[38] Et lille maleri af barndomshjemmet gav Johannes V. Jensen i konfirmationsgave til Thit Jensen i 1890. Fra samme periode malede han Farsø set fra syd. Fra 1946 stammer Interiør med dragkiste fra sommerhuset i Tibirke Bakker. To udaterede malerier er Ellemosen og Øl og snaps. Det sidstnævnte billede er en opstilling med ølflaske, snapseflaske, snapseglas og ølglas i forgrunden der giver mindelser om Fritz Sybergs frokostmaleri fra 1906 med tilknytningen til Johannes V. Jensens digt Ved Frokosten.[39]

Priser og eftermæle

Johannes V. Jensen modtog en mængde priser og legater.[40]

I 1944 blev han tildelt Nobelprisen i litteratur "for sin poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil".[41] Jensen havde været indstillet adskillige gange. I januar 1925 havde Frederik Poulsen sendt en indstilling til Svenska Akademiens Nobelkomite, hvor det hed "Den nu 52 Aar gamle Digter er ubestrideligt Danmarks største Digterbegavelse og en af de originaleste og frodigste Digtere i Nutidens Europa".[42]

Hans roman Kongens Fald blev ved læserafstemninger i 1999 i dagbladene Politiken og Berlingske Tidende kåret til 'århundredets roman'. Den er senere optaget i Kulturkanonen.

Mindesten syd for Farsø.

I 1991 blev Johannes V. Jensen Museet indviet i hans fødehjem i Søndergade 48 i Farsø. Barndomshjemmet eksisterer ikke mere, men i bygningen Søndergade 19 er indmuret en mindesten. Der ligger en anden mindesten udført af Mogens Bøgild 1956–1960 ved vejen syd for Farsø Stenen. Den viser et vers fra "Danmarkssangen".[43]

Johannes V. Jensen var hovedtemaet i et afsnit af DR's tv-serie Øgendahl og de store forfattere.[44]

"Johannes V. Jensens Vej" forekommer flere steder: I Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, Skanderborg Kommune, Mariager Kommune, Gribskov Kommune og i Farsø, Vesthimmerlands Kommune. "Johannes V. Jensens Alle" forekommer på Frederiksberg.

Johannes V. Jensen Forum

På initiativ af professor Erik M. Christensen oprettedes den 23. april 1994 Johannes V. Jensen Forum på Nordisk Institut ved Aarhus Universitet for at samle og styrke forskningen i Johannes V. Jensen.[45] Gruppen omkring centret udgav i 2006 Johannes V. Jensens samlede digte i to bind – i alt omkring 275 digte.[11] I 2014 udgav Aage Jørgensen desuden: Ord og virkelighed. Forfatterskabets hidtil ikke-optrykte artikler, bind 1–5, ca. 2200 s.

Ikonografi

Der findes skulpturer, der viser Johannes V. Jensen: En buste af Niels Hansen Jacobsen fra 1906, og en buste af den danske billedhugger Siegfried Wagner fra 1933.[46] Omkring 1945 skabte Eigil Knuth en portrætbuste.

Blandt de første portrætter af Johannes V. Jensen er Kristian Kongstad Rasmussens træsnit fra Vore Dages Digtere udgivet 1898.[47] En del karikaturtegninger blev det også til.[48]

Fritz Syberg skabte flere malerier af Johannes V. Jensen. Oliemaleriet Ved bogen. Portræt af Johannes V. Jensen er fra 1936, ejet af Johannes Larsen Museet og viser den læsende forfatter.[49] Tegningen Portræt af Johannes V. Jensen i sengen fra begyndelsen af 1930'erne er i Statens Museum for Kunsts besiddelse.[50]

Et dansk frimærke med portræt af forfatteren blev udgivet i 1973 og var graveret af Czeslaw Slania efter tegning af Povl Christensen.[51]

Et bomærke knytter sig til Johannes V. Jensen: en triskele. Bomærket ses for eksempel på forsiden af Æstetik og Udvikling fra 1923.[54]

Filmografi

Johannes V. Jensen medvirkede i Svend Methlings 7 minutter lange portrætfilm fra 1943. Heri læser Johannes V. Jensen digtet Som Dreng skar jeg Skibe. I 1947 medvirkede forfatteren i Jørgen Roos' 8 minutter lange portrætfilm med en oplæsning af essayet Grundtanken i mit forfatterskab. Derudover findes de korte dokumentariske optagelser Johannes Larsen og Johannes V. Jensen i Zoo fra 1945 og Johannes V. Jensen modellerer Agnes fra 1948.

Bibliografi

Scholia har en forfatterprofil for Johannes V. Jensen.


