John Stewart Bell
John Stewart Bell | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. juni 1928, 28. juli 1928 Belfast, Storbritannien |
Død | 1. oktober 1990 Genève, Schweiz |
Dødsårsag | Hjerneblødning |
Gravsted | Sankt Georges Kirkegård |
Nationalitet | Irsk |
Bopæl | Belfast |
Ægtefælle | Mary Ross Bell |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Birmingham (til 1956), Queen's University Belfast (1945-1949) |
Elev af | Rudolf Peierls, Paul Peter Ewald |
Medlem af | Royal Society, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Fysiker, matematiker, oversætter |
Fagområde | Oversættelser fra russisk, kvantefysik |
Arbejdsgiver | CERN (1960-1990), Atomic Energy Research Establishment (1949-1960), Queen's University Belfast (1944-1945) |
Kendte værker | Bell test-eksperimenter, Bell-tilstand, Bells ulighed, chiral anomali, Bells rumskibsparadoks |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannie Heineman-prisen for matematisk fysik (1989), Dirac-medaljen (IOP) (1988), Fellow of the Royal Society (1972), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences (1987), Hughes-medaljen (1989) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Stewart Bell (født 28. juni 1928, død 1. oktober 1990) var en irsk fysiker.
Han tog doktorgraden i 1956. Bell var forsker ved CERN fra 1960 til han døde. Fra 1955 til 1984 publicerede han omkring 80 forskningsartikler indenfor højenergifysik og kvantefeltteori. Hans bedst kendte arbejde blev publiceret i 1966. Her udledede han et resultat som nu bliver omtalt som Bell-teorem også kendt som Bells ulighed. Bell modtog en række priser og var medlem af Royal Society i London i 1972.
Bell-teoremet lagde grunden for John Clausers og Alain Aspects Bell test-eksperimenter - og de påviste og opdagede hermed fænomenet kvantefysisk sammenfiltring (sammenfletning), som kan anvendes til kvanteteleportation.
Kilder/referencer
- John Stewart Bell i Store Norske Leksikon. (norsk)
Spire |