Uddybende Uddybende artikel: Værker af Johannes V. Jensen
  • Danskere (roman, 1896)
  • Einar Elkær (roman, 1898)
  • Himmerlandsfolk (noveller, 1898)
  • Intermezzo (noveller, 1899)
  • Foraarets død (1900) (1. del af Kongens Fald)
  • Den store Sommer (1900) (2. del af Kongens Fald)
  • Vinteren (1901) (3. del af Kongens Fald)
  • Den gotiske Renaissance (reportage, 1901)
  • Madame D'Ora (roman, 1904)
  • Nye Himmerlandshistorier (noveller, 1904)
  • Skovene (noveller, 1904)
  • Hjulet (roman, 1905)
  • Ravna. Et Himmerlandssagn (i: Ord och Bild, 1905)
  • Digte (digte, 1906)
  • Myter og Jagter (myter, 1907)
  • Den ny Verden (reportage, 1907)
  • Singaporenoveller (noveller, del af de Eksotiske Noveller, 1907)
  • Nye Myter (1908)
  • Bræen (roman, del af Den lange Rejse (romanserie), 1908)
  • Lille Ahasverus (noveller, del af de Eksotiske Noveller, 1909)
  • Myter. Ny Samling (myter, 1910)
  • Himmerlandshistorier. Tredje Samling (noveller, 1910)
  • Nordisk Aand (essays, 1911)
  • Rudyard Kipling (portræt, 1912)
  • Skibet (roman, del af Den lange Rejse (romanserie), 1912)
  • Myter. Fjerde Samling (1912)
  • Introduktion til vor tidsalder (reportage, 1915)
  • Olivia Marianne (noveller, del af de Eksotiske Noveller, 1915)
  • I Det indiske Ocean (myter, 1916)
  • Skrifter 1-8 (1916)
  • Aarbog 1916 (essays, 1916)
  • Aarbog 1917 (essays, 1917)
  • Norne-Gæst (roman, del af Den lange Rejse (romanserie), 1919)
  • Det tabte Land (roman, del af Den lange Rejse (romanserie), 1919)
  • Johannes Larsen og hans Billeder (portræt, 1920)
  • Christofer Columbus (roman, del af Den lange Rejse (romanserie), 1921)
  • Sangerinden (skuespil, 1921)
  • Digte. Tredje Udgave (1921)
  • Cimbrernes Tog (roman, del af Den lange Rejse (romanserie), 1923)
  • Forum (tidsskrift, 1922–23)
  • Æstetik og Udvikling (essays, 1923)
  • Aarstiderne (digte, 1923, illustreret af Johannes Larsen)
  • Myter I-III (1924)
  • Hamlet (essays, 1924)
  • Evolution og Moral (essays, 1925)
  • Aarets Højtider (digte, 1925)
  • Thorvaldsens Portrætbuster (portræt, 1926)
  • Verdens Lys (digte, 1926)
  • Jørgine. Himmerlandshistorie (1926)
  • Nordevejen. Indtryk af norsk Natur (rejseskildring, 1927)
  • Dyrenes Forvandling (essays, 1927)
  • Aandens Stadier (essays, 1928)
  • Ved Livets Bred (myter, 1928)
  • Retninger i Tiden (essays, 1930)
  • Form og Sjæl (portræt, 1931)
  • Den jyske Blæst (digte, 1931)
  • Paa danske Veje (essays, 1931)
  • Pisangen (myter, 1932)
  • Kornmarken (myter, 1932)
  • Sælernes Ø (myter, 1933)
  • Det Blivende (essays, 1934)
  • Dr. Renaults Fristelser (roman, 1935)
  • Gudrun (roman, 1936)
  • Darduse. Brylluppet i Peking. Eventyrkomedie (1937)
  • Paaskebadet (digte, 1937)
  • Jyske Folkelivsmalere (portræt, 1937)
  • Thorvaldsen. Haandværkeren og Manden (portræt, 1938)
  • Fra Fristaterne (rejseskildring, 1939)
  • Gutenberg (essays, 1939)
  • Mariehønen (myter, 1940)
  • Vor Oprindelse (essays, 1941)
  • Mindets Tavle (portræt, 1941)
  • Kvinden i Sagatiden (portræt, 1942)
  • Om Sproget og Undervisningen (essays, 1942)
  • Digte. 1901-1941 (1943)
  • Folkeslagene i Østen (essays, 1943)
  • Møllen (myter, 1944)
  • Johannes V. Jensen (julebog, 1944)
  • Den gode Urt (1946)
  • Digte (samlet udgave, 1948)
  • Afrika. Opdagelsesrejserne (essays, 1949)
  • Swift og Oehlenschlæger (portræt, 1950)
  • Tilblivelsen (revideret udg. af Dyrenes Forvandling, essays, 1951)
  • Bøgernes Bjerg (essays, 1956)
  • Mytens Ring (Efterladte Myter, 1957)
  • Milliontyvenes Høvding (roman, 1990)
  • Samlede Digte, bind 1–2 (udgivet af Anders Thyrring Andersen, Erik M. Christensen, Per Dahl og Aage Jørgensen, Gyldendal, 2006)

Føljetonromaner

I årene 1895 til 1898 skrev Johannes V. Jensen en række populære romaner til ugebladet Revuen under pseudonymet Ivar Lykke.

  • Skatten paa Korsøgaard (1895)
  • Dødssejleren (1895/96)
  • Blodfesterne i Arizona (1896)
  • Jim Blacksools Revolver. Roman fra det fjerne Vesten (1896)
  • Falskmønterbandens blodige Bog. Kriminal-Roman (1896)
  • Nihilistens Ed (1896)
  • Taterkongens ni Sønner og deres Blodhævn (1896/97)
  • Milliontyvenes Høvding eller Den røde Tiger (1897)
  • Hakon Blodøxes Bedrifter (1897/98)
  • Ridder Tages Dødsridt eller De blodige Sporer (1898)

Litteratur

Scholia har en emne-profil for Johannes V. Jensen.

Der er udgivet mange literaturhistoriske værker om Johannes V. Jensen og hans arbejder. Aage Jørgensen har ad flere omgange udgivet oversigter over den omfattende litteratur.[55][56][57] I 1989 havde han registreret omkring 400 numre.[55]

  • Harry Andersen (1949-1950). "Johannes V. Jensen og Heinrich Heine" (PDF). Danske Studier: 85+. Arkiveret fra originalen (PDF) 26. marts 2016. Hentet 28. juli 2018.
  • Andersen, Anders Thyrring, Per Dahl & Aage Jørgensen (red.): På tværs af grænser. Johannes V. Jensen i europæisk og genremæssigt perspektiv. Amsterdam: Amsterdam Contributions to Scandinavian Studies, Volume 6, 2011.
  • Christensen, Erik C.: "Modernist Self-Management in Johannes V. Jensen’s Myter". In: Scandinavian Studies, 1998, Vol. 70, Nr. 1, s. 1–25.
  • Christensen, Peter G.: "Johannes V. Jensen’s Den lange rejse: A Blochian Approach". In: Scandinavian Studies, 1996, Vol. 68, Nr. 1, s. 51–76.
  • Elbrønd-Bek, Bo & Aage Jørgensen (red.): Jordens elsker – synspunkter på Johannes V. Jensen. København: Akademisk Forlag, 1989.
  • Lars Handesten (2022), "Johannes V. Jensen", Dansk Sproghistorie: Forfatternes dansk, Aarhus Universitetsforlag, 6: 293-304, Wikidata Q117323281
  • Hans Hvass (1973), Små Johannes V. Jensen bemærkninger, København: Rosenkilde og Bagger, Wikidata Q109123342
  • Jeppesen, Bent Haugaard: Johannes V. Jensen og den hvide mands byrde. København: Rhodos, 1984.
  • Jørgensen, Aage & Anders Thyrring Andersen (red.): Et spring ind i et billede. Om Johannes V. Jensens mytedigtning. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2000.
  • Jørgensen, Aage & Helene Kragh-Jakobsen (red.): Columbus fra Himmerland. Bidrag til et Johannes V. Jensen-symposium i Farsø. Farsø: Farsø Bibliotek, 1994.
  • Jørgensen, Aage & Sven Hakon Rossel (red.): ”Gelobt sei das Licht der Welt…” Der dänische Dichter Johannes V. Jensen. Eine Forschungsanthologie. Wien: Praesens Verlag, 2007.
  • Jørgensen, Aage: Tilblivelsens digter. Nedslag i Johannes V. Jensens forfatterskab. København: Underskoven, 2013.
  • Krysztofiak, Maria: "Völkische Ideologeme in Johannes V. Jensens ’Himmerlandsgeschichten‘". In: Traditionen und Traditionssuche des deutschen Faschismus. Halle, 1987, s. 157–65.
  • Karl Kristian Nicolaisen (1914), Johannes V. Jensen: bidrag til hans biografi og karakteristik, OCLC 13255458, Wikidata Q105647991
  • Nies, Martin: „‚Stimme‘ und ‚Identität‘: Das Verschwinden der ‚Geschichte‘ in Knut Hamsuns Pan, Johannes V. Jensens Skovene, Joseph Conrads Heart of Darkness und Robert Müllers Tropen.“ In: Andreas Blödorn, Daniela Langer & Michael Scheffel (red.): Stimme(n) im Text - Narratologische Positionsbestimmungen. Berlin: Walter de Gruyter, 2006, s. 267–95.
  • Rossel, Sven Hakon (red.): Der Norden im Ausland – das Ausland im Norden. Wien: Praesens Verlag, 2006. (Heri flere JVJ-bidrag.)
  • Schiøttz-Christensen, Aage: Om Sammenhængen i Johannes V. Jensens Forfatterkskab. København: Borgens Forlag, 1956.
  • Wolf, Jakob: ”Urdyret – Om Johannes V. Jensens ”Dyrenes forvandling.” Bidrag til en rehabilitering”. In: Kritik, Nr. 113. København: Gyldendal, 1994, s. 6–14.

Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie

  1. Aage Jørgensen (1998), Litteratur om Johannes V. Jensen, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, Syddansk Universitetsforlag, ISBN 87-7838-371-4, OL 19275917M, Wikidata Q56035570
  2. Aage Jørgensen; Anders Thyrring Andersen, red. (2000), Et spring ind i et billede, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, Syddansk Universitetsforlag, ISBN 87-7838-525-3, Wikidata Q56008555
  3. Stefan Iversen, red. (2004), Kraftlinjer, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, Syddansk Universitetsforlag, ISBN 87-7838-965-8, OL 21169144M, Wikidata Q95613730
  4. Aage Jørgensen (2005), Litteratur om Johannes V. Jensen : en bibliografi. Supplement og videreførelse, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, ISBN 87-7507-287-4, OL 43236936M, Wikidata Q96870351
  5. Anders Thyrring Andersen; Per Dahl; Aage Jørgensen, red. (2011), På tværs af grænser, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, Amsterdam: Amsterdam Universitet, ISBN 90-809186-7-9, OCLC 768818687, Wikidata Q96870411
  6. Aage Jørgensen (2013), Tilblivelsens digter, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, ISBN 978-87-92824-86-8, Wikidata Q76376180
  7. Johannes V. Jensen (2014), Aage Jørgensen (red.), Ord og virkelighed, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, Aage Jørgensen, Wikidata Q28088128
  8. Aage Jørgensen (2017), Den Store Jensen og andre præciseringer, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, ISBN 978-87-93382-93-0, Wikidata Q50751602
  9. Stefan Iversen (30. marts 2018), Den uhyggelige fortælling, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, Aarhus Universitetsforlag, ISBN 978-87-7184-142-8, Wikidata Q96869968
  10. Johannes V. Jensen (2019), Intermezzo og Skovene, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, ISBN 978-87-93610-73-6, Wikidata Q96869931

Henvisninger

  1. ^ a b Kirkebog for Farsø Sogn, ("1869-1885" s. 14; opslag 16, nr. 2) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. ^ Johannes V. Jensen på gravsted.dk
  3. ^ Johannes V. Jensen på Nobelprize.org (engelsk)
  4. ^ Friis (1974), bind 1, side 17–18.
  5. ^ Kirkebog for Kongens Lyngby, 1870 KV – 1881 KV, side 110.
  6. ^ Aage Jørgensen, "Himmerlandsmaler og Viborgforfatter", Bogens Verden, 1995 nr.4.
  7. ^ a b Iben Holk, "Johannes V. Jensen" Arkiveret 16. juni 2007 hos Wayback Machine, Litteratursiden.dk.
  8. ^ Johannes V. Jensen tidslinje
  9. ^ Jenny Andersen og Johannes V. Jensen
  10. ^ Vejby-Tibirke Årbog 2011 by VTSelskabet - issuu
  11. ^ a b Samlede digte Arkiveret 10. juni 2007 hos Wayback Machine, Johannes V. Jensen Centret
  12. ^ Samlede digte, bind 2, side 9.
  13. ^ Aage Jørgensen, "På hjemmebane" i I nuets spejl.
  14. ^ Lars Handesten, Johannes V. Jensen. Liv og værk, Gyldendal, 2000.
  15. ^ Jens Cramer: "Et bidrag til den danske kriminalromans tidlige historie: en tidlig Johannes V Jensen-inspiration". In: Robert Nedoma & Sven Hakon Rossel (red.): Der Norden im Ausland - das Ausland im Norden. Wien: Praesens Verlag, 2006.
  16. ^ "Gudrun: Anker Sørensen (DK, 1963)".
  17. ^ Handesten (2000), side 405+.
  18. ^ F. P. Pickering, Danish studies, i Grahan Orton (redaktør) (1938). The Year's Work in Modern Language Studies.
  19. ^ Handesten (2000), side 408.
  20. ^ Leif Nedergaard (1993). Johannes V. Jensen: Liv og Forfatterskab. C.A. Reitzels Forlag. ISBN 87-7421-842-5.
  21. ^ Lars Handesten (2000). "Johannes V. Jensen". Gyldendal. ISBN 87-00-48142-4.
  22. ^ Handesten (2000), side 149.
  23. ^ Samlede Digte, bind 2, side 45.
  24. ^ Handesten (2000), side 252.
  25. ^ Samlede Digte, bind 2, side 422.
  26. ^ a b Handesten (2000), side 403.
  27. ^ a b Claus Røllum-Larsen. Knudåge Riisager: Komponist og skribent.
  28. ^ Johannes V. Jensen (10. juli 2005). "Samfundet og Sædelighedsforbryderen". Politiken.
  29. ^ "Tidslinje 1891-1900". Aarhus Universitet.
  30. ^ "Samlede Digte. Johannes V. Jensen Forum". Aarhus Universitet.
  31. ^ Johannes V. Jensen, red. (1923), Forum, Gyldendal, Wikidata Q83248509
  32. ^ "Johannes V. Jensen, Artworks".
  33. ^ a b Hans Hvass (1973), Små Johannes V. Jensen bemærkninger, København: Rosenkilde og Bagger, Wikidata Q109123342
  34. ^ "mammut".
  35. ^ "Der er nu noget særligt ved en elefant". Politiken. 20. oktober 2001.
  36. ^ Anette Sørensen. "Johannes V. Jensen, Biography".
  37. ^ "Barneportræt, burmand".
  38. ^ Aage Jørgensen; Bo Elbrønd-Bek (1992), Johannes V. Jensen. Himmerlænding, Dansker, Kosmopolit. En Billedbog, Farsø: Farsø Bibliotek, s. 9, ISBN 87-7742-004-7, OL 1138120M, Wikidata Q109143099
  39. ^ Laust Torp Jensen (2016), "Jensen og Kunsten", Jensen og Kunsten: 7-17, Wikidata Q124048758
  40. ^ Niels Jensen, "Johannes V. Jensen (1873-1950)", Danske Litteraturpriser.
  41. ^ Nobelprize.org
  42. ^ Aage Jørgensen (2001), "Hvorfor en Nobelpris til Johannes V. Jensen?", Bogens Verden (3): 21-27, Wikidata Q97319036
  43. ^ Johannes Vilhelm Jensen (1873 – 1950) Arkiveret 4. juli 2007 hos Wayback Machine, Erhvervs' og turistcenter Farsø.
  44. ^ "Johannes V. Jensen". DR.
  45. ^ Johannes V. Jensen Forum
  46. ^ Forfatteren Johannes V. Jensen, Wikidata Q105079860
  47. ^ Aage Jørgensen (2013), Tilblivelsens digter, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, s. 199, ISBN 978-87-92824-86-8, Wikidata Q76376180
  48. ^ Martin Zerlang (2023), "Johs. V. Jensen og karikaturen", Forfatteren - og masken: 34-49, Wikidata Q125912155
  49. ^ "Fynboerne. 1930-07-31".
  50. ^ "Fritz Syberg. Portræt af Johannes V. Jensen i sengen".
  51. ^ "Frimærke med Johannes V. Jensen som motiv". Det Kongelige Bibliotek.
  52. ^ Leif Nedergaard (1993), Johannes V. Jensen, København: C.A. Reitzels Boghandel, ISBN 978-87-7421-842-5, OL 1202241M, Wikidata Q22299112
  53. ^ Johannes V. Jensen, Wikidata Q105394825
  54. ^ Johannes V. Jensen (1923), Æstetik og udvikling, København: Gyldendal, Wikidata Q54133411
  55. ^ a b Aage Jørgensen (1989), "Litteratur om Johannes V. Jensen", Jordens elsker. Synspunkter på Johannes V. Jensen: 239-265, Wikidata Q104698465
  56. ^ Aage Jørgensen (1998), Litteratur om Johannes V. Jensen, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, Syddansk Universitetsforlag, ISBN 87-7838-371-4, OL 19275917M, Wikidata Q56035570
  57. ^ Aage Jørgensen (2005), Litteratur om Johannes V. Jensen : en bibliografi. Supplement og videreførelse, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, ISBN 87-7507-287-4, OL 43236936M, Wikidata Q96870351

Eksterne henvisninger

Quelle: https://da.wikipedia.org/wiki/Johs_V._Jensen